|
Tirsdags- og torsdagstræning for motionister med turleder slut for i år
Tirsdag den 30. september var årets sidste træningsaften med turleder. Det blev til en meget kort træningstur, da solen jo allerede går ned ved 19-tiden på denne årstid. Christian Danielsen og jeg – ja vi var faktisk kun to til årets sidste tirsdagstræning – nåede et enkelt interval på Fuldenbakken. Så måtte vi vende næsen hjemad igen.
Vores udmærkede turlederordning fortsætter naturligvis næste år. Turlederudvalget, som i dag består af Lars Bo Andersen, Jette Andreasen og undertegnede, vil dog gerne have tilført lidt frisk blod, da vi alle tre ønsker at skrue ned for turlederblusset efter tre spændende år i front. Derfor inviterer vi klubbens turleder-team til at mødes med os i klublokalerne i starten af januar 2009 for sammensætning af et nyt turlederudvalg samt en genopfriskning af turlederprincipperne, de forskellige træningsformer osv.
Tak for en rigtig god motionssæson herfra.
Med venlig hilsen Kjeld Liisberg
|