|
Mulighed for at prøve og bestille nyt klubtøj
Lørdag den 17. december 2011 kan du prøve og bestille klubtøj i cafeteriet på Aarhus Cyklebane.
Vil du være helt sikker på at få den rigtige størrelse og det antal, som du behøver i 2012, kan du møde op lørdag den 17. december kl. 12 - 14.
Kan du ikke komme lørdag den 17. december, kan du i stedet prøve og bestille klubtøj søndag den 18. december kl. 12 - 14.
Endelig vil der være mulighed for at prøve og bestille klubtøj søndag den 15. januar 2012 i klublokalet (eller i cafeteriet) på Aarhus Cyklebane.
VIGTIGT! Hvis du ønsker at gøre brug af muligheden for at returnere gamle klubtrøjer (model 2009-2011) imod tilgodeseddel 50,- kr. per trøje, SKAL du bestille og forudbetale dit nye klubtøj senest 31. december 2011 (og således ikke den 15. januar 2012).
Klubben afgiver bestilling til Sportful den 20. januar 2012 så alle medlemmer, der har bestilt senest den 15. januar, kan få klubtøjet sidst i marts måned. Forudbestilt klubtøj udleveres sandsynligvis en søndag eftermiddag efter træning.
Klubben bestiller selvfølgelig ekstra (forudbestilt antal + ca. 20%) klubtøj hjem til lager, så nye medlemmer og medlemmer, der ved uheld får ødelagt tøj, hurtigt kan få nyt tøj. Lageret suppleres når det bedst kan betale sig at bestille nyt.
NB: Prøvetøjet er ikke i CK Aarhus farver, da klubtøjet ikke er fremstillet endnu. Men du har mulighed for at se og prøve den kvalitet, som vi tilbyder.
Som nævnt på generalforsamlingen den 14. november bliver der to forskellige modeller i butikken: BODYFIT PRO SERIEN, som er den kvalitet Team Saxo Bank - Sungard kører i - og CUSTOM SERIEN, som er lidt billigere kvalitet.
Priser på klubtøjet oplyses på klubbens Netbutik i løbet af ugen.
|