Onsdag den 24. maj var der afgang fra Fredericia banegård, og jeg var virkelig spændt på hvad der ventede. Holdet bestod af Max Nielsen, Rene Ahrenkiel (Farsø), Simon Lerbech (Team Mermaid) og Jonas Fredborg (Team Python), jeg kendte kun de andre fra de hjemlige løb. Turen derned var lang og hård, men vi nåede helskindet frem til hotellet, som lå i meget smukke rammer på toppen af et bjerg, hvorfor man har lagt det der, ved jeg ikke, for der var dælme langt til alting.

Det første løb var 190 km og havde ca 130 til start, der var 2 stigninger, den første var på 7 km og havde en gennemsnitlig stigning på 5 %, den anden var noget kortere men til gengæld også det stejlere, der var stykker med 15 – 17 %. Taktikken var lagt fra start, og vi skulle beskytte Simon bedst muligt (han var holdets bjergrytter). Rene og Max skulle passe på ham de første to omgange og Jonas og jeg skulle så tage over på den tredje og sidste. Efter halvanden omgang punkterede Simon fra frontgruppen, og han fik så Jonas’ hjul, hvorefter jeg faldt tilbage og trak ham op igen til gruppen, uheldigvis var det på stigningen, og jeg var meget tæt på at eksplodere. På tredje omgang kørte der en større gruppe væk på den lange stigning, hvor vi havde Simon med, jeg kunne desværre ikke følge ham, da tempoet var temmelig højt. Jeg kom så til at sidde i en mindre gruppe med Jonas. På sidste stigning er vi 4 der kører væk og henter flere der er faldet af frontgruppen. Jeg vinder spurten i gruppen og bliver 36, Simon bliver den bedst placerede dansker som nr. 27.

Løbet lørdag var på 162 km med en mindre stigning op mod mål, vi skulle køre 10 omgange og der blev givet gas lige fra start, første omgang blev kørt med 46 km/t i gennemsnit. Med hjælp fra Max kom jeg i udbrud med 8 andre, vi blev samlet igen og en ny gruppe kom senere af sted, her sad både Jonas og jeg med, gruppen voksede hele tiden, da der kom flere og flere op. Simon og jeg sad med hjem i det der var tilbage af hovedfeltet.

Søndag var der dømt dansker teræn – 170 flade km fordelt på 10 omgange med 30 sving pr omgang, virkelig en syg rute. Taktikken var igen lagt på forhånd af Max og Jan Bojsen. Vi skulle sætte os op foran og skrue den de første omgange – målet var at reducere feltet, på de våde, hullede og smalle veje. Det lykkedes meget godt men vi var uheldige og havde et styrt og 2 punkteringer. Resultatet blev at vi fik reduceret feltet, og løbet blev gennemført af 30 ryttere dog uden nogen danskere.

Alt i alt en rigtig fed tur hvor der ikke manglede noget, vi blev passet som professionelle ryttere af lederne der var med, ikke noget man er vant til. Det eneste vi skulle koncentrere os om var at træde i ”Begge” pedaler, hvile og spise. Jeg følte mig ovenpå, selv på bjergene. Men jeg kan godt mærke at der mangler topfart i forhold til nogle af de andre continentale hold. Jeg fik kørt 420 løbs km, så jeg håber der er skud i skøjterne i Pinse løbene.