Damerne sejrede igen…
I den forgangne weekend tog pigerne igen sejre hjem til CK Aarhus.

Lørdag var Maria Kruse taget til Sjælland for at køre enkeltstart. Ruten var temmelig kuperet og der blæste en hård vind. Alligevel tilbagelagde Maria de 30 km i tiden 45:27, hvilket forholdene taget i betragtning var meget tilfredsstillende. Maria vandt konkurrencen med 35 sek. ned til nr. 2 Annette Berg.

Jette Fuglsang stod som ene CK Aarhus dame til start i Vejle. Der skulle køres 110 km på en meget kuperet rute, sammen med H40. Igen viste Jette sin styrke og vandt med over 4 min. ned til de andre placerede damer.

Så en super weekend, med to sejre ud af to starter..

I den kommende weekend kører fire af klubbens Damer – det drejer sig om Jette Fulgsang, Maria Kruse, Mette Nørtoft og Else Lund - finalen i VDO Cuppen i Vejen.
Sejrspodiet med Maria Kruse, Jette Fulgsang og Else Lund fra DM for holdløb i Odder 2007 - billedet kan vel ikke ses for ofte (foto Frank Rud Jensen)