Referat og beretning fra Generalforsamling 9. nov.

Deltagerantallet på den ordinære generalforsamling var rekordstort. Specielt turlederne og licensrytterne havde gjort et stort forarbejde, for at få så mange til at deltage i generalforsamlingen, og arbejde bar frugt. Hele 52 medlemmer var til stede.
Du kan læse referatet og bestyrelsens beretning HER (pdf-dokument åbner i nyt vindue)

Introduktion til den nye bestyrelse:

Formand John Ollerup
Tidl. landsformand i brancheklubben Grafisk Kommunikation under HK.
Stadig aktiv i HK men i dag på deltid.
John har været klubbens formand siden fusionen med Cycling Århus i 2006, kun afløst af en kort pause i 2008. John har en søn Johannes, som er aktiv banerytter.

Kasserer Jens Holm Gylling
Taxa vognmand og tidligere amatørcykelrytter.
Jens har været klubbens kasserer siden 2008. Jens har to sønner, som begge er aktive landevejs- og baneryttere. Jens træner klubbens unge ryttere på cyklebanen.

Bestyrelsesmedlem Kjeld Liisberg
Salgsingeniør hos kølefirmaet Christian Berg.
Kjeld har været klubbens webmaster siden 2006 og har været medlem af bestyrelsen siden 2008. Kjeld er aktiv landevejsrytter.

Bestyrelsesmedlem Michael Larsen
Sælger hos importøren PeakBike.
Michael er tidligere A-rytter hos Team Energi Fyn samt tidligere ekspedient hos WeBike på Viborgvej i Århus.

Bestyrelsesmedlem Johnny Franck
Salgschef hos kontorleverandøren Lyreco.
Johnny er aktiv banerytter og han træner klubbens ryttere på cyklebanen. Johnny har en søn Thorlak, som er aktiv landevejs- og banerytter.