Sammen med 3 andre CK Århus ryttere (Helge Wind, Søren Elming og Mikkel Kjær) ankom jeg med bus til Århus søndag morgen den 26. august. Det har som ventet været en stor og meget barsk oplevelse at køre de 1227 km fra Paris til Brest - og retur.
Jeg startede mandag den 20. august kl. 21.45 i en delgruppe på 500 cyklister. Vi kørte med lys, da det er fuldstændig mørkt på denne årstid i Frankrig – faktisk fra omtrent kl. 21.30 til kl. 6.30. Kort efter starten begyndte det at pis-regne, og regnen fortsatte i halvanden døgn, hvilket ikke bidrog til at gøre turen mere behagelig.
På ruten var der 15 markerede kontrolsteder plus 2 hemmelige kontrolsteder med løbende kontrol for overholdelse af tidsfrister. Mine nordjyske rejsefæller havde rådet mig til at følge en etapeplan med stop efter henholdsvis 445 km, 330 km og 300 km og den plan holdt jeg fast i. Undervejs nåede jeg at få sovet tre gange i forbindelse med stop på kontrolsteder/depoter. Den sidste etape på blot 140 km kørte jeg om fredagen, og jeg kom i mål i Paris ca. en time før tidsgrænsen kl. 16.05.
På grund af regn, kulde og blæst var der stort frafald og mange kom for sent ind i Paris. Jeg kender ikke den officielle opgørelse endnu.
Jeg har regnet ud at jeg har siddet 60 timer i sadlen, jeg har sovet 10 timer, medens de sidste 20 timer gik med at spise og med diverse bureaukrati. Farten var selvfølgelig ikke ret høj, men det skal ses i lyset af at man kører sort set op og ned af bakker hele tiden. Der er således ca. 360 bakker indtegnet på højdekortene på løbets hjemmeside og flere steder er der nævnt ca. 10.000 højdemeter for hele ruten. Bakkerne er ikke stejle, max 3-4 %, men derimod ofte lange. Det meste af vejfladen er noget værre ujævnt skrammel og et stort problem, hvis man får sår og vabler på det vi kalder kroppens siddeflader. Man føler simpelthen at man sidder på nåle, og det går jo også ud over hastigheden.
Franskmændene, der opholder sig ved ruten, følger meget med i løbet og kommer med mange positive og opmuntrende tilråb. Bilisterne er tilsvarende meget hensynsfulde.
På de sidste 140 km. ind til Paris slæbte vi os i mål. Efter et bad og et godt måltid på hotellet fik jeg 12 timers søvn, ligesom de fleste andre rejsefæller.
Jeg havde overhovedet ingen problemer med min cykel, punkteringer eller andet mindre eller stort.
Løbet køres først igen i 2011 og jeg kan anbefale det, hvis man vil have en speciel oplevelse.
Du kan læse mere om hvordan det gik på
http://www.audax-club.dk/index.php Med venlig hilsen
Preben Overgaard