| |
 |
|
 |
 |
Forside
|
|
Pigeholdet i CK Aarhus
af Maria Kruse
Vi er fire piger, der er gået sammen om at få et pigehold stablet på benene. Efter år 2006, hvor dansk damecykling for alvor fik sit gennembrud, er der kommet større fokus på denne gren af cykelsporten.
År 2006 var ligeledes et af de første år, hvor der var tilstrækkeligt med hold, til at vi piger fik fornemmelsen af, hvad det vil sige at køre som hold. Og samtidig kunne vi mærke hvor meget stærkere man står – når man har opbakning fra holdkammeraterne.
Desværre er to af holdene lukket ned, ikke mindst pga., at de unge talentfulde ryttere, der var på disse hold, har fået professionelle kontrakter.
|
|
For at damecykling ikke skulle miste hele udviklingen igen, blev vi alle mere eller mindre enige om at fordele os ud på klubberne. Vi fire gik således sammen, og vores valg faldt altså på CK Aarhus.
Vi synes at CK Aarhus i forvejen har et rigtig godt elitearbejde på herresiden, samtidig med at man forsøger at få bredden med. Damesiden i klubben har dog været lidt forsømt, og vi vil hermed prøve at få interessen for damecykling i det midt/østjyske til at stige.
|
|
Vores lille hold er også bredt sat sammen, vi har alle vores stærke og svage sider, og sammen kan vi og vil vi løfte hinanden videre til et endnu højere niveau. Forhåbentlig vil vi få mange gode sportslige og sociale oplevelser, og ikke mindst succes på de danske og udenlandske landeveje.
Vi har allerede nu fået god støtte fra diverse sponsorer og ikke mindst klubben.
|
|
Vore mål er bl.a. som følger:
At få bygget holdet op og lære hinanden godt at kende Gøre god figur til de hjemlige løb, herunder VDO Lady Cuppen Top 5 DM enkeltstart Top 10 DM linieløb Top 5 NM og VM for veteraner (Lene) Top 3 DM holdløb Top 3 Jysk-fynsk mesterskab både linieløb og tempo
Vi ser alle frem til en spændende 2007 sæson for CK Aarhus, med start i to tyske løb den sidste weekend i marts.
|
|
|
|
 |
 |
|
|