Bedst som man tror at anstrengelserne er ved at være overstået, sidder man pludselig på en 15% stigning – det føles som om mælkesyren snart render ud af ørene. På ruteprofilen ser afslutningen ellers ret nem ud, men det er falsk reklame.

Vi deltager i Les Ballons Vosgiens – et hemmeligt, men meget velorganiseret motionscykleløb midt i Alsace. Hemmeligt fordi vi 7 CK Aarhus-motionister vistnok er de eneste danske deltagere. Henrik Andresen har fundet løbet, efter at han sidste år deltog i et søsterløb i samme område.

Sent torsdag aften er der afgang i 2 biler fra Skanderborg. Humøret og forventningerne er høje, ikke mindst fordi vejrudsigten for Nordfrankrig er meget lovende for weekenden – og det kom til at holde hele vejen. Sent fredag formiddag ankommer vi til Gerardmer, hvor vi skal bo, og hvor løbet har start og mål. Lars Bo Andersen og Jette Andreasen har påtaget sig at være primusmotorer for arrangementet. Den første nat bor vi på et gammelt hotel midt i byen. Efter en frokost på en restaurant med klassiske specialiteter fra området, tager vi en lille cykeltur på knap 50 km. Fredag aften smager vi på det lokale mikrobryggeris produkter suppleret med lidt mindre interessant fast føde. Morgenmaden lørdag på hotellet overstiger forventningerne med et rigt udvalg af brød, ost, pålæg og andre morgenmadsprodukter. Kaffen er dog ikke så god, som den vi har fået fra espressomaskinen i baren aftenen før.

Om formiddagen installerer vi os i vores chalet (hytte), som ligger bekvemt på en bjergside en kilometers penge fra byens centrum. Jeg tilbyder galant at køre bagage m.v. i bilen til hytten. De andre tager cyklerne op ad den stejle vej, som nærmest følger skråningens naturlige hældning. Hytten er fin med gode faciliteter og en stor grill på terrassen. Vi er ikke længe om at beslutte, at aftensmaden skal indtages hjemme. Da vi er ved at gøre klar til lørdagens korte cykeltur, ankommer Helle Haurum med bil fra Luxembourg – så er vi fuldtallige. Om eftermiddagen afhenter vi startnumre i målområdet, som i øvrigt er et skicenter. Efter nogen snak frem og tilbage med løbsarrangørerne får vi udleveret vores startnumre til trods for, at vi ikke har medbragt de befalede lægeerklæringer. Chris Nielsen forsøger i første omgang med sit sygesikringsbevis, men den går de trods alt ikke på. Et par af os har licens, så efter at en rar dame har lavet en kontrolopringning, bliver der sagt ok, og vi får vores numre – i øvrigt suppleret med en lille rygsæk, t-shirt, drikkedunk og energidrik. Lørdag aften hygger vi os med dejlig grillmad og lidt rødvin. Vi går tidligt i seng, så vi kan blive friske til søndagens udfordringer.

Søndag morgen ringer vækkeuret kl. 6. Udenfor siger termometret 4 grader, så det er koldt, da vi ved halv otte-tiden kører til starten. Det bliver dog hurtigt lunere, da solen stiger op over trætoppene og rammer p-pladsen, hvorfra vi skal starte. Efter 10 minutters briefing på fransk fra en megafon – hvilket ikke er let at forstå noget af – vinkes der med flag – starten er gået. Forude venter 160 km og 9 bjergpas. Løbet er godt nok annonceret til at være på 155 km, så vi er vist alle lidt mugne, da vi nogle timer senere må konstatere, at turen ikke er slut endnu.

De første kilometer mod Col de la Schlucht er forholdsvis flade, så tempoet i feltet er høj lige fra starten. Lars Bo og jeg glider godt med og er på et tidspunkt fremme blandt de 25 forreste. Jeg slipper dog fronten, da stigningen tager mere fat. Der er langt hjem og jeg ved af erfaring, at det kan koste mig dyrt at starte alt for hårdt ud. Næste bjergprøve skulle være Petit Ballon, men inden vi kommer så langt fortsætte turen op over et bjergplateau, hvor Col d’Hahnenbrunnen, Col du Breitfirst og Col du Platzerwasel skal passeres. Jacob Rohde påstår bagefter, at det første bjerg ikke blev nået efter 15 km, som der står på kortet, men at det faktisk gik opad i 26 km!

Turen op til Petit Ballon går som flere af de øvrige stigninger op gennem tæt skov. Asfalten er elendig. Det er svært at få hjulene til at rulle ordentligt. Passet med første forplejning når vi efter knap 60 km. Efter Petit Ballon er der en hurtig nedkørsel til Wasserbourg, inden Col de Firstplan står på menuen. Herefter går det igen nedad med høj fart inden en kort opstigning til Bahnstein.

Næste opkørsel til Col du Markstein er turens længste. Samtidig er stigningen til tider ret stejl. Anstrengelserne begynder at kunne mærkes i ben og ryg, så over lange strækninger er jeg nede i det laveste gear på 39 x 27. Nedkørslen fra Markstein bedømmer jeg til at være den længste og hurtigste på ruten. Min computer siger godt 81 km/t som maksfart. For mine ben betyder anstrengelserne og den lange nedkørsel, at benene låser straks det begynder at gå opad mod den næste stigning Col du Bramont. Indersiden af lårene må lige have lidt akut massage og udstrækning, inden jeg kan fortsætte. Bramont nås efter ca. 130 km – nu mangler ifølge ruteprofilen kun Col des Feignes, inden det værste er overstået. De sidste 15 kilometer til målet er meget vanskelige efter de mange, lange opkørsler. Stigningsprocenterne er pludselig højere, end det man har vænnet sig til, og det går på skift op og ned, inden målområdet dukker op.

Ved målet samles vi alle 7 i løbet af et par timer. Her nyder vi den tre retters menu, som serveres suppleret med et par velfortjente kolde øl. Efterhånden som vi kommer lidt til os selv, tror jeg at vi alle er enige om, at det har været et rigtig velarrangeret og hårdt motionscykelløb i et særdeles smukt landskab. Efter morgenkulden har vejret været med os hele vejen. 20 – 22 grader og ikke en sky på himlen.

Søndag aften nyder vi igen lokale specialiteter på en god restaurant. Efter oprydning og rengøring af hytten mandag morgen, går turen atter hjemad til Danmark.

En weekend med oplevelser som dem vi har fået, kan man kun have for få af som motionscyklist. Jeg tror at flere af os vil stå på startstregen i 2011, når løbet igen flages i gang. Hvis du vil se yderligere oplysninger, er der information, resultatlister og billeder på løbets hjemmeside www.lesballonsvosgiens.org.

3 gode ting ved turen
fysisk særdeles udfordrende rute
masser af flagvagter, som regulerer trafikken
samvær med klubkammerater over en hel weekend

3 dårlige ting ved turen
der er lidt for langt til Alsace
ikke overensstemmelse mellem annonceret turlængde og faktisk længde
jeg kan ikke komme i tanke om en tredje ting


Jens Bjørn Poulsen