|
Opdatering på MTB-ruten i Århusskovene
Siden midten af 1990´erne har der været en afmærket mountainbike-rute i Århus-skovene. Ruten er meget populær og bruges dagligt af et stort antal mountainbikeryttere - både de organiserede, der er medlemmer i mountainbikeklubber samt de uorganiserede.
I 2007 og 2008 blev der foretaget et større retablerings- og omlægningsarbejde på ruten, fordi der visse steder var stor slitage. Arbejdet er sket i et samarbejde mellem Natur og Miljø forvaltningen og klubberne Århus 1900 MTB, Århus Mountainbikeklub og Mårslet Cykel Motion. Den samlede længde på mountainbikeruten er 25 km. Mountainbikeruten ligger vest for Ørneredevej og Strandskovvej. Ruten er afmærket som mountainbikerute, men da der er sammenfald med andre brugergrupper (gående, ridende og motionsløbere) på de brede skovveje, skal der under kørsel udvises hensyn til disse.
Kyststierne fra Århus til Moesgård Strand må der ikke cykles på. De er forbeholdt de gående.
De sorte rammer svarer til kortudsnittene på de forstørrede kort, som du kan få vist ved at klikke på dem ved siden af kortet (åbner som pdf-filer).
Den røde rute er den udgående rute ud af byen.
Den blå rute benyttes på hjemturen ind mod byen.
Husk venligst KUN at benytte de afmærkede ruter (dem med mtb-skiltene). Der er mange steder i Århusskovene, hvor der IKKE må køres med mountainbike, og det bedes alle CK Aarhus ryttere respektere.
|