Det var ikke første gang, jeg havde til opgave at stille Orange Scene op med lys og lyd på årets Roskilde Festival. Undervejs havde jeg fornøjelsen at møde to unge arkitektstuderende fra Århus. De kom tilfældigvis gående forbi med en fastnavcykel, der også kaldes "Fixie" på gaden. Vi havde alle tre en stor passion for cykler og kom hurtigt i snak. De havde planlagt at cykle til Paris på en Fixie - en idé der virkeligt tændte mig!

To dage efter festivalen - hjemme i Århus - cykler jeg en aften hjem fra en ven, og ved et tilfælde ser jeg den ene af de to, jeg mødte på Roskilde, for enden af vej, hvor jeg bor. Vi hilste på hinanden og han inviterede mig ind i kælderen, hvor de holdt møde om de sidste praktiske ting omkring turen til Paris. Kælderen lå under et kollektiv, hvor to af de, der skulle køre, boede. Kælderen var fyldt med værktøj, gamle og nye cykeldele, en masse banerammer og en masse kærlighed til cykler. Senere på aften fik jeg en invitation om at køre med. Idéen havde tændt mig helt fra starten, så jeg nænnede ikke at sige nej. Blot 12 timer før vi skulle af sted, byggede vi en cykel til mig.

Jeg skyndte mig hjem, pakkede det nødvendige og stod klar ved kollektivet næste morgen.

Den første dag tog vi toget til Flensborg, hvor vi skulle møde vores følgebil. Vi pakkede vores telte, køkkengrej og oppakning i bilen. I bilen havde vi en GPS med rutekort. Ni ryttere og to hjælpere i følgebilen var nu klar til eventyr på de europæiske landeveje.

Vi skulle i alt ”nedlægge” 1200 km over 12 etaper. Det skal lige siges, at vi havde folk med, der ikke normalt kører i en cykelklub. Vi havde en lillebror med, der kun var 14 år. Han kørte selv hele vejen!

Personligt havde jeg indstillet mig på at skulle hjælpe de andre, så alle kom med hele vejen, men der skulle også køres noget cykelløb og skiltespurt, når det var passende. Og der blev ikke givet ved dørene. Gennemsnittet lå på omkring de 24-25 km/t de første 70-80 km og de sidste km blev der kørt cykelløb. Vi kørte omkring 100-130 km om dagen med hviledag hver tredje dag.

At finde sovepladser var ikke noget problem. Den første hviledag vi havde, var i Oldenburg, hvor vi sov på en fodboldbane. I Bruxelles var vi på vandrerhjem og i Paris havde nogle af drengene en kontakt. Ellers bankede vi på ved bondegårde, for at spørge om vi måtte still et par telte op i deres have - og vi fik aldrig et nej. Alle folk har mødt os med åbne arme og meget spændte på at høre vores historie. Folk falder første på halen, når de finder ud af, at vi alle kun har et gear :-)

Det har været en rigtig fed måde at opleve de forskellige lande på. Holland er utroligt cykelvenligt og fladt, det samme gælder Belgien. Touren, som var godt i gang på det tidspunkt, gjorde os ret populære. Frankrig var noget helt andet. De havde mange bakker og bjerge - det kunne mærkes med en gearing på 48/16. Fordi det havde været så fladt de sidste 1000 km, betalte jeg regningen.

Alt i alt en utrolig god oplevelse at komme så tæt på nogle folk, som jeg havde kendt i få timer - og tilbringe knap tre uger sammen. Alle var glade og vi stødte kun ind i få problemer. Ni ryttere kørte fra grænsen til Tyskland og fire stod af på grund af skader og mekaniske problemer. De sidste fem kom sikkert ind på Champs-Élysées og ind på triumfbuen, hvor der ventede champagne.

Omeid Petcham