|
|
Banen har haft flotte arrangementer, hvor DM for B/U var et af de flotteste DM’er som fik meget ros i cykelkredse. Et nyt tiltag med Derny Pace blev en stor succes som bliver gentaget én eller to gange i 2008. Når vi snakker om banen så henleder det jo på debatten om den Århusianske Multihal. Der er nu opbakning til i byrådet at den ikke skal ligge på vores areal, men i stedet på DSB’s gamle godsbane areal bag ved Musikhuset. Det bringer os i den situation at kommunen ikke har konkrete planer med cykelbanen og vi kan derfor blive hvor vi er. Af den grund skal vi ikke stå stille, men derimod arbejde videre og udnytte der har været lidt mere fokus på os grundet Multihal projektet, derfor arbejder vi videre med at finde det bedste løsning for at skabe de nødvendige rammer for banesporten. Skal vi forsat være baneklub eller ej, det spørgsmål må vi stille os selv? Det er mange fordele ved at være det, men som også kræver meget arbejde af ledere mv. Én ting er sikkert når vi har sagt ja – vi MÅ have en indendørs eller overdækket bane ellers vil det ikke overleve, da vi ikke kan udvikle talenter på en ikke tidssvarende udendørs bane mere med alle konkurrencerne om vinteren. Derfor arbejdes der videre i udvalget for at finde den bedst egnede løsning for hele klubben, om det er en overdækket bane eller hal ved vi ikke pt. Jeg vil gerne opfodre til dialog som også ville kunne tages på vores kommende generalforsamling.
I Cyclecross har vi nu en dobbelt Danmarksmester og Cross er vist ved at blive en trend hos os, hvor mange har henslået sig til denne vintersport. Onsdags Cross er en stor succes, hvor op imod 30-40 rytter møder troligt op hver uge. De 2 store event Århus Rundt og 2 Dage ved Århus var begge flotte arrangementer, dog blev 2 Dage ved Århus danmarkskendt for skyderi imod cykelryttere samt at A klassens cykelløb blev stoppet på grund af trafikale problemer som dog ikke skyldes alle jer der hjalp til på dagen.
Det var en kort og ikke fuldstændigt status på året i denne søde juletid, mange andre gode aktiviteter blev også afviklet med glans.
Mange tak for et godt Cykelår og med ønske om et rigtigt godt Nytår, ser jeg frem til et endnu bedre Cykelår i 2008.
På gensyn til første fællestræning d. 5/6. januar eller til DM CycleCross i Kolding.
Formand Henrik Dann Andersen
|