(Picture by Kurt Hansen www.cykel-foto.dk)

Mere senere ...

65 startende fra 17 nationer
10 omgange på en 2800m rute
<20.000 tilskuere

Jorden var hård efter frosten i december, som ramte det meste af Europa. I de to forgående havde det tøet og regnet, men jorden var stadig hård nedenunder. Enkelte af svingene var tåbeligt glatte. Der var et et lag fedtet stads ovenpå hård jord. Generelt var ruten ellers relativt hurtig på den sandede bund. Til Feltet.dk havde jeg forudsagt 34mm Grifo XS diamantprofildæk med 2,4 bar, men det blev snarere til almindelige 34mm Grifo med 1,9 bar.

Jeg fik en god start og således opmuntret gav jeg en del gas de første omgange, hvor jeg lå omkring 25. pladsen. Jeg kunne dog ikke helt holde håndtaget i bund på 3-4 omgang - og selvfølgelig lavede småtræt som jeg var et par småfejl og mistede nogle placeringer.

Halvvejs inde i løbet kom Tommy Nielsen op til min gruppe og satte tempo. To omgange senere angreb jeg og splittede gruppen inden det lange asfaltstykke ved start/mål. Jeg kæmpede alene et par omgange for at køre op til næste gruppe. Det lykkedes på anden sidste omgang. Jeg kom op til næste gruppe og mens der var lidt stilstand, prøvede jeg at rykke. Jeg blev dog hentet igen kort efter.

Gruppen kom på sidste omgang op til en Milram-rytter, Poul Voss - alle holdt igen og tænkte vel det samme: Han er stærk, men ha! vi venter og lader ham åbne spurten - og smutter så forbi! Der skulle jeg lige have været lidt skarpere og hugget til med 4 sving til mål... Poul Voss lavede nemlig en fejl inden en kort nedkørsel - og alle ræsede forbi. Jeg blev derfor kun 4er i gruppen af 6...

Jeg endte som 43er - og er alligevel tilfreds - især efter skuffelsen i fra kælketuren i Kalmthout
Placeringen giver forhåbentligt et ryk på 2-3 pladser op fra nummer 60 på verdensranglisten.

Se resultat
Se video

James Huang er grundig, meget grundig. Alt bliver mål og vejet. Han kan spotte listige løsninger, som ikke-originale lejer i krankboksen og headsættet - og klistermærker, der dækker varemærke-sandheden. Han ville ikke forstyrres og bad om at være alene med dyret - i 2 timer....! Herefter var der 'forældresamtale' m.m.

Læs hans rapport + se billeder

Efter at have været på farten siden 15 september, havde jeg lige nået at puste ud i Århus i 9 sammenhængende dage. Skønt. Julen var som sædvaneligt aflyst af crossløb - og første prøvelse kom i Kalmthout.

Det sneede kraftigere og kraftigere jo tættere jeg kom på Kalmthout. På motorvejen tungekyssede bilerne med autoværnet - og bilerne lå i grøften inde på de små veje ind mod 'Wereld Beker, Renners Parking'.

Mudderet var hvidt, ruten var glat og der var kun et smalt spor at køre i. En god start ville blive afgørende...

Jeg kom fint afsted og blev kun stoppet en smule af styrtene inde på første omgang. På anden omgang lå jeg omkring 35er i det 83 mand store felt og følte mig godt tilpas. Jeg holdt mig til og første halvdel af løbet gik ret godt. Jeg vidste at de sidste omgange ville blive hårde, så jeg holdt en smule igen. Sidst på løbet lavede jeg en mindre fejl og røg ned i et sving og tabte nogle pladser. Ikke noget dramatisk bare op igen.

Mens jeg kæmpede mig opad igen, satte kæden sig fast og min bagskifter tog sig en halv omgang omkring kassetten. Game Over. Jeg hoppede af cyklen og startede på at løbe. Der var langt til depotet - alt for langt. Jeg tog et ekstra kig på bagskifteren og med lige dele snilde og vold fik jeg vredet mekanikken tilbage i en delvist alvendelig position. Jeg havde nu 4 delvist alvendelige gear bagpå. Det var muligt at fortsætte på nedsat kraft, men det var jo ligesom slut: Jeg havde tabt flere minutter.

Kort efter cykelskiftet blev jeg uundgåeligt hentet med en omgang. Jeg måtte tage til takke med en træls 61. plads. Kælketure starter altid med en masse sjov, men slutter for bunden af bakken.

Det kostede på verdensranglisten - jeg rykkede 6 pladser ned til nummer 60.

Billder af Kurt Hansen - www.cykel-foto.dk

Hammel CK havde gjort sig stor umage for at lokke mig at køre deres crossløb 'Favrskov-løbet' d. 12 december. De lovede mudder... De ønskede samtidig at få pressen og Favrskovs Borgmester med på en kigger. Jeg gav efter for presset og med Hammel CKs store forarbejde gav det både Stiften, TV2 Østjylland samt en storklappende og ægte entusiastisk Favrskov-borgmester på pletten.

Jeg ønskede egentlig ikke at køre løb. De mange rejsedage og det at skulle sætte sig op til løb weekend efter weekend er noget af et mentalt pres. så jeg ville helst undgå at denne weekend blev af samme skuffe. Måske tog jeg lidt for let på løbet - i al fald fik jeg ikke varmet ordentlig op - og det gjorde det ikke lettere. Da løbet startede måtte jeg kæmpe for bare at holde fornuftig kontakt til Tommy Nielsen og Jonas Guddahl, som gav pænt håndtag...

Efter en lidt tung første halvdel af løbet blev jeg varmet igennem og efter en længere kamp med Jonas Guddahl kunne jeg køre mig op til tidligere dobbelte danmarksmester, Tommy Nielsen. På næstsidste omgang trak jeg Tommy Nielsen og sikrede mig sejren efter en omgangs 'vollgas'.

TV fotografen var flink til at give plads til gode billeder af mine CK Aarhus klubkammerater Henrik Rohlin og Rune Holst Jacobsen til 2 minutters-indslaget, som blev sendt samme aften. Rohlin måtte i øvrigt se sig slået til en flot andenplads i 'B' af den stærkt kørende svenske rytter, Benny Andersson.

Læs mere på Hammel CKs hjemmeside
Se Kurt Hansens Billeder
Se TV indslag - vent lidt, linket virker !!!!

World Cup, Igorre Spanien 6. dec
49 startende fra 9 lande

Bedste WC resultat siden 2007
Jeg startede forsigtigt ud, fordi jeg vidste løbet ville blive hårdt. Ude på anden og tredje omgang af 9 fik jeg langsomt overhalet flere ryttere, der havde oversatset.

På 4 omgang havde jeg kørt mig op til en gruppe med en franskmand, to italienere, en hollænder og 3 spaniere. Gruppen kørte sammen i 2 omgange indtil den blev faldt fra hinanden. Jeg fandt flere kræfter på sidste omgang og overhalede en italiener ved at løbe igennem en dyb mudderpassage lige før opløbsstrækningen. Således i løb åbnede jeg spurten ...! Jeg hoppede på cyklen på asfalt-opløbsstrækningen og kunne spurte min placering hjem.

Anstrængelserne rakte til en 32. plads - mit bedste world cup resultat siden 2007-2008 sæsonen. Efter det resultat forventer jeg at rykke op ï nærheden af top 50 på verdensranglisten.

Der var ikke alverden langt op til 20. pladsen - med denne indikation har jeg noget at arbejde efter.

Se beretning og billeder

Topform i sigte
Jeg føler at min form er ved at komme på plads til de næste udfordringer - der mangler lige lidt endnu, men det kommer! Nu har jeg den luksus at være i Danmark i 10 dage for første gang siden september. Så kan jeg se familie, venner, velkendte træningsruter og godtfolk fra CK Aarhus - inden juleløbene starter... Jeg skal bare lige køre 2200km i bil først !!!

Det er egentlig en af mine favoritruter i world cuppen. Jeg glæder mig altid til at køre her. Sådan var det også denne gang. Det spillede bare ikke.

En ting er at have mange rejsetimer i kroppen, men jeg tror ikke at forrige uges sygdom gjorde tingene bedre. Der var bare ikke topfart at gøre godt med.

World Cup Koksijde
Sandet rute med meget svære passager
65 startende

Jeg fik en rigtig god start og lå vel 25er ude på første omgang, men så begyndte jeg at snappe efter vejret. Det var tid til at geare ned og finde en anderledes rytme.

Jeg kunne ikke holde koncentrationen - og lavede alt for mange fejl. Jeg endte på en 46. plads - et godt stykke fra mine forventninger tillod.

Jeg blev promte straffet med nedrykning til 58. pladsen på verdensranglisten.

Med et anderledes løbsprogram (færre løb istedet for 2 løb hver weekend) for de europæiske løb har jeg fået lidt at tænke over. Jeg bliver nødt til at justere min træning og min løbskomposition tilsvarende...

Jeg ankom til Kastrup lufthavn og tog direkte til Bispebjerg Hospital, hvor jeg var ventet til en test på blodværdier og laktat - testen skal give et fingerpeg om min form og min krops egenskaber. Værdierne skal anvendes til at sammensætte min træning anderledes, så jeg forhåbentligt kan finde mere fart og styrke.

Jeg forventede ikke en absolut toppræstation efter 13 timers rejse. Det tog en tid at få apperaturet sat op. Jeg fik desuden jaget en tappekanyle i armen på størrelse med en strikkepind. Herfra skulle der tages en blodprøve efter hvert endt interval. Prøven var at køre med fast belastning i afmålt stykke tid, hvorefter belastningen øgedes med 30 Watt til næste interval - indtil der ikke var mere at køre med. Det gik nu alligevl ret godt.

Jeg fandt ud af at min anvendelse af ilten i blodet er god og at jeg kan klare høje laktatværdier. Mest interessant var det at min hematokrit steg til over 50 undervejs. Der var tydeligt forskel på hvor mørke blodprøverne var - og een af dem var altså over 50 - og det var ikke den sidste...?! Nu skal der tolkes mere på tallene inden planen for forberedelserne til næste sæson lægges.

Se DR TV (Bemærk: Bo Belhage nævner top-10 som mål, men det er for U23. Det anses ikke for at være muligt í Elite med konventionelle træningsmetoder)

Jeg ankom til Århus efter at have været undervejs i 20 timer... Jeg nåede at være hjemme i 40 timer inden jeg sad i bilen på vej til Belgien - jeg nåede lige at sige hej til familien inden hjernen blev sat på 9 timers automatpilot.

Foto - Lyne Lamoureux@PodiumInsight

Jeg havde taget 2 uger fri fra løb og planen var at træne hårdt i Boulder. Jeg havde egentlig fået godt gang i slæden og havde koblet cykeltræningen med nogle hidsige power hikes på hhv. 1000 og 1500 h.m. Alt kørte efter planen - formen var opadgående - jeg var ved ved at være klar til Europa.

Men - så kom der noget kriller i halsen. Det blev ikke værre - eller bedre. Da det ikke blev værre, regnede jeg med at det hurtigt ville være ovre - så jeg trænede lidt lettere... Da det efter 4 dage ikke havde ændret sig holdt jeg mig fra cyklen i tre dage.

Jeg pakkede mit grej for at tage den sidste indenrigsdlyvning til JFK og Long Island på tredjedagen. Jeg landede torsdag og herefter fik jeg det værre. Fredag tog jeg den med ro. Lørdag droppede jeg at køre løb - og blev i sengen! Humøret var under guldbrædderne.

Whitmores Landscaping Super Cross Cup. Dag 2
35 startende

Nå, men jeg tog chancen og kørte en tur på cyklen om morgenen for at afgøre om helbreddet kunne holde. Jeg blæste snot ud i lange baner - det hjalp - og benene var friske !

Jeg fik en god start og sad med den forreste gruppe ud på 3 omgang. Herefter faldt jeg lidt tilbage og befandt mig komfortabelt lige bag Chris Jones på 6 pladsen. Benene virkede friske og åndedrættet virkede uden problemer.

Halvvejs i løbet tabte jeg dog moment. En stærkt kørende Adam Craig ræste forbi. Jeg led i 3 omgange og blev hentet og overhalet at Canadieren, Derrick St. John og Tyler Trace. Kort efter fik jeg luft igen og fik kontakt til de to. I den kraftige vind på de åbne stykker kunne jeg hvile mig en omgangs penge bag de to. Herefter lavede St. John en fejl og jeg rykkede mede det samme. Trace tog over og vi fik pænt hul.

På den følgende omgang satte jeg Trace - og kunne kæmpe mig hjem på en tilfredsstillende 8. plads.

Se rapport + billeder

Ca. 60 startende på en teknisk, fedtet rute.

Jeg ankom i Boulder i 1600hm mandagen før løbet, der skulle afvikles lørdag. Jeg håbede, at det ville være nok til at akklimatisere.

Jeg nåede at få en 4 timers træningstur tirsdag inden sneen kom... Der faldt 40cm på en dag! Altså ingen træning herefter. Allerede fredag var vejene tørre igen og jeg kunne rulle rundt i 2 timer. Benene var relativt friske, men der er altså ikke meget luft i 1600m.

Løbsplanen var at køre et jævnt løb og være klar til søndagens kategori 1 løb. Ingen grund til at spilde kræfterne unødigt.

På startlinien følte jeg mig meget klar. Startskud, klik ind i højre pedal og kazam! Jeg fløj afsted og til min store overraskelse havde jeg et hul til de øvrige...?! (Se løbsvideo #1) Halvvejs ude på første omgang kunne jeg dog mærke, at det ikke var verdens smarteste 'move'. Luften var stadig tynd og jeg sad alt for længe i den røde zone - også selvom jeg slappede af. Jeg faldt langsomt tilbage til 14. pladsen. Det tog 3 omgange før jeg kom ordentligt til mig selv igen. Med søndagens løb i tankerne holdt jeg bare et jævnt tempo og kørte løbet igennem på energisparende strategi. De sidste to omgange tog jeg mig lidt sammen og hentede 3 lettere stegte ryttere. En 11. plads var i hus.

Resultat + foto

Løbsvideo #1
Løbsvideo #2
Løbsvideo #3

Videointerview

Billeder af 303cycling.com og Tim Gasperak, Gasperak.com

ca. 60 startende på en hurtig rute med tunge sandpassager. Jeg var med til at designe den oprindelige rute her i 2007, men den har set nogle ændringer siden og er ikke længere nær så fed.

Starten gik dårligt og jeg kæmpede første omgang for at komme frem fra ca. 30. pladsen. På anden omgang var jeg nr. 16. Jeg missede lige nøjagtigt en gruppe med 7 mand, som kørte hurtigt.

Vinden var klart en faktor i løbet, men jeg kunne ikke gøre andet end at proppe hovedet ned mellem benene og arbejde. Jeg hentede Cliff Bars, Brady Kappius, som satte sig på hjul i 4 omgange indtil han måtte slippe. Jeg fik knoklet mig op på 13. pladsen, men måtte lade mig passere af Giant mtb-rytteren, Adam Craig.

De sidste to omgange lykkedes det mig at overhale hhv. Matt Pachoca og Jake Wells 5m før den store sandkasse. Jeg ramte således sandet med 10km/t højere fart, kom hurtigere igennem - og knækkede dem dér! Ikke just et populært træk, men har man kræfter skal man bruge dem... Øv, det blev altså ikke til mere end en 12. plads - så meget for at have sparet sig dagen før.

Efter weekendens løb er jeg nr. 9 i NACT serien. De sidste to løb jeg kører i Staterne er også seriens sidste - måske kan jeg avancere...?

Resultat + foto

Løbsvideo

Videointerview

70 startende på tung rute på græs med enkelte lækre mudderpassager
(Foto - www.Podiuminsight.com)

Da jeg allerede havde fyldt op på hylderne med point fra UCI kategori 2 løb, var det vigtigt at jeg fik en god placering i dette C1 løb. Trods et meget stærkt felt satsede jeg på en god top 10 placering.

Fik en fin start og lå med forreste gruppe på 9 ryttere efter første omgang. På anden omgang af 8 havde vi et stort hul ned til de øvrige ryttere. Barry Wicks prøvede at rykke foran, men kom hurtigt til at betale prisen - og faldt bagud.

Jeg måtte slippe først på 3. omgang. Starten havde været heftig og jeg vidste at det ville blive nødvendigt at bruge kræfterne strategisk, så jeg tog en puster og håbede på bedre tider. Italieneren Davide Frattini passerede mig kort efter.

På 4 omgang fik jeg igen luft. Jeg gav den alt, hvad jeg kunne og kom tæt på Frattini. Undervejs hentede jeg Jeremy Powers, der var sprunget i luften og nu valsede ned gennem rækkerne. Jeg fik selskab af Brian Matter, men kørte fra ham igen kort efter. Her lå jeg på en sikker 8.plads og tog mig en mundfuld luft.

Frustrerende nok havde Wicks fundet ny luft og kom bragende bagfra med Nick Weighall og Matter på hjul. Jeg missede toget. Med kun 50 meter op var det dog ikke det store problem på den tunge rute. Kort efter styrtede jeg i en ellers nem, men fedtet grøft. Jeg faldt meget uheldigt og mistede rytmen fuldstændigt. Først en halv omgang efter kunne jeg igen køre fuld kraft. Jeg halede lidt af det tabte ind, men måtte sande at jeg ikke kunne nå op.

Sidste omagang rullede jeg bare rundt, slaget om top ti var tabt. To ryttere kom tæt på bagfra og jeg kunne nøjes med at give lidt håndtag i de sidste sving op mod opløbet.

Se resultat

Videointerview

70 startende på tung rute på svampet græs

Jeg var rimeligt smadret efter gårsdagens løb. Det virkede ikke til at der var voldsomt mange kræfter at spille smart med. Styrtet havde kostet en meget øm lægmuskel, med addresse til en af pedalerne.

Efter en morgentur på lågen løsnede det lidt op, men jeg vidste at jeg ikke skulle regne med meget mere end en top 15 placering.

Jeg fik en god start og lå fornuftigt omkring 12. pladsen efter første omgang. På anden omgang faldt tempoet lidt foran og jeg lå kun 20 sek efter de førende. Kort efter gik gassen helt ud af min ballon... Der var intet at arbejde med. Jeg rullede en omgang og håbede på at kræfteren kom tilbage. Jeg blev passeret af 5-6 ryttere. Herefter kørte jeg mere jævnt og holdt fornuftig afstand til rytterne bagved i 3 omgange. En rimeligt sikker top 20. Med to omgange tilbage blev jeg passeret af en 8 mands gruppe uden at jeg kunne hægte mig på. Nå, dér fik jeg så min fyreseddel - game over, DNF ...

Løbsvideo

Videointerview

Darkhorse Cross Stampede - UCI C2
9. okt 2009
35 ryttere
Foto - www.jonbob.com

Regnen kom dagen før løbet. Og det regnede - og regnede...Hurra for en fest ! Nu skulle der køres cross.

Fik en god start, men røg ned i et glat sving og bøjede geardroppet... Jeg overlevede til depotet trods overhængende fare for at bagskifteren ville knække af. Da jeg skiftede cykel lå jeg på 10. pladsen.

Jeg kæmpede mig op til 8. pladsen og fandt herefter rytmen.

Efter 3 omg. passerede jeg Troy Wells og fangede herefter Marco LaLonde. Vi passerede sammen Ryan Trebon, der var punkteret. Trebon kom tilbage kort efter og angreb, men vi fangede ham igen.

Herefter angreb jeg og LaLonde faldt af. Trebon hang på et par hundrede meter, men slap så. Kort efter smuttede mit bremsekabel til forbremsen, men jeg kunne klare den til depotet uden at Trebon kom op.

Herefter kunne jeg køre alene og koncentrere mig om at investere kræfterne rigtigt og tage de smarteste linier i mudderet. Jeg holdt mit 'flow' det gav bonus. Jeg tog 3. pladsen, sæsonens anden podieplacering.

Video #1
Video #2 - 1:40 inde
Resultat, interview + foto
Resultat + foto
Flere billeder

Foto Podium Insight

Fra morgenstunden fik jeg et telegram fra mine ben, der sagde at dette ikke var dagen. Solen skinnede og det var en smuk dag - ingen grund til at tage den slags alvorligt på forhånd...

Dette var en rute med fat på. En lille park udnyttet til det ypperste: Scenen var sat.

Allerede på første omgang tabte jeg de forreste ryttere og lå i en gruppe med Troy Wells, Brian Matter og Ryan Knapp med 20 sek. ned til de næste.

Jeg prøvede at hænge på Wells' konstante angreb og Matter som var godt kørende. Støn - det var var hårdt. Ned med hovedet, ikke tænke, bare jerne. Da Knapp faldt af blev det kun værre...

Midtvejs passerede vi Ryan Trebon, hvilket boostede min lyst til at lide mere og hænge på Wells og Matter.

Hen mod slutningen lavede Wells' nogle helt vilde angreb og jeg prøvede at hænge på, med Matter irriterende sikkert på mit hjul.

På sidste omgang lavede jeg en lure-angreb. Da vi ramte rutens lange asfalt stykke slog jeg ud for at checke op på de andre. Hverken Wells eller Matter rørte på sig og jeg angreb straks - denne gang for alvor. Matter kom næsten tilbage op til mig før rutens lille sandkasse. Jeg kørte sikkert igennem og smaskede gaspedalen i bund på rutens sidste ministigning. Som første mand på opløbsstrækningen kunne jeg sikkert køre 4. pladsen i hus.

Resultatet var langt bedre end benene havde stillet i udsigt - så nogen gange må man bare ignorere deres piveri...

Beretning + billeder

Cross på tredjedagen er ingen vits !!!

Troy Wells tog starten og kørte væk med Powers og Trebon. Jeg fik en fornuftig start og prøvede at hænge på Barry Wicks.

På 3. omg trak jeg Wicks, der virkede slatten.

På. 4. omg trak Wicks en kanin ud af hatten og angreb...? ! Jeg prøvede at følge, men lungerne slog ud...

Trods smerten og elendigheden kunne jeg dog nyde trommeslageren, der sad ved sandkassen og fabrikerede lækre beats over sangene fra højtaleren med publikum med på kor.

Foran kunne jeg se at Wells var ved at dø ud og at Wicks var på pletten - jeg kunne ikke deltage i ådselsfesten, da jeg selv var ved at segne. Jeg tænkte mest på bare at holde hjem og ikke selv blive ædt af Marco Lalonde and Brian Matter, som lå lidt bag mig.

Jeg hentede den store spade og gravede de sidste to omgange dybt efter olien til min motor. Mine dæk virkede flade, men det var måske bare fordi jeg nu sad meget tungere på sadlen ... støn...

5. pladsen kom i hus - egentligt meget tilfredsstillende - især efter en regulær dødskamp.


Se resultat og billeder

Cincinnati har udviklet en del siden jeg kørte her første gang i 2007. Siden sidste år er tilgangen vokset kraftigt. Der rapporteres om 50% stigning i de lavere cat. 3 og 4 løbsklasser for mænd, som i de senere uger hver har haft op mod 100 deltagere.

Der er gjort meget for at gøre denne weekend lækker for det lokale cykelmiljø og de tilrejsende fra hele landet. Her er et par eksempler..

Legestue : The Parbo - Cameron Clinic
Jeg blev sammen med Molly Cameron kaldt ud til at lave en "cross clinic" - altså en undervisningstime i cross - eller kort; legestue. 35 lokale crossryttere dukkede op og fik venlige svinere og fornuftige råd med på vejen. Som europæer kan jeg ofte slippe af sted med at være lidt ekstra grov - og det er klart en fordel, når man skal prøve at bryde amerikanernes dårlige vaner på en cykel.

Joe Bellante har skrevet en beretning fra legestuen

Nummerudlevering
Radisson Hotel husede nummerudleveringen torsdag aften. Det foregik i the Riverview 360* Restaurant på toppen af bygningen. Her drejer restauranten rundt så gæsterne kan få fuldt udbytte af udsigten udover Cincinnatis skyline og floden der skiller staten Ohio fra Kentucky. Fancy...!

Kavaleriet
Trods stort fokus på alle andre sportsgrene end cykeling har en lokal avis allivel fundet det høje deltagerantal interessant. Efter de lokale i flere år har råbt om hjælp fra pressen dukkede en fuldstændig blank journalist og en fotograf op til legestuen - og det kom der denne artikel ud af.

Leopard Cycles CX1 - 1200g
Zipp 303 Tubular
Sram Force. 39/46 + 12-26
Challenge Grifo 32mm el. 34mm Tubular
TRP Brakes Mag EuroX 2009
Woodman Components - Posl SL Saddelpind, Axis ICR Comp 20 Headset, Gator Ti Z Quickrelease, Flaskeholderbolte, Death Grip saddelspænde
Exustar Ti Pedaler + Ti klamper
Selcof - Frempind Art. KA24 Over Carbon, 110mm x -6°, Styr Art. KP04 aluminum 44mm
Selle San Marco Magma saddel

Kampvægt 7,4kg

Dag 1
60 startende
Mudret teknisk rute

Wham-bam
På vejen til løbet blev jeg impliceret i et mindre biluheld, der kostede en del tid. To biler foran ramlede ind i hinanden under kødannelse – og vi gled lige ind i bagen på bilen foran som blev temmeligt mast... Trods størrelsen på vores latterligt store Dodge Durango røg kølersystemet og vi måtte vente på at blive hentet. Jeg ankom ca. 50 min før start til løbet og nåede ikke at varme op i mere end 10min – alt for lidt til dagens anstrengelser.

God mudder på menuen i Gloucester
Det meste af toppen af USAs elitefelt var til start i Gloucester, så der var meget på spil. Starten gik desværre ikke så godt. Benene kom ikke rigtigt i omdrejninger og jeg lå omkring nr. 20, da vi røg ind på ruten. Jeg hentede dog hurtigt 8 pladser, men måtte kæmpe for at holde min placering.

Sidst på første omgang lavede jeg en fejl. Jeg prøvede at redde situationen. Det var ikke smart – jeg blev fanget i afspærringsbåndet og landede på en hegnspæl, som til alt held lagde sig ned. Mens jeg prøvede at vikle cyklen ud af afspærringsbåndet røg 10 ryttere forbi. Lidt forslået og ude af rytmen kom jeg på cyklen igen…

På anden omgang fik jeg hentet en del ryttere. Jeg kom i nærheden af top 10, hvor Belgieren, Tim Van Nuffel (Redementhypo) sad. Flere ryttere synes at have oversatset med højt tempo fra starten og i det tunge føre kom regningen før hovedretten. Jeg begyndte at føle mig veltilpas og gik direkte til desserten uden tøven.

Halvvejs i løbet lå jeg 8er. 30 sek foran lå Jeremy Powers (C’dale CyclocrossWorld) og Jesse Anthony (Jamis Bikes, 7 dobbelt US cross mester i Jr+U23). Med 3 omgange tilbage rykkede jeg forbi Powers og fik kontakt til Anthony. På asfaltstigningen ved start/mål satte jeg Anthony fra hjul og sprintede ind i mudderet. Herefter jagtede jeg Andy Jacques-Maynes (Bissel) resten af løbet, men kom ikke nærmere end 15 sekunder.

6. pladsen var i hus på en skøn mudderdag. Med lidt mere opvarmningstid og lidt mindre uheld er jeg sikker på at jeg kunne have taget 4. pladsen. Det tegner godt for de smattede løb i Europa i december og januar.

Se billedserie
Se video + resultat

Først ud af startboksen - billede af Dave McElwaine

Dag 2
Vejret havde skiftet til sol og milde temperaturer.
Se panoramabillede af løbsområdet
Ruten var hård og hurtig med enkelte tætte sving. Nu skulle jeg for alvor på arbejde.

Jeg satsede højt og kom først ud af startboksen. Hermed undgik jeg den værste trafik i de tætte sving kort efter inde på ruten. Det kostede alligevel en del for i højt tempo på de åbne stykker manglede jeg 5-10 pulsslag efter første omgang. Her sad jeg 5er og ledte forfølgelsen på Tim Johnson, Powers, Jamey Driscol (alle C’dale CyclocrossWorld) og Jonathan Page (Planet Bike).

Kort efter kom Andy Jacques-Maynes (Bissel) forbi og jeg forsøgte at holde stand og undgå at Italieneren, Davide Frattini (Fuji) kom op. 2 omgange senere kom Chris Jones op og jeg kæmpede for at holde hans tempo i 2 omgange, men måtte slippe. Herefter kom landevejsrytterne, Dan Timmerman (Richard Sachs) og Canadieren, Derrick St. John (Garneau) op til mig og jeg tabte mit moment… De rangerede ikke ligget nær så højt i mudderet dagen før og havde måske sparet sig lidt til en hurtigere rute... Jeg fik dog fanget St. John igen en omgang efter og vi kom tæt på Timmerman, men ikke videre.

På anden sidste omgang rykkede jeg fra St. John og undgik samtidig at Anthony fik kontakt. Jeg vred kroppen til det yderste og kørte 8. pladsen i hus, kun kort efter Timmerman og 7. pladsen.

Jeg burde nok have disponeret anderledes i starten og været lidt mere aggressiv på rutens længere passager. Med lidt smartere kørsel og lidt mere selvtillid kunne det måske have set anderledes ud. Det er dog alligevel rart, at jeg selv på ruter som ikke er min kop te kan holde mig til i top-10.

Efter weekenden og 4 afdelinger ligger jeg 2er i New England, Verge serien - og ligeledes efter 4 løb ligger jeg samlet 8er i den nationale NACT UCI serie.

Se billeder #1 #2
Se video + resultat

Schoolhouse Cross + Catamount Cross. Vermont UCI C2. 26+27 Sep 2009
Verge series #1+2
40 startende

Dag 1

Brun out
Jeg rykkede hårdt ud af startboksen og der blev galloperet derudaf i et ridt, der skulle munde ud i trætte ben og stor udskiftning i top 5. Min formodning var at det ville blive de andre der faldt fra, men jeg kom selv til at modtage straffen på anden omgang... Selvom jeg fra morgenstunden troede at Vegas var langt væk, sad den hektiske uge stadig i benene.

Jeg kæmpede 4 omgange for at holde min 4. plads, men den smuldrede sidst på løbet. Kræfterne slap op på den hurtige rute, hvor jeg ikke havde mange hårde, tekniske udfordringer at læne mig op ad. Det rakte til en 6. plads.

Se resultat

Dag 2
Lettere mudret rute med enkelte tekniske passager

På sporet af noget større
Oven på gårsdagens skuffelse følte jeg mig klar fra morgensrunden. Det havde regnet om natten og benene var opstemte.

Jeg startede mere passivt ud og sad efter første omgang i en gruppe med 20 ryttere. Efter rutens lange flade stigning rykkede gårsdagens vinder, Timmerman (Richard Sachs) og fik følgeskab af 3 ryttere. Jeg øgede tempoet for at lukke og fik følgeskab af 5 ryttere.

På 3. omgang havde Timmerman splittet sin gruppe og jeg rykkede rykkede for at hale torskene i land. Kun Timmermans teamkammerat, Josh Dillon fulgte mit hjul. I løbet af en omgang fik jeg hentet de vildfarne og kunne øjne Timmerman kun 20-30 sek forude.

Dillon klæbede irriterende tæt til mit baghjul og havde på nogle af passagerne klar vindfordel. Jeg frygtede at han bare ventede på at jeg kørte os op til Timmerman, så de kunne skiftes til at rykke på mig. Disse tanker kostede mig sikkert 5 pulsslag...

Således sad jeg med Dillon på hjul i 5 omgange. På sidste omgang forsøgte jeg at rykke på et par hårde passager. Hver gang kom Dillon tilbage kort efter. Med 300 meter til mål slog jeg til i et blødt sving, der ledte op til opløbet. Jeg holdt til mål og havde kun 8 sek op til Timmerman da jeg krydsede målstrgen - måske skulle jeg have rykket tidligere. Ja, det skulle jeg - det står irriterende klart for mig nu...!

Se resultat og billeder
Flere billeder
Se løbsvideo

Nå, men når der er cykelløb i byen kan det ikke være så slemt...vel? Jo, man skal virkelig kæmpe for at undgå at blive påvirket. Men fordelen er at ca. 25000 mennesker, der er i byen til en af verdens største cykelmesser samtidig kæmper for ikke at blive revet med. Så der er da almindelige cyklopater at tale med - og ikke kun åh så opmærksomme servicepersonager i form af homonpumpede Aber og silikonepumpede Mona'er...

Jeg var i Vegas i 4 dage. Jeg var ude ved the Dirt Demo, som er en prøv-den-nyeste-cykel-udstilling åben for offentligheden. Jeg var inde på InterBike messen. Jeg kørte cykelløb. Jeg var til Rapha / Independent Fabrication / Embrocation Magazine - fest på the Artisan Hotel med en masse tatoverede gutter og gutinder med fixie (fast gear) tendenser - UHA de er for street. Jeg overlevede, forlod Vegas og tog til Boston... Ahh, fred - i en almindelig, pulserende storby...!

Cross Vegas UCI kat. 1
106 startende
8000 tilskuere
Græs, Græs, Græs...

Jeg fik en fin start og kørte med første gruppe et par omgange. Jeg måtte slippe på 3. omgang, men langte senere end mange andre - og jeg lå vel top 20. Det blev hurtigt klart for mig at jeg bestemt ikke kunne gøre mig i dette løb. Den tørre luft gik lige i lungerne på mig som halsbetændelse - og benene blev umådeligt trætte.

Der kom ryttere op bagfra og jeg forsøgte at hænge på, men uden sønderlig stor succes. Efter nogle omgange fik jeg en siver og måtte i pit. Da jeg kom i gang igen var det definitivt slut. Til slut cruisede jeg rundt og samlede 1-dollarsedler. Bare det at holde gang i cyklen på det græstæppe er en kamp.

Se resultat

Se billeder #1 - #2 - #3

Se løbsvideo

Videointerview efter løbet

InterBike
Jeg tossede rundt på iBike-messen, fik set lidt af det nye og fik snakket med en del venner og andre cykel-forbindelser. Der er så meget gejl at man bliver nødt til at lave en plan og gå målrettet efter det man vil se - ellers bliver man tosset.

Igen i år har jeg fået lavet autografkort og Challenge var så vilde med det at de fik lavet et stort banner til deres stand. Voldsomt ! Jeg blev helt flov - især når jeg ikke kørte bedre under CrossVegas - svært at leve op til superhelte status med kryptonit i benene og uden Touristernes trylledrik...

Billedet af Rob O'dea er taget i en sandkasse i Boulder sidste år. Taget ved samme session er dette billede fra Leopard Cycles's hjemmeside. Rob er en skarpskytte.

En crossfanatiker med et mere åbent syn på verden end belgiere er flest, Pieter Pelgrims, har designet kortet. SuperProf !!!

Jeg har nu fået opdateret min sikre kalender indtil starten af december. Mit USA-program er ret heftigt, så jeg har tilladt mig at tage 3 weekender fri.

I Boulder, CO får jeg 2 lange uger hvor jeg ikke skal bekymre mig om at være klar til løb, men bare kan træne. Amerikanernes sæson stopper for det meste meste i december, men jeg fortsætter som vanligt indtil februar, så jeg skal passe på ikke at blive grebet af deres trang til at få kørt en masse løb på 3 måneder, hvis jeg skal holde til mål.

Jeg mangler endnu at få logistikken på helt på plads i Europa, så jeg har kun skrevet de sikre løb i kalenderen.

Se Calendar

Cykelbranchen er som den plejer. Ting bliver forsinkede - meget forsinkede. Jeg brugte de sidste 3 uger op til afrejsen til USA på at skrabe mine stumper sammen. Mit italienske hold legede den velkendte
italienske juleleg - "ja, ja det kommer snart" - men alligevel blev jeg sat til selv at ringe til div. firmaer i USA, Italien og Taiwan og rykke for grejet. SuperSkønt at sidde oppe til 3 om natten for kun at få fat i telefonsvarer, sekretærer og andre ligeglade personager. Med en masse stress, vred træning og manglende søvn - kunne jeg kun indkassere 3 dages halsbetændelse en uge før afrejse.

Flere af stumperne dukkede op kun få dage før afgang - og jeg kunne med nød og næppe samle mine cykler for straks at pakke dem sammen, uden behørig test...

Starcrossed 20 sep, UCI C2
2000 tilskuere
Ca. 80 startende i Elite
Let regn og glatte sving hovedsageligt på græs

Jeg ankom tirsdag d. 15 - 4 dage før StarCrossed. Jeg sov en masse timer, kæmpede drabelige drømme-kampe med snotmonstre - og kom nogenlunde ovenpå til lørdagens ræs.

Starten gik fint, men mit knæ flippede helt ud under første omgang. ??? Ja, tak ! En issyl ind i siden på knæet ??? Sågerne !?! Jeg troede, jeg var kommet mig ovenpå forårets knæproblemer... Efter lidt tøven og tanker om en forlist sæson, stoppede jeg helt og satte mig ned i det mudrede græs for at strække ud mens de sidste ryttere passerede mig...

Bande, svovle, jamre !!!

Nå, men jeg kom da i gang igen - nu som allersidste mand - og kunne kun nyde det dejlige crossvejr og de tekniske sving. Stille og roligt arbejdede jeg mig op og jeg endte til min store overraskelse på en 20. plads - uden videre knæproblemer...! Det gav et mantalt boost til næste dags udfordring i Steliacom syd for Seattle - kun 18 timer senere.

Se resultat

Videointerview fra StarCrossed

Rad Racing GP, 21 sep. Steliacom, UCI C2
400 tilskuere
Ca. 70 startende i Elite
Tør rute med en lang løbestigning og en længere stigning i grus

Billede af Dennis Crane


Jeg var klar, ruten passede mig fint og jeg placerede mig blandt de første 10 ryttere ude på første omgang. Efter rutens lange løbebakke var der allerede hul og jeg sad fint med i første gruppe.

Ude på anden omgang var gruppen sablet ned til 6 mand - og jeg følte mig fint kørende. På tredje omgang blev der rykket foran. Tidl. VM 2er, Jonathan Page og den Schweiziske mester Christian Heule satte et drabeligt tempo. Resten af gruppen sad med i en halv omgang, før vi måtte opgive. Den amerikanske mester Ryan Trebon faldt helt fra sammen med Jeremy Powers. En halv omgang senere måtte jeg slippe 2 mand samtdig med at Russel Stevenson, Chris Jones og Barry Wicks kom op bagfra.

Wicks satte tempo et par omgange med sprang derefter i luften. Jones angreb sammen med Stevenson og jeg halsede efter. Stevenson faldt fra og jeg kunne kort efter rykke forbi ham. Trods angeb var vi alligevel samlede igen umiddelbart efter..

Med 3 omgange tilbage begyndte det psykologiske spil om placeringerne. Jeg slog til på løbestigningen, rykkede kraftigt på den efterfølgende grusstigning - og lavede et godt 20 sek hul. Ved start mål kom Jones tilbage og slog contra. ØV - en landevejsrytter med skud i stængerne og et es i baglommen ! De sidste to omgange koncentrede mig om at holde Stevenson bag mig og det lykkedes fint til et 6-tal og 8 UCI point.

Se resultat
Se fotos

Video fra løbet


Videointerview fra Rad Racing GP