(01-08-2009) Jeg skulle køre mod Tom, men en tyv slog skår i glæden op til løbet... Min Leopard blev stjålet - og så var gode dyr rådne ....
Jo, det er rigtigt. Min røde Leopard CL1 blev dælme hugget .. med Hvide TRP 950SL bremser, Zipp 404, 2009 hjul, Sram Force gear. Jeg var nede i et stort, sort hul i et par dage... !!!
Men jeg havde jo et vigtigt løb... Jeg skulle køre mod Tom m.fl i Belgien... Efter nogle forsøg hos forskellige prominente mærker fik jeg hjælp af Canyon. Med 2 dage til afgang fik jeg afprøvet det nye dyr - og måtte tage til takke med en 56er istedet for en 58er. Jeg kunne ikke klage - aluhesten kørte ganske fint og det var desuden kun et 2 timers løb jeg skulle igennem.
Det er svært ikke at blive nervøs med tanken om en ny cykel og et stjernespækket felt - og så på vejen... men det er kun en del af træningen at prøve at koble af ... måske ... !
5de Na Tour Criterium Herentals 50 omg - ca. 90km 35 startende fra 7 lande Se deltagerliste 25.000 tilskuere
Løbet i centret af Herentals var et af efter-Touren bykriterierne som køres rundt omkring i Europa med hjemvendte Tourstjerner.
De mange tilskuerne sørgede for masser af larm og god stemning !
Bykriterier passer mig godt. Det ligner det samme arbejde som jeg er vandt til fra Cykle Cross - masser af accelerationer, hårdt arbejde...!
Sprint på 20. omgang Løbet startede sløvt ud, men farten kom i vejret efter 12 omgang.
Jeg kom i udbrud med Heinrich Haussler (Cervelo), Jurgen van den Broek (Silence Lotto), Bert de Waele (Landbouwcredit) og Italieneren, Alberto Ongerato (LPR) frem mod spurten på 20. omgang blev farten øget.
Haussler åbnede som ventet spurten og jeg rykkede straks ud mod barrieren og forsøgte alene. Haussler prøvede med et hassarderet sving at klemme mig inde under barrieren - jeg var tæt på at styrte. Således aggresivt ansporet forsøgte jeg igen at kom forbi - og efter 100meters tæt spurten tog jeg Coca Cola sprut-præmien med en halv hjullængde foran Haussler !
Afslutning - tæt på ... Kort efter blev vores udbrug hentet og jeg placerede mig bag de forreste for at undgå styrt i de snævre sving. Rytterne var meget nervøse og jeg ville ingen chancer tage - så hellere arbejde lidt mere.
Med 15 omgange tilbage kom 9 ryttere som ventet væk fra feltet. Gert Omloop (Grillmester, Brian Dalgaards tidl. holdkammerat) havde været så venlig at fortælle mig plottet... og det skal man jo ikke blande sig i... Men alt herefter var free game...!
Med 10 omgange tilbage sætte jeg mig frem med de forreste (Bl.a Bart Wellens) og var med til at øge farten.
På sidste omgang med to sving tilbage slog jeg til og fik et pænt hul til feltet. Det blev en lang spurt på 1km. Jeg lavede en lille fejl i sidste sving som kostede, da jeg igen skulle accelerare og med kun 20meter til målstregen blev jeg desværre overhalet af 3 ryttere og måtte tage til takke med en 13. plads.
Det var egentlig ganske tilfredsstillende mellem så prominente ryttere. Det tegner godt for den kommende crosssæson.
Jurgen van den Broek vandt løbet foran, Boonen og Pettacchi Se resultat
Anti-doping ambassadør
(05-05-2009)
Danmarks Cykle Union, DCU har udpeget mig til at være en del af et kommende Anti-doping ambassadørkorps
Jeg hæfter mig især ved at DCU ikke pålægger ambassadørerne nogle særlige holdninger - udover præmissen om grundlæggende anti-doping værdier.
DCU ønsker at gøre kampen mod doping bredere ved også at inkludere atleter, ledere og sportens græsrødder.
Jeg vil understrege, at doping som fænomen er et tværgående problem, der rammer ned i hjertet af alle sportsgrene. Doping påvirker ikke bare atleten selv og hans nærmeste konkurrenter, men sår tvivl om vi overhovedet udøver sport efter de samme regler. Det er et hårdt slag mod ideen om fairness - og vores fælles værdier og normer. Hvis dopingen spredes vil den på sigt ødelægge sporten som et særligt rum for socialt fællesskab - et fællesskab, der bærer en kvalitet i sig selv og som har værdi for samfundet.
Jeg ser frem til at fortsætte min involvering i den offentlige debat om doping.
DR TV sendte et kort indslag om udnævnelsen og intentionerne - se indslaget
I forlængelse af DR indslaget, der noget voldsomt startede med "...doping er fortsat et problem i dansk cykelsport" må jeg understrege at jeg opfatter arbejdet som hovedsageligt holdningsudfordrende og forebyggende. Den danske cykelsport har som helhed ikke et dopingproblem. Her vil jeg henvise til min kronik fra 2007: Dopingproblemer - ikke i dansk cykling. Det har dog i mellemtiden vist sig at der var lidt flere problemer end antaget. De to-tre tilfælde rykker alligevel ikke ved at problemet er lille i forhold til antallet af udøvere. MEN, debatten i Danmark om doping er langt under det niveau den kunne være, så DCUs initiativ er et skridt i den rigtige retning.
Manglende opdatering
Der mangler endnu opdateringer fra mine sidste løb i crosssæsonen. Når jeg får en stille stund kommer der lidt fra VM, et par belgiske løb og en knæskade...
WC #9 Milano - Sidste afpusning inden VM
Jeg havde haft en hård tur fra Roubaix til Milano, hvor sæsonens sidste World Cup blev afholdt lige inden VM. Mit helbred var lidt i laser og med ondt i halsen dagen før, tænkte jeg bare på at skulle gennemføre og fastholde min startplacering til VM. Jeg tog ekstra med tøj på og ville ikke risikere noget...
I det lækre vejr i Milano gik det alligevel nogenlunde og jeg gennemførte med en hæderlig 38. plads lige efter den Luxemborgske mester, Gusty Bausch.
(26-01-2009) Jeg tog chancen og måtte betale ved kasse træls ...
Foto af Joe Sales
Jeg var klar på ballede i Roubaix. Med en rute med masser af dyb fedtet mudder tog jeg chancen. Jeg lukkede luft ud af dækkene og troede jeg var smart.
Under løbet var jeg for presset og optaget til at tænke over det... Ligeså stor en fordel jeg havde i mudderet, ligeså lille var fordelen på velodromen og på asfalten. Jeg sejlede for meget og kunne ikke køre så hurtigt som jeg kunne have gjort.
Undervejs i løbet blev 6 tekniske sving umulige at cykle. Det fjernede fordelen ved det lave dæktryk. Prisen blev endnu højere, da jeg ramte en skrap kant ved en overgang til asfalt. Jeg punkterede. Herefter mistede jeg tid indtil skiftezonen og jeg kunne senere ikke undgå at blive hentet med en omgang.
Trods vovet satsning og uheld kunne jeg alligevel indkassere en 40. plads...
CX Danmarksmester 2009
(11-01-2009) Stor nervøsitet blev afløst af lettelse - mit 3. DM kom i hus i Helsingør
Jeg havde været nervøs i mere end en uge op til DM. Jeg havde gennemtænkt forskellige scenarier om hvorledes løbet kunne udvikle sig, hvordan jeg skulle reagere på angreb og hvornår jeg selv skulle angribe. Tankerne var ret belastende og fjernede ikke nervøsiteten
DM CX 2009 Arrangør CK Kronborg, Helsingør 25 eliteryttere til start 11 omg. på en 2000 meter hård, let frossen rute. Omk. 300 tilskuere, 2 TV hold og en pæn slat journaister
Omg #1 Jeg lagde mig i spidsen fra starten for at undgå traffikale problemer. Kort efter tog Christian Poulsen og Tommy Nielsen over og vi rykkede hurtigt fra de andre ryttere. Poulsen ledte jagten på hæder - og jeg prøvede at holde mig til ham eftersom han syntes at have de bedste ben.
Omg #2 Tommy Nielsen lavede en klassisk junior manøvre og var lige ved at vælte mig i et skrapt sving før rutens lange trappe. I sin iver snublede han på trappens første trin, men ville ikke lade mig komme forbi selvom han nede til tælling. På den næste åbne passage kunne jeg passere ham og genskabe kontakten til Poulsen.
Omg #3-4 På de næste omgange fik jeg fornæmmelsen af at jeg kunne køre en smule hurtigere på rutens åbne stykker.
Omg #5-7 Jeg angreb og fik hul. 2 omgange senere havde jeg et forspring på ca. 30 sek.
Hen mod afslutningen af løbet havde jeg opbygget et forspring på omk. 1 min. Men, det var alligevel ikke før de sidste 300m at jeg turde tro på sejren.
(28-12-2008) Jeg blev ringet op af en gut, der præsenterede sig som Stu. Han er en amerikansk internet-radiovært, der kommer fra en Tri baggrund. Nu ville han høre lidt om cross.
Resultatet blev en 16 minutters ZippCast udsendelse.
På samme side kan man finde interviews med Millar, Cancelara, Sastre og en række tri-gutter
Zolder, WC#7
Formel 1 crossræs på Belgiens racerbane nummer 1 (27-12-2008)
Billede af Victor Zandbergen
65 ryttere fra 16 nationer på en superhurtig, tør rute på knap 3km, der skulle køres 10 gange på ca. 1 time. Gennemsnitshastigheden var knap 30km/t.
Elendig start Starten gik helt i vasken for mig. Der blev åbnet op for hanerne lige fra startskuddet og vi kørte 60 i timen hen mod første sving. Video - Se starten Jeg blev fanget i de første par sving og mistede nogle placeringer. På vej over en lille sandet knold skred en af rytterne ud og folk væltede rundt i hinanden. Det kostede i alt 45sek og jeg var nu næsten bagerst, som det ses på denne video
Vindmodstand Herefter splittedes det hele op og jeg måtte kæmpe fra gruppe til gruppe de følgende omgange. Pga. den høje fart kostede det meget energi at sidde alene i vinden. Hen mod afslutningen af løbet havde jeg hentet omkring 15 ryttere og nærmede mig en gruppe, hvor den polske og den luxembourgske mester sad.
Læ Jeg satte mig på dæk og pustede ud bagerst i gruppen en omgangs penge. På sidste omgang angreb jeg og fik hul efter et par tekniske sving. Det gik fint indtil jeg lavede en lille fejl. Herefter blev jeg desværre indhentet af den luxembourgske mester, Jempy Drucker kun 4 sving før mål. Drucker slap væk, men jeg kunne let holde de øvrige bag mig i spurten og indkassere 39. pladsen
Den tidl. danske mester, Tommy Nielsen blev nr. 50 efter han undervejs knækkede en letvægts saddelpind og måtte skifte cykel.
Tilfreds Jeg er ganske tilfreds med resultatet. Jeg fik kæmpet mig fremad med oddsne imod mig. Uden uheld i starten kunne jeg have placeret mig længere fremme. Undervejs fik jeg slået et par konkurrenter fra ranglisten. Med lidt held rykker jeg 5 pladser op ad listen til 53. pladsen; ganske tæt på VM billetten.
Næste løb Indtil næste løb i Petange, LUX 1. jan (UCI kat. 2) kan jeg koncentrere mig om træningen her i Belgien. Herefter gælder det DM i Cross 11. Jan. Jeg føler at jeg med resultatet i dag er ved at være, hvor jeg skal være til de vigtige løb i januar; DM, 2 World Cups og forhåbentlig VM.
Jeg kom fint op ad den lange trappe, der var placeret i første sving. Ved næste sving var der styrt og jeg fik min cykel filtret ind i en anden rytters låge. Efter en gang fittivov-udfiltring, var jeg tilbage på cyklen og kunne notere mig at jeg var næstbagerst. Fed... Nå, men planen var da også at jeg sulle være afventende, men helst ikke fra nummer næstsjok.
Jeg kender ruten fra januar 2007, hvor jeg blev 27er. I dette føre ville de sidste 3 omgange blive meget afgørende og det var vigtigt at holde igen.
Det gik stille og roligt fremad. Halvvejs inde i løbet begyndte rytterene foran mig at gå kolde. Jeg begyndte at avancere, men måtte indkassere 2 mindre styr undervejs i glatte sving. Da jeg kørte ud på sidste omgang, var jeg 50m bag en hollænder, en tjekke og to italienere. Nu skulle der gives håndtag. Så røg jeg ned og inkasserede en lang glider i leret mudder... Det kostede en del og jeg fik kun indhentet den ene af italienerne og en beskeden 43. plads.
Jeg følte mig egentlig godt kørende, bedre end i Portland to uger forinden, men stadig med plads til forbedring. Bare DM bliver ligeså mudret - så er der bøllebank!
(25-12-2008) Jeg havde glædet mig ligesom som et lille barn til Juleaften. Endelig skulle jeg køre løb i Portland – verdens største – og mest dedikerede cyklecross scene; en pilgrimsfærd til det hellige land. Hjemsted for The Cross Crusade...
Opskrift: Tag een del galskab, mix Cykelcross med 2 dele Monty Python og de Skøre Riddere - og ekvivalente mængder øl og opskure drinks. Velkommen til The Cross Crusade fra Portland - en bevægelse styret af et broderskab af semihippier, der har skabt verdens største cyklecross scene, hvor løbene har mellem 1000 og 1200 deltagere fordelt på 15 klasser.
Tag ikke fejl, der bliver kørt seriøse cykelløb og her er nogle af USAs bedste cykelcross-ryttere blevet udklækket, fx 2008 mesteren Ryan Trebon.
Her er en lille introduktion. Kortet herunder er et skattekort, der kan give gratis start i løbene - og en gratis tur til VM i Cross i Hoogerheide i Holland...!!!
Cross er abeskønt Her er videointroen til The Quest for the Holy Grail... Her kan man overvære en samtale med Sven Nijs...
Dag 1
Portland Cup, 6. december Stanley Cross Crusade - USGP #5
Hurtig rute på græs og jord. Mange sving og et langt stykke med asfalt ved start/mål.
Desværre var rejsen til USA hårdere end forventet. Jeg prøvekørte ruten dagen før løbet, men benene ville ikke løsne sig op. Ligeså var det på dagen for løbet.
Jeg prøvede, at ignorere de tunge ben og fokuserede på at jeg skulle placer mig forrest I starten af løbet. Håbet var at benene ville løsne sig op efter en stor dosis smerte. På anden og tredje omgang var det åbenlyst at benene ikke ville acceptere smerten som kickstarter. Der blev kørt stærkt og jeg missede at komme med på hjul af et par vigtige grupper. Jeg kæmpede, men løbet var tabt. Jeg følte mig bedre kørende sidst på løbet, men det var ikke muligt at lukke hullet. 16. Pladsen var umulig at forbedre. Mit håb var, at nu måtte benene da være løsnet op
Mit slatne resultat blev dog noget afbødet af de mange folk, der udtrykte deres glæde over at se mig I USA. Her er det cool bare man er med og gør en indsats. De fleste er selv ryttere på et af de 7 niveauer, der er for voksne ml. 18 og 55 - så de ved godt at dårlige dage findes. Dejligt at være i gode hænder.
1st annual Superstar Cyclocross Seminar Om aftenen var der cykelcross seminar. Jeg var en del af panelet, der bestod af forfatteren af Cyclocross: ”Training and Technique”, Simon Burney fre England og rytterne Wendy Simms (Can), Bdr. Todd og Troy Wells (USA) og Molly Cameron (USA).
Deltagerne fik præmier for deres spørgsmål og vi I panelet prøvede efter bedste evne af svare fyldestgørende.
Det var sjovt at høre om de andre rytteres syn på sporten og deres valg af udstyr – og ikke mindst dæktryk …
Mit bidrag var at forklare om hvorledes amerikansk cross er unik set i forhold til europæisk cross. Amerikanerne tror, at deres egen scene er ynkelig og at hele Europa cross er ligesom i Belgien. Cross har et større potentiale i USA først og fremmest pga. de mange deltagere, dernæst fordi der er langt mere galskab og fællesskab i sporten. Om 5 år tror jeg det ser meget anderledes ud i USA og at sporten er vokset voldsomt. USA har allerede flere UCI-løb end der er i Belgien.
Portland Cup Stanley Cross Crusade - USGP #6 Mudret ruten med mange sving + et langt asfqaltstykke ved start/mål. Nogle steder var ruten superglat, andre steder var mudderet dybt og klistret.
Jeg følte mig bedre i dag – vejret så jo ganske lovende ud med masser af regn. Jeg vidste løbet ville blive hårdt, hvorfor et et angreb fra starten ville blive dyrt i længden. Derfor startede jeg forsigtigt og holdt mig omkring 15. pladsen på første omgang.
Ingen brækket fælg? - 1. strike På 4. omg. Forsøgte jeg at avancere, men jeg blev fanget bag en gruppe ryttere, der havde spillet for meget mikado. De væltede til højre og venstre i et knap så forudsigeligt mønster.. Jeg ræsede hårdt ind i MTB matadoren, Carl Dekkers cykel og ramte hans saddelpind hårdt, så jeg fløj over styret. Mens jeg hang i luften var jeg sikker på at cyklen var defekt med en punktering og en knækket fælg. Til min store overraskelse var cyklen fin. Styrtet havde dog gjort mig lidt konfus, så det tog noget tid at komme i omdrejninger igen.
Anden strike Ligesom jeg havde passeret 2 ryttere den følgende omgang, styrtede jeg. Jeg skred ud på et sted, hvor jeg mindst ventede det og gled 10 meter fremad, foran min cykel. Jeg måtte løbe tilbage for at få fat i cyklen og komme i gang igen, alt imens jeg blev passeret af flere ryttere.
Tredje strike På den følgende omgang måtte jeg tage imod 3. strike. ligesom i baseball. Jeg fløj med hovedet først ned i en dyb muddersø, blev våd på den ene halvdel af kroppen og slog mit knæ. 4 ryttere kørte forbi mig, mens jeg plaskede rundt. Det var meget svært for mig ikke at opgive og styre direkte mod bruserne. Efter en mental nulstilling kørte jeg dog videre.
Tilskuernes galskab gav mig opmuntring. Der var en infernalsk larm ved en løbepassage og der var traditionen tro lagt øldåser ud på ruten med dollarsedler tittende ud ad hullet... Det luner jo efter en dukkert i pølen.
Sur røv på dåse? På sidste omgang var jeg tæt på at hente en af de stærke, lokale ryttere, Salomon Woras fra Vanilla Bicycles / Stumptown Coffee. En gal tilskuer råbte til mig: "You gotta open up a can of Whoop-Ass and get this guy, Parbo"!. I næste øjeblik skred jeg ud på en sideværts skrånende knold og tilskueren mumlede mindre begejstret: "That's not a can of Whoop-Ass..."
Jeg endte på 16. pladsen, langt fra hvad mine forventninger havde tilsagt mig. Det var svært ikke at være slemt skuffet efter den lange rejse til det crossens metropol.
Efter løbet Det var noget af en prøvelse at vaske sig ren efter løbet. Jeg tror aldrig at min dragt har været så tung af mudder. Forsiden var dækket af et næsten 1cm tykt lag. Kun afrikanske lerhytter er tykkere.
Afslutningsfest Efter at have indtaget en god gang deep pan take away pizza, var det tid til lidt spas. Om aftenen var der sæsonafslutningsfest for Cross Crusade serien. Der var omkring 500 til festen. Denne invitation giver igen et indblik i galskaben! Enhjørningen er kendetegnet for det lokale hold, Gentle Lovers som havde udsmykket festen - bla. med en 4 meter høj enhjørning i papmache!?! Alt med enhjørninger får dem helt op og ringe. Jeg holdt mig på den gode side af galskaben og øllene - og fik snakket med nogle af de lokale freaks - og ikke mindst legenden Rick Potestio, som startede Cross Crusade for over 10 år siden. Rick ønsker at komme til Danmark for at se på aktitektur og se hvorledes infrastrukturen for cykellister er indrettet i Århus og Kbh. Måske kommer han til sommer... Ligeså lovende som festen startede ligeså hurtigt døde den ud. Fair nok, det var også søndag...
Det var privilegium at opleve crossen i Portland. Jeg skylder helt klart en bedre indsats til næste gang. Nu ved jeg at det ikke duer at ankomme fra Europa halvandet døgn før et løb. 4 døgn før må være minimum. Alt andet er en gal mands værk...
(30-11-2008) Normalt er Koksijde en af mine yndlingsruter, men nogle ondsindede organisatører har sapoteret en ellers lækker rute og gjort den sværere. Lige så meget som jeg havde glædet mig, lige så meget blev jeg skuffet - også over min præstation.
10 omagange på en sandet rute med en del af- og påstignigner - alt efter fysisk formåen...
55 startende fra 13 lande
Fik en supergod start og lå 24'er efter første omgang. Jeg regnede med at min taktik ville holde - ligesom de foregående år. Denne gang var det bare svært at forudse, hvordan løbet ville udvikle sig. Og min taktik slog altså fejl. Jeg kørte for hårdt på og måtte betale dyrt.
Jeg tabte 15 pladser på 3 omgange og kunne først halvvejs i løbet begynde at avancere igen. Det blev til sølle 3 pladser.
En på låget Jeg kom i nærkontakt med en fuld og fanatisk tilskuer midtvejs i løbet. Han havde travlt med at tiljuble ryttere på den parallelle del af ruten på den anden side af hvor jeg kom kørende. Han lænede sig udover afspærringen ligesom jeg passerede med 25 km/t. Jeg ramte ham hårdt på siden af hovedet med skulderen og han sank sammen til tælling på hegnet. Klaphat.
Skrid i sandet På tredje sidste runde gik det godt indtil jeg skulle bestige min cykel på toppen af en sandet bakke. Jeg kom ikke i pedalerne og slingrede på vej ned ad bakken. Mit forhjul fangede en løs sandbunke og jeg måtte tage imod et godt styrt. Mine greb blev drejet på styret og jeg mistede et par pladser inden jeg kom i gang igen.
Kort efter blev jeg fanget af Luxembourgeren, Gusty Bausch. Vi køte sammen en omgang indtil han trak fra. kort efter kom førergruppen bagfra og vores pinsler var kort efter slut.
Resultatlisten viser lidt fejlagtigt at jeg blev hentet med to omgange tilbage, men det var dog kun en omgang før mål. Min 39. plads er dog rigtig nok - jeg bliver nødt til at genoverveje min løbsstrategi...
WC #3 Pijnacker
09-11-2008) Strid blæst og dejligt mudder. En fest på to hjul. Jeg klarede mig godt de første 5 omgange - men der var stadig to tilbage...
World Cup Pijnacker, Holland 52 startende fra 13 nationer 7 omgange på en flad, mudret rute
Jeg fik en god start og gav den bare gas. Der var en del kø-ballade på et par snævre spor i sand. Det kostede allerede 1 minut på første omgang.
Jeg sad undervejs med den polske og den luxembourgske mester. Med 4 omgange tilbage trak jeg fra dem og forsøgte at komme op til David Derespas fra Frankrig. Jeg nåede op lige bag ham på en 32. plads, men kom ikke videre...
Med to omgange tilbage fik tabte jeg rytmen og pusten. Jeg blev hentet bagfra af den Luxembourgske mester og lidt efter 4 andre ryttere, herunder den slovakiske mester. Den polske mester formåede jeg dog at holde bag mig, men det var noget skuffende at miste 5 placeringer på 2 omgange. Jeg kom i mål som nummer 38 lige efter den slovakiske mester.
Og nu til undskyldningerne... Ikke så meget at sige andet end at det er dumt at blive træt i mudderet for så stikker dækkene dybere og man bliver endnu mere træt. Det smarteste er at komme op og plane på mudderet ligesom hvis man var en speedbåd. Jo, og så var jeg syg i sidste uge og igen i starten af denne uge. Det skal man ikke være. Jeg føler mig nu godt ved godt helbred igen og glæder mig til at have 2 weekender uden løb inden det går løs i WC#4 i Koksijde, hvor der er en masse dejligt, dybt sand...
Verdensranglisten opdateret
(30-10-2008) Uci har opdateret verdensranglisten efter World Cuppen i Tabor...
Jeg er flyttet op to pladser fra 42 til nr. 40, som en følge af min 37. plads ved World Cuppen i Tabor. Hvis vejrguderne er med mig bliver næste World Cup i Pijnacker en mudderfest og der bliver flere point i vente...
Top-ræs i Tabor
(26-10-2008) Anden world cup blev en oprejsning fra sidste world cup. Benene var fine...
50 startende på en hurtig og tør rute - meget lig løbene i USA.
Jeg fik en elendig start og befandt mig næsten bagerst efter andet sving. Ikke just en ønskeposition. Så er det bare hovedet ned mellem benene og sømmet i bund.
Efter 3 omgange havde jeg kørt mig frem til en placering omkring 32. pladsen og det så ud til at holde fint. Den polske mester Mariusz Gil kom op og vi fulgtes ad et par omgange indtil han angreb på en svag stigning. Jeg prøvede at følge, men brændte ud... den følgende omgang blev jeg hentet af en gruppe bagfra, som jeg hægtede mig på. På sidste omgang kunne jeg ikke trække fra dem på rutens afgørende strækning, hvor der hver omgang blev åbnet op for hanerne. Jeg ikke komme helt op på gearene og mistede 3 pladser.
Jeg kørte i mål på en solid 37. plads foran ryttere fra 8 lande og 3:50 efter Vinderen Albert (Bel). Det er mit hidtil bedste resultat på denne rute. Rart med et resultat som jeg kan bygge videre på. Jeg føler at der er mere at komme efter - og bliver løbene mere mudrede, så er motivationen helt i top...
Cyklecross.dk - ny dansk side
(26-10-2008) Så er DCUs cyklecross-hjemmeside landet...
Cyklecross.dkindeholder en opdateret kalender og lidt godt info for begyndere, samt et forum for køb/salg og div. Siden vil også indeholde nyheder om den danske crossverden.
World Cup #1. Kalmthout
(19-10-2008) For meget rejseri og for dårlig søvn ødelagde dette løb for mig. Jeg blev henvist til en plads begerst i feltet.
Kalmthout, Belgium Hurtig, snæver rute i sandet nåleskov. 4 små trapper. 61 ryttere fra 12 lande. (Foto: Gay Lord Lister of Crosschestershire)
Efter første omgang var det tydeligt - jeg havde ingen ben at træde med. Jeg kæmpede det bedste jeg havde lært kun for at blive bekræftet i min umiddelbare antagelse - jeg havde ingen ben.
Listen over undskyldninger kommer her: 3 løb sidste weekend i Ohio, en rejse hjem fra USA der varede over 24 timer i alt. Hjemme i 3 dage, hvor alt skulle forberedes til en 2 ugers tur - og så lige 12 timer bag rettet dagen før en World Cup. En alt for ambitiøs plan - egentlig nærmest fjollet.
Jeg endte på en 48. plads. Ikke mit dårligste resultat til dato, men det burde det have været!
Om to dage kører jeg De Nacht van Woerden - her håber jeg på lidt bedre takter.
3 løb i Ohio
Opdateres tirsdag. d. 21 okt...
Stor ståhej for Armstrong...
Jeg troede egentlig løbet var kørt. På Københavns banegård på vej hjem fra USA fik jeg Jyllandsposten i røret, som var af en anden mening.
Der var gået omkring 3 uger, men emnet syntes alligevel brandvarmt. Jeg havde jo selv været halvkold, men denne historie kunne alligevel varmes op med det rigtige twist. Nå, ja - jeg slog jo Armstrong. Den mest enkle og mindst mystiske forklaring er at manden ikke er vandt til den slags muskelarbejdearbejde...
Fredag d. 17. oktober var artiklen den mest læste på spm.dk og den 3. mest læste på jp.dk - læs artiklen her
Læs min udlægning længere nede på denne side - og se lidt videoguf....
Grundigt cykelcheck
Under mit ophold i Boulder blev min cykel grundigt undersøgt af en Tec-Freak fra cyclingnews.com
James Huang er en meget grundig mand. Jeg lod ham være alene med min cykel i 1 time. Der til kom over en times samtale.... Læs hans gennemgang af min cykel på cyclingnews.com
Cross Vegas
UCI kat. 1 løb i dybt græs på en hurtig, ikke-teknik rute. Et stærkt felt med 69 ryttere fra 6 lande. Prominent navne som: Thomas Frischknecht, Christof Sauser (Verdensmester MTB), Adam Craig, Florian Vogel, Geoff Kabush, Ryan Trebon, Berry Wicks, Tim Johnson, Jeremy Powers - og en rytter, der kalder sig Lance Armstrong.
Selvfølgelig måtte jeg forlade Seattle med en mindre forkølelse. Den holdt 2 dage og tog af på dagen for Cross Vegas. Jeg var noget disillusioneneret allerede og kunne kun tænke på sidste års skuffende 25. plads. Nogen vil mene jeg havde givet op allerede.
Jeg vidste løbet ville blive grotesk hurtigt og at det ville være svært for mig at hænge på frontgruppen. Løbet køres næsten uden skift tempo - og det dybe græs ville blive min død.
Sandhedens farve er sort - ikke gul Photo By Joe Sales - joesales@mac.com
Fik en god start og holdt mig udenfor styrt. Farten var latterlig høj - og larmen fra de 8000 tilskuere, der var kommet for at se cross var voldsom. Jeg sad med i frontgruppen med 16 ryttere i 4 omgange, før jeg måtte lade mig falde fra. Jeg kom dog tilbage igen, kun for at blive tabt igen. Luften i ørkenen tørrer halsen ud og gør kun oplevelsen endnu mere ubehagelig - og så fortsætter det i 12 omgange...
I 4 omgange sad jeg sammen med Berry Wicks, Troy Wells og Andy Jacques-Maynes. Det tætteste gruppen med Lance Armstrong kom var 30 sekunder. We vedtog stiltigende ikke at lade os hente af Armstrong, selv på en dag, hvor vi all brude have siddet oppe i frontgruppen.
Både Wells og Wicks faldt af og Jacques-Maynes og jeg fortsatte jagten på frontgruppen. Vi kom ikke meget tættere. De sidste omgange holdt vi tempoet uden at angribe hinanden. Til slut tog Jacques-Maynes mig i spurten - fair nok, når jeg vandt spurten over ham i Rad Racing GP.
Cross Vegas var slut - et af de vildeste ræs. Utroligt at 8000 tilskuere kan larme så meget.
Velkommen smerte Photo by Ken Conley - kwc@kwc.org
Resultat 1 Ryan Trebon (USA) Kona 2 Tim Johnson (USA) Cannondale/Cyclocrossworld.com 3 Adam Craig (USA) Giant Mountain Bike Team 4 Jonathan Page (USA) Planet Bike 5 Thomas Frischknecht (Swi) Scott-Swisspower Team 6 Geoff Kabush (Can) Team Maxxis 7 Christoph Sauser (Swi) Specialized 8 Florian Vogel (Swi) Scott Swiss Power Team 9 Jeremy Powers (USA) Cyclocrossworld.com 10 Jonathan Baker (USA) Vitamin Cottage P/B Xp Companies 11 Matt Shriver (USA) Jittery Joe’S 12 Todd Wells (USA) Team GT 13 Michael Mueller (Swi) Planet Bike 14 Andy Jacques-Maynes (USA) Specialized/Kmc Pb Cal Giant 15 Joachim Parbo (Den) CCV Leopard Cycles 16 Jamey Driscoll (USA) Cyclocrossworld.com 17 Barry Wicks (USA) Kona 18 Troy Wells (USA) Team Clif Bar 19 Adam Myerson (USA) Cycle-Smart 20 Derrick St John (Can) Stevens Cross 21 Antonio Cruz (USA) BMC Bikes 22 Lance Armstrong (USA)
Lance er træt... interview med Lance Armstrong Rygterne svirrede op til løbet at Lance ville komme. I løbet af eftermiddagen kunne min kontakt i Vegas referere de lokale jungletrommer, der ville vide at Lance's private fly var landet. Alle der ved noget om cross viste at Lance ville "get his ass kicked". Alligevel er denne rute den absolut letteste crossrute nogensinde - alligevel mente Lance at ruten var teknisk...?
For de flittige elever - søg på youtube: Lance Armstrong Falling at CrossVegas 2008
En nævefuld dollars i det vilde Vegas
Ligesom inde på "the strip" handler Cross Vegas også om dollars - se 1:38 inde i dette videoklip
Cross Vegas - Lance får sin øl
Denne video viser hvilken helvedes larm og ballade tilskuerne til udløser under Cross Vegas. 3:12 inde i videoen kan man se Lance Armstrong få sig en velfortjent øl...
Radracing GP
(04-10-2008) Gode ben gav gode point
Rad Racing GP. 21 september 2008. UCI kat. 2 36 startende ryttere på en hurtig rute med en lang og afgørende løbebakke på 80m.
På trods af uanede mængder af regn dagen før, var dette løb i Steilacoom en tør og støvet omgang - ligesom sidste år.
Det føltes somom kroppen havde fået en god lussing at starte sæsonen på - jeg var i al fald frisk efter StarCrossed. Jeg kom først ud af starthullerne og kom op af løbebakken som første rytter. Der blev hurtigt dannet en gruppe på 6 ryttere - og herefter startede løbet. Jeg sad med et par omgange, mens der blev angrebet på skift. Herefter faldt jeg fra og kom op igen 2 gange, indtil både Andy Jacques-Maynes (Specialized) og jeg faldt definitivt fra. Vi dannede par de sidste 4 omgange af løbet. Vi tog føringer på skift og kom til slut tæt på Jeremy Powers, dog uden anden glæde end at kunne se hans bag tættere på...
Vi sluttede af med at spurte om fjerdepladsen. Jeg førte Jacques-Maynes ind i sidste sving og åbnede op for sluserne. Uden de store problemer tog jeg 4. pladsen med et par cykellængder. Yderligere 12 UCI point røg direkte ned i sparegrisen til VM opsparingen.
Resultat 1 Timothy Johnson (USA) Cannondale/Cyclocrossworld.com 2 Ryan Trebon (USA) Kona 3 Jeremy Powers (USA) Cannondale/Cyclocrossworld.com 4 Joachim Parbo (Den) CCC Leopard Cycles 5 Andy Jacques-Maynes (USA) Specialized/Kmc Pb Cal Giant 6 Barry Wicks (USA) Kona 7 Russell Stevenson (USA) Benaroya Research Institute Cycling Team 8 Todd Wells (USA) Team Gt 9 Bart Gillespie (USA) Monaviecannondale.Com 10 Justin Robinson (USA) California Giant Berry Farms/Specialized
Starcrossed, Marymoor Velodromen
(04-10-2008) Barsk start på sæsonen med et rigtigt mudderræs ved Seattles Velodrom,
Foto: Joe Sales - joesales@mac.com 20 september. UCI kat. 2 50 startende ryttere på en hurtig rute, med mudret græs og enkelte glatte skråninger.
Sæsonens første løb i Seattle blev mere end bare en forsmag på crossen. Det var hovedspring i den dybe ende uden forvarsel - og smerten var ikke til at tage fejl af - velkendt, velafprøvet, vel meget på een gang. Det havde regnet i 14 timer op til starten. Værsgo', der er serveret!
Fik en god start og blev revet lidt med af stemningen - det blev hurtigt for hårdt og jeg faldt tilbage. Midt i løbet lå jeg på tiendepladsen og følte det var tid til at rykke fremaf. Ryttere, som Troy Wells gik kolde foran mig og kun indenfor rækkevidde Jeg følte mig bedre og bedre og øgede tempoet. Med 3 omgange tilbage rykkede jeg fra Nic Weighall, som jeg havde indhentet omgangen før. Den sidste omgang kunne jeg med næste dags løb i tankerne slappe af og sikkert køre i mål på en sikker 7. plads - og 5 UCI point. Efter løbet var jeg overraskende frisk. En godt tegn efter 7 måneders løbspause.
På trods af det vederstyggelige vejr var der pænt med tilskuere. Fantastisk atmosfære. Drømmescenariet ville være, hvis CK Aarhus kunne lave samme type løb på Århus Cyklebane ...? Se billederne... og se video'en!
Rasultat 1 Jeremy Powers (USA) Cyclocrossworld.com 1.02.37 2 Ryan Trebon (USA) Kona 0.05 3 Tim Johnson (USA) Cyclocrossworld.com 0.16 4 Adam Craig (USA) Giant Bicycles 0.57 5 Barry Wicks (USA) Kona 1.36 6 Russell Stevenson (USA) 1.52 7 Joachim Parbo (Den) CCV Leopard Cycles 2.32 8 Nicholas Weighall (USA) Rad Racing / Hagens Berman 2.59 9 Shannon Skerritt (USA) VANILLA BICYCLES 3.03 10 Dan Timmerman (USA) TEAM RACE PRO
Sæsonstart 2008
(03.10.2008) Slut med dårlig samvittighed over ikke at have lavet lektier i over 5 år - og klar med friske ben til en ny cross sæson.
Dårlig samvittighed Endelig er jeg opppe på hesten igen - eller måske skulle jeg sige Leoparden... Jeg har ikke kørt et eneste løb siden Februar. Det har været svært at holde sig væk fra løbene, men måske har det været en nødvendighed. Jeg har været i eksil i forsøget på at få skrevet mit speciale. Efter at have haft dårlig samvittighed over ikke at have lavet lektier i over 5 år, og kun periodisk de seneste 2 år, var det efterhånden tid til at få lukket studiet. Jeg afleverede mine 80 sider 1. september og nåede lige knap at få alt på plads inden min afrejse til USA 16. september Om alt går vel er jeg snart Cand. Scient. Pol. (kandidat i Statskundskab - populært også kaldet Can. Alt.).
Træning Jeg sluttede sidste sæson i februar med at være fysisk presset. Jeg havde kørt flere løb med feber - ikke specielt anbefalelsesværdigt! Efter en god pause uden for meget cykling, var min krop først ovre sine svagheder igen i april/maj. Min træning over sommeren har været en lang række 30 minutters lyskryds-dødsintervaller rundt i Århus, samt nogle mellemlange og enkelte lange ture på vejen. I august tog jeg mig nogle få løbeture, samt styrketrænede ryggen i Riiskovens Torturcenter. Sidst i august kørte jeg enkelte intervaller i Risskov og Marselisborg med crosshjulene på cyklen.
Sæsonplan Denne sæson starter jeg med 6 løb på 1 måned i USA inden World Cuppen begynder i Europa. Undervejs har jeg 10 dage i Boulder, Colorado (1500moh.) - hvor jeg kan lægge gode træningspas i pedalerne og samtidig undgå at køre løb. Forhåbentlig vil det rykke min form op til et højere niveau. Målet er igen i år at forsøge at generobre det danske mesterskab. Jeg håber på, at kunne kvalificere mig til VM efter UCIs krav. På en god - og særlig våd dag - vil jeg muligvis kunne tage en top-20 placering på VM-ruten i Hoogerheide, Holland. Min hidtil bedste placering som nummer 21 i en World Cup var netop i Hoogerheide.