(01-07-2008) "Psykologi" har taget mig under skriftlig behandling
Magasinet, Psykologi har i Juli/August-udgaven indlagt mig på deres sider. I forbindelse med et tema om cykling blev jeg bedt om at give min forklaring på, hvordan jeg mentalt motiverer mig til at køre de mange timer på cyklen. Naturligvis kommer der også lidt snak om doping på banen.
Ordet 'Hippie' refererer bl.a. til min intuitive tilgang til træning, hvor jeg fokuserer på at føle hvordan kroppen har det - og hvordan kroppen reagerer på træning.
Vinklen i bladet er lidt anderledes end andre livsstilsmagasiner. Der tages her et anderledes udgangspunkt, hvor fokus ikke er modestyrede trends, men snarere det der er vigtigt i livet.
De øvrige cykel-artikler handler om Tour de France og doping, samt udstyr. Hovedartikelen handler om Caroline Henderson - så er der også lidt for husarerne...
Bladet kan købes i de fleste kiosker med bedre udvalg. Fx DSB-kiosker.
I Boulder blev min aktive cykel-ergonomi scannet. Retül anvender et transportabelt 3D system, der også snart kommer til Danmark.
På video'en kan man se, hvordan man kan få analyseret sin aktive siddeposition. Man påføres elektriske markører, der registrerer bevægelser i alle 3 akser. Data'ene samles i en simulator, der viser kroppens bevægelser i rummet. Her kan man også se om der er tendes til ineffektive hoftevrid, rul med knæet - eller bare om man sidder for højt eller lavt til at kunne yde tilstrækkeligt med watt.
Retül har deres viden om kroppens mest effektive bevægelser på en cykel fra målinger og erfaringer med nuværende og tidligere topryttere som Landis, Armstrong, Hamilton, Gunn Rita Dahle, Cunego.... Videoen er fra min seneste scanning fra USA i november 2007.
Indstilling af cyklen kan være en kompliceret affære. Ofte stiller man sig tilfreds, fordi: " For mig fungerer det fint...! ". Mennesket er pokkers adaptivt. Man kan kompensere for utroligt meget og musklerne opbygger deres styrke i forhold til den måde man cykler på. Selv om man kan køre stærkt er det bare ikke sikkert at man har den mest effektive indstilling. Måske kan man finde kraftreserver i en ordentlig scanning af siddepositionen. Jeg har selv fundet nogle ekstra watt.
Jeg har haft problemer med at finde den rette indstilling af min cykel. Det er blevet til mange fortvivlende stunder med 5mm unbrako-nøglen. Retül har nu i to omgange hjulpet mig på vej.
I 2006 blev jeg af Retül gjort opmærksom på at mit ene ben var 5mm længere end det andet. Det betød, at jeg trådte mere med det korte, højere ben. Jeg behøvede faktisk ikke mit venstre ben, hed det... De var klar til at amputere med det samme, men jeg valgte at fortsætte med 2 ben.
Jeg har i et års tid kørt med specialindlæg i højre sko og har vennet mig til den nye position. Jeg har fået mere kraft i pedalerne efter jeg i november 2006 fik lavet den første måling. Mine bens bevægelser har dog ikke helt vænnet sig til den nye situation efter jeg har levet 30 år i uvidenhed om mit handicap.
Saddelhøjden blev ved samme lejlighed også ændret. Jeg havde en saddelhøjde på 81cm fra midt krankboks til toppen af sadlen, målt langs saddelrøret. Retül foreslog en sænkning på 8mm.
Da jeg fik mine Protek cykler i september stødte jeg på nye problemer. Vinklerne var anderledes fra mine tidligere cyker og jeg glemte at indregne højden af mine nye pedaler jeg kørte med. Resultatet blev at jeg kom til at sidde lidt for langt tilbage og lidt for lavt. I november i Boulder fik jeg så igen rettet lidt på mine indstillinger.
Mit højre ben er desvære stadig det stærkeste efter denne sæson. I opbygningsfasen til den næste cross-sæson vil jeg styrketræne mit venstre ben. Jeg har købt mig en basketball og vil til at øve mit dunk, som i det gode gamle dage før jeg startede med at køre cykelløb. Det er lidt sjovere end at være burret inde i et FatNess-center.
Kig nærmere på Retüls system på deres hjemmeside, www.Retül.com
Ordentlig afslutning i Oostmalle
84 startende i bragende solskin, højt belgisk ølskum og intens ’frites’-brise (24.02.2008)
Fotos af Danny Lannssens og Jean Claude Knockaert
Dette er årets crossfest. Der er en helt speciel stemning. De ellers ofte lidt afmålte belgiere var klar til gang i gaden. Mange af mine konkurrenter ser jeg næsten aldrig smile. Denne dag var de anderledes afslappede før løbet.
På prøveomgangene kunne jeg hurtigt se at ruten var blevet ændret fra de tidligere år. Den var nu mere teknisk og der var mere løst sand. Faktisk lidt svær at overskue, når der er fart over feltet. Jeg følte mig godt tilpas og var klar til at satse hele baduljen i sandet. Nogle steder rammer man de dybe, løse sandspor med 30 i timen, mens man kører 50cm fra afspærringen – og ja cyklen slingrer...!!! Det er vigtigt ikke at tænke for meget i netop den situation.
Jeg fik en god start. Jeg undgik styrtene og kom med rundt på omkring 35. Pladsen. På ca. halvdelen af ruten er der kun et spor at køre i, så med de tunge sandstykker taber man let op mod 1 minut til de forreste ryttere på første omgang. Jeg kom til at sidde i en fornuftig gruppe, der ikke lavede alt for mange fejl i sandet. På tredje omgang kunne jeg ikke længere holde folk bag mig. De følgende omgange blev jeg passeret af en del ryttere. Egentlig var jeg ganske godt kørende og jeg følte mig langt bedre tilpas end under den sidste måneds løb. Sidste halvdel af løbet gik meget bedre. Jeg hentede nogle ryttere og kunne holde en stærkt kørende Niels Albert bag mig. De sidste 3 omgange lå han ca. 100m bag mig. Jeg kørte alt hvad blebukserne kunne holde. Jeg blev faktisk tiljublet som Niels et par gange fordi min cykeldragt har ca. samme farver som Palmans-Cras dragten. Selv inkarnerede cross-tilhængere tager fejl, men så må jeg jo også have kørt godt. Der er ellers efterhånden mange, der kender mit navn. På trods af at belgierne har tendens til at tiljuble deres egen nations muddermæssige fortræffeligheder, så er der ganske mange almindelige tilskuere, der værdsætter os ’sekundære’ udlændinges tilstedeværelse.
Efter løbet var der kalas i lejren. Mit supporter/mekaniker crew og deres familier bød på hjemmelavede bløde vafler og brusende italiensk vin. De cykelelskende belgiere har på det seneste hjulpet både nordmanden, Martin Vestby og jeg – så deres autocamper afspejler med store norske og danske flag de nationale tilhørsforhold. De mest interesserede fans kom forbi og hilste på. Folk blev noget muntre af italienerbruset og jeg fik kastet mig ud i længere samtaler på ’nederlands’ med de fans som ikke mestrede det ellers så universelle engelske sprog. Alle ville vide, hvor længe jeg skulle holde pause og hvad jeg skulle køre til sommer. Men, de glædede sig alle sammen til næste cross-sæson og ville vide hvornår jeg dukkede op i Belgien igen.
Den dag i Oostmalle gav mig et stort motivationsboost. Både fordi jeg følte mig godt kørende igen – endelig – men også fordi så mange gav udtryk for deres forventning til mine præstationer næste sæson.
(Foto herunder: Mekaniker, Danny i Skotsk/Norsk outfit med Martin V på hjul)
Jeg har i dag kørt sæsonens næstsidste løb i Vorselaar i Belgien. Jeg har efterhånden måtte sande at jeg ikke har kunnet komme mig helt oven på de sygdomsperioder jeg har haft som en følge af at have kørt løb med feber. Kroppen har ikke rigtigt kunne komme sig. Det kræver nu en længere periode uden cykelløb og med ren hyggetræning, før jeg kan komme af med min fysiske begrænsning - og herefter bygge rigtigt op igen.
Dagens løb gik ellers ganske godt - den første halvdel af løbet. Jeg fik en god start og efter første omgang lå 20er. Jeg tabte kun få placeringer på de efterfølgende omgange - og det så nu ganske godt ud.
Halvvejs inde i løbet tabte jeg momentet. En større gruppe på 7 ryttere kom op til mig og jeg prøvede et par omgange bare at sidde med. Herefter måtte jeg slippe. Festen stoppede helt da jeg blev ramt af en anden ryttere i et sving. Dække blev vredet af min fælg og jeg måtte stoppe og vride det tilbage. Kort efter kunne jeg skifte til en ny cykel, men der var ikke meget jeg kunne gøre herfra.
Jeg endte på en 33. plads ud af 51 ryttere fra 9 lande.
I morgen afslutter jeg med det traditionelle løb i Oostmalle. Løbet er det sidste på den internationale kalender. Jeg vil forsøge at vride det sidste ud af kroppen og se hvad det kan blive til.
En gang til...
(06-02-2008)
Superprestige Hoogstraten Bel C1 54 startende ryttere. 10 omg Et hurtigt sandløb.
Jeg havde egentlig en god fornemmelse før dette løb. Træningen var gået godt og jeg følte mig bedre kørende end jeg gjorde under løbet i Treviso.
Starten gik ikke så godt. Jeg mistede hurtigt tid i løbet af den første omgang på den snævre rute. I prøvede at kæmpe mig tilbage, men efter 3 omgange havde jeg ikke indhentet noget af det tabte - jeg havde ikke rigtigt fundet rytmen. Ærgerligt, for det er ellers en god rute for mig. Jeg gav nærmest op, blev hentet med en omgang med to omgange tilbage og blev registreret som nummer 34.
Da jeg kørte i bilen på vej tilbage til Danmark havde jeg en mærkelig følelse i kroppen - og ganske rigtigt - mandag morgen havde jeg feber og var forkølet. Samme historie en gang til...
Jeg dropper at køre løb i næste weekend og håber på at være klar til sæsonens sidste løb i Vorselaar og Oostmalle den 16 og 17 februar.
Kurt kom forbi
(06-02-2008)
TV2 Østjylland - 25. januar
Sports- og portrætjournalisten, Kurt Leth kom forbi en dag i januar.
Kurt Leths, "Kurt kom forbi" der sendes i den bedste sendetid fredag aften er populært for dets ukomplicerede og ærlige tilgang til TV portrættet.
Det var ganske skægt at arbejde en hel dag med Leth og hans kameramand. Portrættet skulle vise flere sider af min person og ikke bare handle om sporten. Derfor optræder også min søster, Julie og min ven John "Sofa" Andersen i programmet.
Jeg synes det blev meget godt og jeg fik leveret de fleste af mine pointer undervejs. Det eneste jeg kunne have tænkt mig, der havde været mere plads til var lidt snak om antidoping. Dvs. især de problemer Bjarne og de andre svindleres indrømmelser voldte mig i sommer.
18 nationer til start, 9 omg. Masser af sol og omkring 12 grader.
Hurtig, teknisk let rute med 2 stejle stigninger.
Ruten var langt fra en fordel for mig. Alt for tør og hurtig - for lidt mudder. På en måde var det gode vejr imod mig.
Fik en god start, men styrt foran mig kostede placeringer. Jeg var hurtigt langt bagefter den forreste store gruppe, der blev dannet fra starten.
Jeg kunne ikke ligesom sidste år hente det tabte under løbet. Dertil var ruten alt for hurtig. Undervejs fik jeg problemer med pedalen og måtte skifte cykel. Det kostede lidt, men det var ikke afgørende.
Sidste weekends 34. plads i World Cuppen var lovende efter jeg over jul og nytår havde kørt DM og World Cup med feber. Desværre kunne jeg ikke fortsætte fremgangen til denne weekend og måtte tage til takke med en 54. plads - 5:20 efter vinderen Lars Boom.
Sæsonen fortsaetter med løb i Belgien frem til 17 februar.
Sidste og første test før VM
(21-01-2008)
World Cup Hogerheide 51 startende. 7 omgange
En smuk mudret rute. Skønnere kan det næsten ikke være. Ruten i Hoogerheide har været rammen om World Cup de sidste 5 år og hvert år blivet ruten bedre - og vejret dårligere. Perfekt. Snart bliver det også en VM rute...
Jeg har fået gang i kredsløbet igen efter den onde lungeinfektion har forladt mig. World Cuppen blev på den måde første og sidste test inden VM.
Jeg fik en fin start og lå 25er det meste af første omgang. Da vi kom til opløbsstrækningen manglede jeg topfarten og mistede terræn. De næste to omgange blev meget hårde. Jeg prøvede at gemme kræfterne til de tunge mudderstykker og løbestykkerne, men fandt ikke helt rytmen. Halvvejs ide i løbet gik det betydeligt bedre. Jeg befandt mig i en gruppe med den Japanske og den Luxembourgske mester, en Italiener og en Schweizer. Med to omgange tilbage kunne jeg trække fra sammen med Italieneren og vi fulgtes forbi et par ryttere og endte med at afgøre det i en spurt, hvor jeg måtte melde udsolgt.
På den rute får man intet foræret, så en 34. plads er jeg tilfreds med. Sven Nijs havde en skidt dag, men SuperBoom vandt i fin stil. Jeg tipper alligevel Nijs til vinder i Treviso.
Jeg føler formen er på vej opad, men har endnu svært ved at placere mig i VM-feltet. Umiddelbart synes 25. pladsen at være et godt resultat, men jeg må lige til Italien og kigge på ruten først. Video fra Hoogerheide
Eneste dansker til VM ?
(21-012008)
Danmarks Cykle Union har besluttet at sende mig til VM i Treviso som eneste Dansker. Selv den danske mester, Chr Poulsen skal ikke til VM ?! Det er trist, når Danmark som alle andre nationer som minimum er garanteret 4 pladser i hver af kategorierne Dame, Junior, U23 og Elite.
Jeg har alene ved et hårdt og bekosteligt program sikret mig adgang ved at placere mig i top 50 i verden.
Fremtiden for dansk cross afhænger ikke af VM deltagelse alene, men et bedre fokus på at pleje løbsstukturen og talenterne i Danmark. Der mangler måske en decideret landstræner...? Med sølle 40.000kr om året i budget for dansk cyklecross er der måske også behov for en budgetforøgelse...
Sløv og sølv
DM Cyklecross 2008 (14-01-2008)
Jul og Nytår har været en barsk omgang for mig. Jeg har været syg to gange og har kun været på cyklen halvdelen af tiden. Jeg var syg 3 dage op til DM og stillede til start med halsbetændeæse og feber. Jeg skulle være blevet hjemme, men jeg ville til VM i Italien.
Enhver fornuftig person var blevet hjemme. Jeg burde være blevet hjemme. Jeg havde haft halsbetændelse, siden jeg kørte i Dübendorf SUI anden januar. Opladning til DM? Jeg prøvede at slappe så meget af som muligt uden at røre ved cyklen. Jeg fik det bedre, men havde stadig feber og ondt i halsen på dagen.
Om morgenen før morgenmaden tog jeg en time på cyklen. Jeg havde to gode intervaller på landevejen og fik lidt gang i benene og renset lungerne. Det hjalp lidt, men der var ikke det store overskud.
Jeg undlod at prøvekøre ruten, for at spare på kræfterne. Jeg regnede med at min teknik kunne håndtere et par overraskelser på den fedtede og mudrede rute. Opvarmningen blev holdt under 30 minutter.
25 ryttere stillede op i rækker af 5. På billedet til højre ses Christian Poulsen, jeg, Tommy Jacobsen og Anders Klinkby. Man kan se at jeg ikke er helt frisk ...
Poulsen, Klinkby, Tommy Nielsen og jeg fik hurtigt efter starten adskilt os fra resten af feltet. Kort efter fik Klinkby og Poulsen et lille hul til mig og Nielsen. Jeg havde det elendigt. Der var ingen topfart i benene og jeg havde det som om jeg ikke ville kunne gennemføre. Det eneste jeg kunne gøre var at blive bag Nielsen - vente - og håbe på det bedste.
Der var to tekniske nedkørsler på ruten. Mudderet gjorde dem svære. På 3. omgang styrtede Nielsen på den ene nedkørsel. Jeg fik et lille hul og Nielsen så ikke ud til hurtigt at kunne lukke det. Her fik jeg ligesom lidt uventet energi. Langsomt kom jeg tættere på Klinkby og jeg passerede ham kort efter. Nu følte jeg mig lidt mere hjemme på ruten og benene kørte lidt bedre. Ruten passede mig faktisk fint. Teknisk, med en god gang mudder. Måske blev jeg lidt opstemt af det gode føre og glemte lidt at jeg egentlig var syg.
Hen mod slutningen af løbet Nielsen tilbage og lagde lidt pres på. Jeg frygtede han ville fange mig og prøvede at give mere gas. Til min overraskelse hentede jeg ind på Poulsen. Forspringet var helt nede på 15 sekunder, men jeg kunne ikke komme tættere på - der var ingen topfart.
Jeg tog sølvet. Alt taget i betragtning er jeg meget tilfreds med det resultat. Det var fantastisk at køre for de ca. 500 tilskuere, der var kommet ud af søndagshulerne. Ganske mange fotografer og journalister havde også fundet vej til Danmarks Fedeste Vintersport.Når jeg ikke selv kunne vinde kan jeg glæde mig over at Christian Poulsen vandt på hjemmebane - og så var det skidegodt TV.
Med de UCI-point jeg indhentede i løbet opnåede jeg en placering som nr. 43 i verden, hvilket automatisk sikrer en billet til VM i Treviso, Italien.
Jeg forsøgte med 2stk UCI kat. 1 løb i Schweiz at indhente de sidste verdensranglistepoint inden DM. Jeg havde udset mig løbene Baadiquer i Schmerikon og Flüüger Quer i Dübendorf
Jeg fik 2 point og en halsbetændelse med hjem til Danmark. Det blev min sidste officielle optræden i de rødhvide farver i denne omgang... (14-01-2008)
Schmerikon, 30 dec. 2007 Jeg var endelig kommet mig nogenlunde ovenpå feberridtet i Hofstade. Schmerikon var lige mig - dejlig mudder og en teknisk rute. Nu var farten ikke i top, men helbredet var for opadgående og løbet kunne jeg bare opfatte som træning.
Der var omkring 10 nationer til start og stemningen var høj. Schweiz er ved at finde tilbage til sine crossrødder og publikum nyder igen at se på deres alpedrenge i det lerede, lokale mudder.
Jeg missede totalt starten og kom rundt som nummer 22. Jeg fik bare ikke gang i slæden og halsede efter rytterne foran mig. Jeg kunne mærke at jeg endnu ikke var helt i topform efter Hofstade, men helt skidt var det heller ikke, eftersom jeg lå sammen med Alexandre Moos, der tidl. kørte på Phonak. Moos kørte fra mig og først halvvejs inde i løbet fik jeg rigtig gang i benene og kørte omgangstider som 9-11 hurtigste.
Jeg fik hentet nogle ryttere, men jeg sluttede lige udenfor den magiske UCI-point grænse. Øv en 16. plads... Nytår Årsskiftet blev fejret inde på Zurichs Cykelbane, hvor der var 6dagesløb. Jeg hilste på en fåmælt Alex Rasmussen, der havde måtte opgive at køre pga. feber. Han var noget bitter.
Klokken midnat væltede der fyrværkeri ned fra loftet og propperne sprang. Stemningen var høj bladt de ca. 1500 tilskuere.
Min makker Jan Ramsauer vandt Steher-løbet, hvor rytterne kører 70km/t efter motorcykler, hvor føren står lodret op. Det så ret vildt ud.
Dübendorf, 2. jan. 2008 Efter regn og mildt vejr blev det bidende koldt. Flyvepladsen i Dübendorf er ikke et rart sted, når det blæser og er 4 minusgrader. Ruten er elendig og enkelte korte nedkørsler er grotesk stejle - nærmest farlige - se her.
Jeg havde gode ben og var frisk til at slås med de 12 nationer, der stillede til start. Desværre blev jeg klemt i starten og folk væltede rundt og filtrede deres cykler ind i hinanden på den første løbebakke. Det kostede meget. Jeg kom ikke med den forreste gruppe og måtte kæmpe på mellemhånd det meste af løbet. Det eneste jeg kunne tænke på var, at der 4 dage senere var DM og nu skulle den have en skalle. Jeg var godt kørende, men spildte kræfterne ude i vinden.
Jeg hentede 2 UCI-point med en 14. plads. Nu var jeg klar til DM.
Om aftenen var jeg ude at spise med den amerikanske mester, Tim Johnson med Fru xcanadisk mester, Lyne Bassette (begge cyclocrossworld.com). Det var rart at have mulighed for at snakke om cykelløb i USA vs. Europa med nogle, der har været i game'et i mange år. Det er sjældent jeg har mulighed for at tale længe med de ryttere jeg kører med og imod.
Jeg sov elendigt om natten. Det var ligesom om det gjorde lidt ondt i halsen...
Hovedløst håb i Hofstade
(29-12-2007)
Jeg havde feber i to dage op til world cuppen i Hofstade. Planen var enkel - prøv at gennemføre og håb på et par point.
På dagen vågede jeg op med ondt i halsen og en smule hovedpine. Det mest normale ville være at give op med det samme og trække dynen helt op over hovedet. Nu er det desværre sådan at jeg trods gode resultater endnu ikke er blevet udtaget til VM og at jeg derfor febrilsk må jagte verdensranglistepoint. Jeg skal være top 50 på verdensranglisten efter DM den 6. januar - så siger UCI-reglerne, at jeg skal med til VM - selvom DCU ikke måtte ønske mig der. Jeg har trods mine resultater endnu ikke hørt et ord fra DCU, hvilket jeg føler er et tegn på foragt - i bedste fald er det tegn på ligegyldighed. I stedet for at spare min krop og forberede mig optimalt, må jeg således kaste mig selv for løverne.
Jeg prøvekørte ikke ruten i Hofstade. Jeg kender området fra de forrige år og ville ikke spilde mine kræfter unødigt. I stedet koncentrerede jeg mig om at få varmet roligt op uden de vilde intervaller.
Startskuddet lød og det sædvanelige helvede brød løs. Der var kamp om at komme først til de snævre sandspor, hvor man helt sikkert ville tabe tid. Jeg fik efter omstændighederne en god start og undgik et par styrt og div. fumlerier.
I løbet af de første par omgange prøvede jeg at glemme min krops elendige forfatning. Jeg passerede også nogle ryttere, der havde tydelige problemer med den teknisk svære rute. Eftersom der ikke var mange kræfter i mig, var det nok mere teknikken, der bar mig igennem. Hen mod enden af løbet var jeg lige bag den tyske mester, Rene Birkenfelt og var tæt på at overhale ham. Jeg håbede, at han bare ville lave en lille fejl i sandet, men det skete desværre ikke. Sven Nijs, Lars Boom og Bart Wellens der kørte 2 min hurtigere end alle andre overhalede os med en omgang (ikke med to som cyclingworld.dk ellers skrev). Herefter blev vi taget ud af løbet. Egentlig en lettelse ikke at skulle køre længere. Umiddelbart efter jeg stoppede løb det ned ad min ryg med febergysninger, ikke sundt...
En del af mine fans var kommet ud for at se mig køre og kom forbi min bil efter løbet. Der var de sædvanelige belgiere, nogle franskmænd - og nogle brtter, der endda havde købt et dansk flag. Det lunede på en træls dag.
På resultatlisten var jeg overraskende nr. 42, hvilket lige akkurat giver nok til at jeg nu er 50 på verdensranglisten.
"Hjemme" i Italien
(29-12-2007)
Jeg havde en god uges træning midt i december ved CCV hovedkvarteret - og jeg havde et elendigt løb i Fae Di Oderzo.
Området omkring Sasso Marconi, syd for Bologna er rigtigt godt til solid bakketræning. Området ligger i 300-800m højde med stejle småbjerge. CCV præsidentens hus var min base, hvorfra jeg drog ud på togter med U23 rytteren, Giancarlo Saiu. Selv om vinteren er området godt til træning. Vejene er relativt tøre og trafiksituationen er fornuftig. Vi gav den selvfølgelig alt for meget gas. Bakketræning er ikke lige det man skal bruge i cross, men det var lækkert. Vi sluttede ugen med at køre UCI-løb i Fae Di Oderzo. Vi faldt begge faldt igennem. Giancarlo blev 29er og jeg blev 14er. Der var helt klart forventet mere af os, men man kan ikke både træne hårdt og meget - og køre stærkt i et løb samme weekend.
Nu skal man ikke tro at den hellige gral er velforvaret, bare fordi man på papiret kører for et italiensk hold - noget som en del mennesker i Danmark har svært ved at forstå. Havde jeg ikke lavet en aftale med CCV havde jeg ikke end ikke kunnet fortsætte på samme nivaeu som sidste år. Jeg har fået noget fint udstyr - ja - men der er stadig langt til forholdene på et storhold. Giancarlo og jeg boede på karlekammeret... Der var koldt. Vinduerne i det spartansk indrettede kammer på loftet var pivutætte. Væggene var iskolde. Vi sov i syttenlag tæpper med hue på. Vi drømte om pingviner i Antarktis.
Planen var egentlig at være i Italien i to uger, men eftersom world cuppen i Milano d. 8 dec. blev aflyst, blev det kun til en uge i støvlelandet. Jeg håber meget stærkt på, at jeg kommer tilbage i januar for at køre VM.
Cross og Coolio
Sidste weekend i Colorado gav gode resultater. Jeg er fortsat nr. 42 i verden. Afslutningen på mit ophold blev et kursus i amerikansk entertainment, når det er størst. (15-11-2007)
Weekendens internationale cyklecrossløb i Colorado-bjergbyerne, Gunnison og Durango (2000m) gav flere point til verdenranglisten.
Jeg har opholdt mig i Boulder i 1600meters højde i 2 uger op til løbene og er efterhånden aklimatiseret, så pulsen ikke ender i det røde felt ved den mindste kraftanstraengelse.
Jeg kørte aggresivt begge dage og det gav pote. Antallet af kunkurenter blev hurtigt reduceret til et tåleligt minimum.
Gunnison - 2. plads I Gunnison var jeg efter 2 omgange alene med den amerikanske mester fra 2006, Todd Wells. Jeg kunne fra starten mærke at det var en god dag - og da ruten samtidig passede mig - var det bare at gi' gas. Wells og jeg angreb på skift, men det var Wells, der trak det længste straa. Uden at vaere presset nævnevaerdigt bagfra kunne jeg med lethed køre sæsonens tredje andenplads i et internationalt løb hjem.
Durango - 4. plads I mountainbikebyen, Durango var flere af de lokale helte steget op på crosscyklerne og konkurrencen var de første omgange hårdere. Efter starten tyndede det dog hurtigt ud og jeg befandt mig halvvejs inde i løbet på en 5. plads. Jeg angreb herefter Nic Weighall (Rad Racing) og Joey Thomson. På sidste omgang havde jeg Thomson på slæb og jeg planlagde et angreb efter rutens sidste lille stigning. Den taktik slog fejl. Thomson kom mig i forkøbet og selvom jeg prøvede, kunne jeg ikke komme til at overhale. Det blev istedet til en solid 4. plads.
Jeg har nu samlet 108 verdensranglistepoint. 100 var mit mål inden afrejsen til USA. Min placering på verdensranglisten er fortsat nr. 42.
Amerikansk entertainment Inden afrejsen fra Boulder tog den lokale løbsarrangør (Boulder Cup og Cross Vegas) mig ind til Denver for at se en NBA basketballkamp - Denver mod Cleveland. Jeg spillede basket i 7 år inden jeg startede på at cykle. Det var vildt at se en NBA kamp live. 30.000 tilskuere. Masser af øl, cheeseburgers, candyfloss og popcorn - og masser af dullede cheerleeders. I pausen fløj der radiostyrede Zeppelinere reklamer på siden på størrelse med biler rundt over publikum og smed gavekort ud. Midt i pauseshowet blev lyset slukket og Coolio dukkede op og gav 3 numre. Bare lige sådan. Nuff respect...
Tynd luft og vindhekse i cowboyland
16 point til verdensranglisten i Boulder (10-11-2007)
Redline Cup, Boulder Res UCI C2, 3. nov. 50 startende på tør rute med en del tunge sandstykker og tekniske sving. 1000 tilskuere
De fleste a USAs spidser var til start i Boulder. Jeg havde fået lov at designe rutens sandpassager, så ruten kunne adskille sig fra de sædvanelige hurtige amerikanske løb. Det gav mig en lille fordel, men den tynde luft i 1600meters højde var hård at bakse med. Man rammer det røde felt tidligere end normalt. Normalt siger man at man skal ankomme enten dagen før eller 2 uger før for ikke at få problemer med højden. Jeg var ankommet 5 dage før, hvilket gjorde mig en smule træt.
Starten gik fint og jeg kom rundt som 3er på første omgang. Herefter måtte jeg slippe. Jeg røg ned på 7. pladsen og kæmpede med at holde tempoet.
Der blæste en kraftig vind den dag oppe fra the Rockies. Afspærringen blæste itu enkelte steder. På rutens fjerneste og mest eksponerede passager måtte jeg undvige to vindhekse der rullede ind på ruten. Det gav et mentalt rygstød at føle sig midt i det vilde vest, som om konkurrenterne var indianere på aluheste i vild jagt efter den enlige europæer. Vild galop.
Halvvejs inde i løbet fik jeg styr på åndedrættet og kunne hale ind på de forreste og holde Chris Horner (Predictor Lotto) stangen. På næstsidste omgang hentede jeg Jeremy Powers, som satte sig på mit hjul. Det lykkedes mig at komme først ind til rutens dybeste sandkasse, hvor jeg hamrede igennem og slog et sikkert 10sek hul, der holdt indtil mål. Jeg sikrede mig en 6. plads, som giver mig 6 UCI point.
Boulder Cup, Harlow Platts Park UCI C1, 4. nov 70 startende på græsrute med 2 sandkasser. 3000 tilskuere
Tog starten og holdt en top 5 placering rundt på første omgang. På denne andendag var jeg betydeligt bedre kørende end de foregående weekender. Rutens to sandpassager gav mig relative fordele og med 3 omgange tilbage var jeg tæt på at hente to ryttere (8 pladsen), der tydeligt havde sparet sig til denne dag. Med to omgange tilbage styrtede jeg i et ellers simplet sving og mistede rytmen.
En hurtigt kørende Todd Wells kom ræsende bagfra og jeg måtte nøjes med 10. pladsen og 10 UCI point.
Jeg er nu tæt på at have nået de 100 point jeg satte mig som mål for opgholdet herovre. Jeg har endnu 4 løb i USA inden jeg kommer hjem til Danmark og cross i Europa
Kun 2 point i Kentucky
(29-10-2007) USGP #1+2 Louisville, Kentucky. 27+28 november 2007. National serie med 6 afdelinger
USGP #1+2. UCI kat. 2. Louisvile, Kentucky
Omk. 90 startende i Elite-klassen begge dage. Hurtige ruter på græs med enkelte små 'sandkasser'
Det blev kun til 2 verdensranglistepoint i denne weekend. Jeg manglede det ekstra gear, der kunne gøre forskellen.
#1 - 9.plads Jeg fik en god start og kørte top 5 første omgang, men kunne ikke følge med da farten blev sat op midt i løbet. Jeg faldt ned på en 12 plads, men kunne hente noget af det tabte igen på de to sidste omgange. Jeg hentede bl.a. Chris Horner (Predictor Lotto), der blev 64er i 2006 udgaven af Tour de France. 9. pladsen sikrede mig 2 UCI point.
#2 - 23. plads Jeg fik igen en god start men havde simplethen ikke benene til at kunne holde tempoet. Jeg valgte, at gennemføre løbet uden at køre mig selv i sænk. Det føltes bestemt ikke som en picnic...
Næste weekend kører jeg i Boulder, CO - hvor det gælder både et UCI kat. 1 og 2 løb.
(23-10-2007) UCIs verdensrangliste er blevet opdateret en måned inde i sæsonen.
Jeg har efter 7 løb i USA indkørt 74 Uci-point, som giver mig en placering som nr. 29 på verdensranglisten. Det er lovende i forhold til automatisk kvalificering til VM i Treviso i Italien, som kræver en placering som nr. 50 per 6. januar.
Jeg sluttede sidste sæson som nr. 40 på verdensranglisten, så dette må ses som en klar forbedring. På samme tidspunkt sidste sæson havde jeg 21 point.
Sæsonen er lang og slutter til februar. Jeg føler, at jeg stadig kan udvikle formen. Målet er som sidste år at være topkørende til jul / januar.
Se verdensranglisten, der føres af Tjekken, Zdenek Stybar (tidl. U23 verdensmester)
Ingen kræfter i Wissahickon, Uci kat. 2
(21-10-2007) Jeg havde solgt ud i Granouge - så der var tomt på alle hylder i Wissahickon
50 Startende i 25 graders varme 9 omgange på hurtig græsrute med masser af sving og en halv-tam sandkasse.
Jeg havde varmet fornuftigt op og gjort alle de rigtige ting. Dæktrykket var sat til ræs... Denne gang skulde det ikke gå galt ved starten. Jeg kom også hurtigst ud af boksen og førte en del af første omgang. Ingen problemer. Jeg slappede lidt af og satte mig på hjul. På anden omgang kunne jeg bare ikke holde på. Jeg gik helt rabundus.
Jeg raslede ned gennem rækkerne og endte på 18. pladsen. Jeg hentede en Italiener, Fratini fra Colvita Sutter Home på stregen, men det var en ringe trøst. Det var en elendig dag.
Efter løbet kørte jeg en rulle tur med Molly Cameron i de meget smukke omgivelser i den dejlige varme. Philadelphia har nogle lækre veje til cykling med små nuttede bakker som i DK. Rart at kunne slappe af efter et så elendigt løb.
(21-10-2007) Der gik ged i den i Granogue... men jeg fik barberet geden til sidst...
Starten var en katastrofe. Det betyder ganske enkelt smerte... det tabte skal indhentes og helst med det samme! Vrede og frustration. Syre i benene og ild ud af munden. Umiddelbart meningsløst, men desværre nødvendigt.
60 Startende på en af USA's klassiske ruter ved Dødens Tårn, Granogue. 9 omgange på 'old school' rute på græs med MTB-agtige stigninger. En del snævre sving og enkelte åbne lange lige stykker.
Jeg stod i forreste række og havde alle mulighder. Da skuddet lød kom jeg kom bare ikke i pedalen. Foden rullede faktisk foran pedalen. Reslutatet blev at jeg kom ind på ruten som nr. 40. Der begyndte mit løb, halsende efter. Jeg overhalede hvor jeg kunne og forcerede voldsomt for at komme frem.
Efter 2 omgange var jeg omk. 15'er og var for træt til at blive ved med at forcere. Jeg kunne ikke gøre andet end at sidde den gruppe jeg havde fanget et par omgange indtil jeg havde fået pusten igen.
På 4. omgang kunne jeg igen køre frem. Halvejs inde i løbet var jeg 10'er og avancerede stadig.
Jeg endte med at kæmpe med Todd Wells' bror Troy, som havde en irriterende tendens til at køre op ad den bakke som vi alle løb op ad. Han angreb før bakken og slog et lille hul hver gang på bakken. Jeg måtte så kæmpe mig tilbage.
Med 2 omgange til mål angreb jeg på opløbsstrækningen med Wells halsende efter på hjul. Jeg kom først til løbebakken og prøvede at være snap med fusserne. Wells halsede efter men fik ikke kontakt. På den næste stigning lukkede jeg op for hanerne og fik hullet.
Jeg endte på en hæderlig 6. plads og fik 18 UCI point i posen. Nu har jeg 68 point fra denne sæson.
1 Tim Johnson 2 Jeremy Powers 3 Barry Wicks 4 Chris Jones 5 Jesse Anthony 6 Joachim Parbo 7 Troy Wells
Roadtrip med Molly Cameron
(20-10-2007) Et skrummel af en bil og pladsen er alligevel knap...
Jeg er nu undervejs på landevejen med Crossfanatikeren, Molly Cameron, som næsten har vildere tatoveringer end min ven Hunden (Shaeffer fra Amager). Vi har kørt mange kilometer i denne groteske gummibåd af en bil, der bare sejler rundt. Hvorfor skal man have en terrængående bil til at køre på landevejen med, når en fix Fiat Doblo ville være og mere økonomisk. Der findes skam fine biler herovre, men udlejningsfirmaerne har ikke mange af de europæiske biler.
Varm velkomst
Jeg fik en yderst varm velkomst i Olympia, da jeg ankom til familien Browns hjem. Tegningerne her hang på hoveddøren.
Senere skulle jeg optræde for Bellas 2. klasse for fortælle om cykling og Danmark. De var meget søde og kunne modsat næsten alle voksne amerikanere sige mit navn første gang. De stillede en masse spørgsmå og nogle ville gerne fortælle om dengang de styrtede paa cykel. En af drengene endda kunne fortælle om at han skam kunne lave backflip med sin cykel. De var meget ivrige.
Tegnet af Bella Brown
2x2 i Ohio
(15-10-2007) Bio Wheels / United Dairy Farmers Cyclo-cross - UCI kat. 2
Hurtig tør gæsrute med lange lige passager, nogle længere flade stigninger og en enkelt lækker sandgrav. 60 startende. 9 omg. 25 grads varme.
Vi kørte i en 10 mandsgruppe fra start, men skiftevis Wicks og mig som trækdyr. Efter 3 omgange sad jeg i front med vind i ansigtet og trak læsset. Omgangen efter var Wicks og jeg alene. Vi arbejdede sammen nogle omgange indtil Wicks rykkede opad rutens længste stigning. Jeg fik omgående et mentalt udløst mælkesyrechok og måtte se Wicks forsvinde. Chokket varede kun en halv omgang - så gik det fint igen. Jeg tror, jeg skal træne hjernen lidt i samarbejde med musklerne, så den ikke laver det nummer igen.
Resten af løbet kørte jeg alene med en gruppe på 5 ryttere kun 20-30 sek. efter. Jeg kunne sagtens holde afstanden og kunne køre sikkert i mål.
Andenpladsen er nok den placering jeg har flest af... Den der førsteplads i et UCI-løb må jeg have tilgode til en anden gang.
Resultat og fotos - CyclingNews 1 Barry Wicks (Kona - Your Key Mortgage Team) 1.04.57 2 Joachim Parbo (CCV Protek - CK Aarhus) 0.42 3 Brent Prenzlow (Alan North America) 0.51
Video fra BioWheels / United Dairy Farmers UCI kat. 2, Ohio
Java Johnny's - Lionhearts' Cross, UCI kat.2
(14.10.2007) Jeg fik en 2. plads i Ohio. Nu mangler jeg bare en UCI-sejr til samlingen...
9 omg. på hurtig, tør græs-rute med masser af snævre sving og enkelte lige passager, hvor farten kunne øges til max. Køretid ca. 60 min. ca. 55 startende
Jeg lå på andenpladsen fra start til slut. Vinder blev Berry Wicks (USA), der sidste weekend viste storform herovre ved at blive 2er efter verdensmester, Erwin Vervecken (Bel).
Jeg lå et par omgange bag Wicks, men kunne ikke holde hjul, da han satte tempo halvvejs inde i løbet. Jeg lavede samtidig et par små fejl i nogle svære sving kunne ikke komme tilbage. Wicks vandt med 23 sek.
Cyclingnews har en lidt kryptisk udægning af mine udtalelser om hvorledes jeg så løbet. Nogen gange bliver amerikanerne helt befibbede af at man kommer fra 'udlandet' og får pludseligt svært ved at forstå hvad man siger - selvom jeg faktisk taler et ganske fornuftigt engelsk... Selv mit navn volder store problemer... HuaaaKeeem bliver nogen gange den bedste udlægning de kan komme op med.
Dette er mit første store resultat herovre. Med dagens andenplads har jeg endnu en sejr tilgode i et internationalt UCI-løb.
I dag gælder det UCI kat. 2 løbet BioWheels Cross - Cincinnati, Ohio.
MVH
Crosstoberfest, Seattle
Jeg fik sæsonens første sejr ved Ragnarok Racings Crosstoberfest
St. Edwards Park var en god ramme for en god gang cross.
Jeg startede sammen med Kat. 1 og 2 ryttere. Ruten var hurtig, men der var masser af skarpe sving, så det kom til at dreje som om accelerationer og opbremsninger.
Jeg kørte de første omgange alene indtil U23 Radracer, Nic Weighal forlod Maxxis' Adam McGrath og kørte op til mig. Han satte et højt tempo - og det gjorde ondt.
Nic holdt tempoet et par omgange med sine accelerationer. På 3. sidste omgang lykkedes det mig at smide ham ved at øge tempoet på rutens få åbne sektioner. Efter at have været lige ved og næsten sidste weekend fik jeg min første sejr i sæsonen. Nu mangler jeg bare at gøre det samme i et UCI løb.
Bagefter var der gang i The New Belgium Beer Garden med ølstaffet og mærkelige udklædninger. Cross i USA er MEGET andeledes.
Coquitlam Cross
(08-10-2007) Jeg blev 2er i et lokalt canadisk løb d. 29 september i Coquitlam, British Columbia
Det var hårdt at være i Vega. Jeg var træt da jeg forlod Nevada om fredagen. 7 timers søvn i Vancouver var ikke nok. Udsigten til at jeg skulle køre med mine nye Miche Supertype hjul friskede dog lidt op...
Ruten var en fornuftig crossrute mest på græs. Som alle mindre løb var den lidt for snæver enkelte steder og der var for få åbne stykker, hvor man kunne lukke op for gassen. Men det fede var 2 sandkasser...
Jeg fik stort set ikke varmet op før starten, så det var noget hårdt de første omgange. Jeg befandt mig hurtigt alene sammen med top mtb'eren Max Plaxton fra Rocky Mountain - Heywood. Han var hurtig på rutens BMX-passage - mens jeg var hurtig i sandet. Plaxton tog tog sejren efter at have satset stort på BMX-passagen - jeg turde ikke følge med pga. den høje risiko for at styrte og bukke carbonhjul.
Cross Vegas Årets store cross-begivenhed i USA - CrossVegas. Som det ses på videoen forsvinder jeg hurtigt fra den forreste gruppe. Jeg spillede fallit.. Se Video fra Cross Vegas
Nogle gange kommer jeg ud på specielle opgaver. Rabatten kom med en af de sjove af slagsen.
Programmet blev vist d. 20. september 2007 kl. 19:30 på DR1
Jeg testede 3 ladcykler for Rabatten. Cyklernes begrænsninger skulle afprøves i høj fart. En anderledes oplevelse - ganske udfordrende. I nogen situationer skulle cyklerne korrigeres modsat af hvad man ville gøre på en almindelig cykel. Bagefter føltes det helt underligt at køre på min egen cykel igen.
Jeg satsede alle mine penge på sort, men jeg kunne kun se rødt...
Scenen var sat. Tilskuerne var helt oppe at køre klar til at se ryttere klædt i spandex og smerte. Dette var det første crossløb i Vegas. Temperaturen var perfekt. Månen var fuld, ligesom mange af tilskuerne. Feltet på 89 var tæt besat med mange kendte crossryttere, mtb'ere og landevejsryttere.
Ruletten drejede og jeg satsede hele baduljen på sort. Starten gik fint. Men allerede på anden omgang af ti havde jeg mistet terræn. Det svampede græs sugede al energien ud af min cykel og jeg fik en stærk fornæmmelse af at dette ikke var min dag. Kort efter landede kuglen på det røde felt... Jeg gik fallit.
Jeg kunne ikke gøre andet end at køre løbet til ende. Jeg mistede min ære fuldstændigt, da jeg tog imod dollarsedler fra tilskuerne. Som i en stripklub rakte de grønne sedler ud til rytterne, der vred sig på aluminiumsrørene. Mine sedler endte i buksekanten på lårene... There is no buisiness like show buisiness....
Jeg sluttede som nr. 25.
Den amerikanske mester, Ryan Trebon vandt aftenens jackpot.
I dag, torsdag d. 27 skal jeg ved InterBike repræsentere Challenge (dæk), Selcof (styr m.m.) og Miche (hjul m.m). Senere skal jeg som eneste europæiske rytter deltage i præsentationen af løbsserien, US Grand Prix of Cyclocross ved SRAMs udstilling.
Cross Vegas
(26.09.2007) Det er første gang der skal holdes et crossløb i Las Vegas. Det afholdes samtidig med InterBike, som sammen med EuroBike er cykelindustriens største messer. Der ventes ca. 23000 til InterBike fra USA og hele verden.
Jeg er blevet advaret mod at tage til Vegas. Dekadencens højborg, syndens alter … osv…. Men, jeg har trukket det heldige nummer. Jeg bor hos en lokal landevejsrotte, Andy, der er blevet helt pjattet med cross. Hans familie og omgangskreds er helt normale mennesker…??? !!! Ja, der bor rent faktisk almindelige mennesker her. Hvor eksotisk er det lige?! Jeg ankom mandag og kunne straks høre spillemaskinerne i ankomsthallen. Om aftenen var jeg til middag med nogle af det italienske holds sponsorer, som er ovre ved messen. Vi spiste i Joe’s Steak and Stone Crap Restaurant i Cecars Palace og fik afstemt de kommende dages marketingplaner. Efter middagen fik vi tid til at vandre lidt på The Strip og fik set en vulkan I udbrud. Det sker en gang i timen, med skumsprøjt belyst med gule og røde projektører, krydret med flammekastere og subwoofer bulder og brag. Bizart. I aften kl 21 går det løs. Der er 80 ryttere til start fra 5 lande og folkene fra InterBike udgør hovedsageligt aftenens publikum.
Rad Racing GP, Seattle
(26.09.2006) Det blev til endnu en 6. plads
Rad Racing GP 23 Sep. 2007 40 startende ryttere på en græs / grusrute med en afgørende løbepassage.
Jeg fik en god start og fik mig placeret, hvor jeg ville være. Efter Dale Knapp løbebakken var jeg på 5. pladsen. Senere lå jeg i en gruppe med Bart Gillespie og Andy Jacques-Maynes. Vi arbejdede godt sammen paa de hurtige passager og var sidst på løbet kun 15 sekunder fra at fange den førende 4 mandsgruppe med bl.a. den amerikanske og den schweiziske mester. Gillespie faldt fra på anden sidste omgang, saa vi kunne ikke fange de forreste. På sidste omgang fik jeg krampe paa løbepassagen og kunne ikke følge Jacques-Maynes. I de sidste sving foer mål kæmpede jeg for at fange ham, men jeg kunne ikke ændre på min 6. plads. Dette løb gik bedre end dagen før. Jeg fik udnyttet mine kræfter mere hensigtsmæssigt og jeg føler at jeg er ved at finde min crossform.
Resultat, Rad Racing GP 1 HEULE Christian SUI Stevens 1:08:14 2 TREBON Ryan USA Kona Factory 1:08:14 3 WICKS Barry USA Kona Factory 1:08:33 4 KABUSH Geoffrey CAN Maxxis 1:08:59 5 JACQUES-MAYNES Andy USA Cal Giant Strawberries 1:09:11 6 PARBO Joachim DEN CCV Cyclo Cross Team 1:09:15
StarCrossed, Seattle
(23.09.2007) 6 plads i seasonens foerste loeb
Jeg blev 6er ved StarCrossed cyclocross. Der var omkring 70 startende ryttere til loebet i dag fra USA, Can + den Schweiziske mester. Vi koerte kl 20-21 omkring en oplyst cykelbane. Der paent med tilskuere, der piskede en voldsom stemning op. Folk er fantastisk flinke og enormt ligefremme. Foeler mig meget velkommen. Starten gik fint, men efter en halv omgang var der en tosse som skar ind foran mig og glemte (?) at tage det efterfoelgende sving. Han koerte bare ligeud ind i afspearingsbaandet istedet for at dreje til hoejre. Jeg kunne saaledes ikke dreje til hoejre og maate stoppe helt op. Jeg mistede ca. 6 pladser paa den bekostning. Senere styrtede en rytter foran mig i et lille 180* sving, det kostede ogsaa. Ruten var monsterhurtig. Det meste var haardt og ujaevnt graes, saa det var ganske bumlet at raese rundt paa. Rundt og rundt uden nogen steder hvor man kunne holde pause... Haardt ! Hen mod slutningen var der ved at vaere udsolgt hos de andre og jeg kunne avancere op til 5 pladsen. Jeg foerte en gruppe paa 5 ryttere og proevede at koere dem traette. Desvaerre kom der een forbi inden spurten. Jeg formaaede dog at holde resten bag mig og blive 6er. Heule, den Schweiziske mester vandt loebet. Jeg er egentlig tilfreds, men kan godt se jeg kunne have koert smartere og brugt mine kraefter anderledes. Jeg faar en ny chance i dag.
Resultat, StarCrossed 1 Christian Heule (Swi) Stevens 1.00.10 2 Ryan Trebon (USA) Kona Yourkey.com 3 Barry Wicks (USA) Kona Yourkey.com 0.03 4 Andy Jacques-Maynes (USA) 0.50 5 Troy Wells (USA) Clif Bar 1.04 6 Joachim Parbo (Den) CCV Cyclo Cross Team
CCV Cyclo Cross Team
(28-07-2007)
I sidste uge var jeg i Italien for at tale med et cykelhold fra Bologna. Jeg kender nogle af folkene fra løb rundt om i Europa - men for at være helt sikker på deres intentioner, måtte jeg tale med dem ansigt til ansigt...
Siiii, Molto Bene. CCV Cyclo Cross Team er en flok meget flinke folk med en passion for cross - og jeg blev budt velkommen som en del af cykelfamilien. Her vil jeg fremover sammen med min århusianske base have endnu et lokalt udgangspunkt for mine aktiviteter.
Kontakten til CCV kom på et fint tidspunkt. Jeg har siden afslutningen af sidste sæson været i gang med at forberede denne sæson. Ud over at have talt med et Belgisk og et Amerikansk hold - har jeg haft samtaler med over 200 firma'er. Holdene har jeg valgt fra af forskellige årsager, men de danske firmaer har jeg ikke været for heldige med. Dopingforskrækkelsen og fordømmelsen af selv hjemlige danske cykelryttere er til at mærke. Det største problem er dog, at danske medier svigter dansk cykelsport ved at fokusere på Tour de France. Dansk Cykelsport får ikke den dækning den fortjener. Dansk Cykelsport er faktisk ren og spændende at følge (Læs min kronik fra Politiken 17 juni). På trods af mine resultater i pressen og i mudderet har jeg ikke kunnet finde tilstrækkeligt med danske sponsorer til at øge mine aktiviteter og forbedre mine resultater.
Hvorfor et Italiensk hold - og især i disse tider ? CCV er det perfekte valg for mig. Der er ikke tale om, at jeg får presset nogen lyssky krav ned over hovedet. og jeg fortsætter med at være min egen logistik- og løbsmanager.
Igennem aftalen med CCV har jeg bedre mulighed for at forberede mig til VM i Treviso i Italien i januar. Netop denne lokale støtte er uundværlig. CCV har allerede nævnt muligheden for forlængelse. Vi er enige om, at de principper vi arbejder efter, har en fremtid i cykelsporten !!! Vi er enige om at sport er underholdning og at man skal kunne underholde sig selv, når man er sportsudøver - ellers er det intet værd. Det er i den fælles glæde at sporten kan dyrkes og nydes i fællesskab. I en teoretisk, videnskabelig verden har Verner Møller har ret i sin antagelse om den nyttemaksimerende og rationelt kalkulerende atlet. Når der dyrkes konkurrence på højt plan, er det alvor. Derfor kan man ikke kalde de ryttere, der doper sig for "dumme", fordi de jo netop er yderst beregnede og kalkulerer med at snyde. MEN, vil jeg ikke være en del af sporten, hvis jeg ikke mentalt ville kunne træde ud af konkurrence-situationen, når jeg ikke kører løb. Lidt filosofisk kunne man sige, at Verner Møller har ret, hvis man ser sporten som et rum, hvor man kan afreagere for sine selvoptagede uinstinkter. De egenskaber er bare ikke særligt anvendelige i det almindelige samfund.
Anti doping De Italienske antidoping-myndigheder og det italienske cykel forbund har krævet en række lægecheck. Jeg har gennemgået blod- og urinprøver, samt hjertescanninger. I min kontrakt med CCV og med samtykke fra holdets læge, Giancarlo Caroli - har jeg sikret mig at Anti Doping Danmark har ubegrænset adgang til alle dokumenter i Italien.
Aftalen betyder ikke et farvel til CK Aarhus. CCV giver mig bare nogle flere muligheder end jeg ville have i CK aarhus alene. Jeg har stadig et arbejde at gøre sammen med bestyrelsen i CK Aarhus, så fremtiden sikres for århusiansk cykelsport.
Hør Radio Østjylland fra 28 juli - fra 3:35 inde i udsendelsen - her bliver tingene forenklet lidt for meget, men mit budskab om medierne kom med...
POLITIKEN 17. juni Hvis man er træt af "doping i cykelsporten", burde man se et af de mange seriøse og spændende cykelløb, der arrangeres næsten hver weekend året rundt. Cykelsporten i Danmark er nemlig så godt som ren...
Søndag d. 17 juni kunne man læse min kronik i Politiken med overskriften: "Dopingproblemer - ikke i dansk cykelsport" Jeg er glad for, at den er blevet trykt inden debatten var helt død. Den seneste tids indrømmelser fik virkelig sat gang i tingene. Naturligvis er det på sin plads, at Bjarne Riis' indrømmelse af mangeårigt snyd dækkes. Desværre har mediernes fokus og debattens præmisser været skadelig for dansk cykelsport. Man taler om de få, men fordømmelsen og dopingforskrækkelsen går ud over de mange. Den danske cykelsport er overset for sine sportslige kvaliteter og renhed. Når sporten i Danmark i årevis har lidt under den implicitte opfattelse at det eneste sande niveau er Tour De France - alt andet er nærmest at betragte som motions- og hyggecykling - så rammer mediefokuset og fordømmelsen dobbelt så hårdt. Hele formen og de elementer, der blev diskuteret i pressen, samt knap 10 fuldstændigt ureflekterede og dopingforskrækkede afvisninger af mine sponsoroplæg, fik mig til at skrive en kronik til Politiken. Nu var tiden moden til at gøre noget... Avisen har valgt at trykke teksten som en selvstændig artikel på en hel side. Redaktionen har udeladt nogle præciseringer, men menigen kommer tydeligt frem. Desværre er det medfølgende billede lettere uaktuelt i forhold til denm nuværende sponsorsituation. Billedet viser undertegnede og Anders Klinkby i løb under DM i cross i Varde, 2004.
I artiklen kommer jeg med opfordinger til, hvorledes man kan komme videre fra det mentale dødvande, som dansk cykelsport i årevis har været i - og som mediestormen kan siges at være kulminationen på. Opfordringerne er møntet på virksomhederne, pressen, cykelklubberne og DCU. Der er flere parter, der kan gøre en aktiv forskel så dansk cykelsport revitaliseres og opnår den agtelse, den fortjener.
Om de danske klubber... Den særlige mediefokusering skader [klubberns] sponsorsituation og afholder måske endda forældre fra at indmelde deres cykelinteresserede poder i klubberne. Det er yderst trættende at retfærdiggøre den rene sport man repræsenterer, når tvivlerne kun kender til sporten fra det skæve mediebillede. Det er for mig at se en fejl, at klubberne overlader debatten om cykelsporten til Danmarks Cykle Union, journalister, allehånde kommunikationsrådgivere og ikke mindst tidligere dopingsyndere. For at forbedre egne chancer for at være en del af fremtiden, burde klubberne deltage i debatten, og generelt være mere tilgængelige for pressen og gøre mere for at tiltrække tilskuere og sponsorer.
Artiklen slutter med... Hvis der kom flere penge i den danske cykelsport ville man kunne udnytte licensklubbernes rene og fair tilgang til sporten. Talenter ville kunne skabe sig en professionel karriere med udgangspunkt i hjemlige himmelstrøg. Med det rette talent, den rette sunde kost, træning og hvile er det faktisk stadig muligt at køre stærkt og - tag ikke fejl - endda at gennemføre de store etapeløb!
Tilbage til løbene
(12-06-2007)
Tilbage efter en "længere" pause For et par uger siden startede jeg med at køre løb igen. For første gang I 3 år har jeg holdt mere end 2 ugers pause efter cross-sæsonen sluttede I februar. Det var sværere end jeg troede at holde pause. At jeg ikke var fysisk aktiv gjorde mig smådeprimeret. Jeg tror, jeg er afhængig af smerte, adrenalin og mælkesyre. Det er derfor jeg kommer til at smile, når jeg cykler... Det er en måned siden jeg startede med at træne struktureret igen. På trods af belgisk ølentusiasme og andre måder at tage på, var det ikke så svært at komme I form igen. Jeg mistede hurtigt de 4 kilo igen.
Bjarne Riis-sagen og andre dopingskandaler Endelig sagde han sandheden. Det var selvfølgelig ikke hele sandheden, men den vigtige "jeg tog doping"-del var der. Jeg er glad for at Bjarne Riis og andre snydere har indrømmet. Ulempen er, at nu er dopingforskrækkelsen over os igen. Problemet er at medierne I Danmark har en tendes til at fokusere på toppen af den internationale-tour-de-france-del af cyklingen, som den eneste seriøse del af cykelsporten. Alle andre er motionister. Så når snyderne afsløres eller afslører sig selv, trækker potentielle nye sponsorer sig væk fra alt, der har med cykling at gøre. Der skelnes ikke. Således afskæres seriøse og troværdige ryttere endnu mere fra muligheden for at lave reklameaftaler med sponsorer. Adgangen til nye sponsorer var svær før - nu er det nærmest umuligt. Og, ja ... jeg har fået nogle dopingforskrækkede afslag! Dansk cykelsport er ren, men den historie er ikke så interessant. Der er et fantastisk konkurrencemiljø i Danmark, men det er alt for overset. Jeg tror, det er på tide, at klubberne tager sagen i egen hånd istedet for altid at vente på, hvad Danmarks Cykle Union gør... Det er gavner ikke sporten at snyderne fortsat har legitim adgang til i medierne at fortælle hvordan doping skal bekæmpes. Endvidere er de holdenes private anti-doping initiativer i fare for at blive set som måder at forske i hvordan man kan snyde det nuværende kontrolsystem. Snyderne skulle hellere fortælle hele historien til anti-doping myndighederne, så testsystemet kan forbedres 3er i Ålborg Jeg kørte mit tredje MTB-løb i weekenden - og blev 3er. Klaus Vesterlund (Rivette) fulgte efter mig på første omgang, hvor jeg satte tempo. Så tog han over og jeg måtte slippe. På tredje omgang af 5 kørte Esben Hauerbach (Cycling Nord) fra mig. Jeg koncentrerede mig bare om at holde tempoet nogenlunde. Det var ulideligt varmt i Lundby Krat ved Ålborg. Det lykkedes mig at drikke 2L vand på knap 2 timer. Jeg kørte ganske godt, trods den stegende hede. Men ... det gjorde ondt. Det gør altid ondt at starte med at køre løb efter en pause. Det kan gå godt under træningen, men det gør altid ondt at køre løb. I de første to løb jeg kørte, holdt jeg lidt igen. Jeg forsøgte at sige til mig selv at det bare var træning. Så i det tredje løb, hvor jeg følte mig klar fik den gas. Nu mangler jeg at justere min træning væk fra det eksplosionsagtige, så den passer bedre til MTB.
Sommerplaner Landevejsløbene starter lidt senere for mig i år. Jeg kan forholdsvis let klare mig godt i MTB-løbene, så det er her jeg har valgt at starte i år, for at gøre det lidt blidere. Jeg får behov for nogle flere landevejskilometer til vinterens cross, så det skal nok komme. Ellers bliver sommerens højdepunkt nok DM i MTB i Viborg d. 19 august. Desværre ligger DM samme dag som 2 Dage ved Århus, CK Aarhus' store landevejsløb. Målet er som minimum, at holde min 4. plads fra DM sidste år.
Nyt Forum
(24-04-2007) Min side er blevet udviddet med et forum. Nu kan der efterlades korte beskeder direkte på denne side. Jeg vil forsøge at besvare dem så vidt muligt.
Find forum'et i menuen til venstre...
Time-out
Pause fra cyklingen... (07-03-2007)
Jeg holder i disse uger en pause fra den seriøse cykling. Kroppen har brug for at nulstille sig selv, så en ny sæson ikke bliver en alt for stor belastning. Mentalt er det en lettelse ikke at skulle være "klar" hver weekend... Samtidig har jeg tid til at hygge mig med familie og venner. Vinterens mange rejsedage har efterladt et socialt vacuum, som trænger til at blive udlignet.
Jeg er begyndt at kigge på den kommende cross-sæson. Der er løb i USA og Europa i kikkerten, men intet er sikkert endnu. Min kalender bliver først opdateret til sommer.
Hvad MTB og landevej angår, så kommer jeg med en kalender om et par uger.
Over styret i Oostmalle
Sidste cykelcrossløb på den internationale kalender
Sluitingsprijs Oostmalle, 18 februar
10.000 tilskuere 10 omgange på sandet rute 70 startende ryttere fra 9 nationer
Afslutningen på crosssæsonen er altid en fest. Horder af belgiere kommer for at holde fuldemandspicnic i udkanten af en skov, der bruges som øvelsesområde af militæret. Der er øl, fritter, vafler og cross til alle.
Starten gik halvdårligt. Blev fanget bag Vailant Van Gils (ZZPR.nl) i spurten hen mod første sving. Det kostede nogle pladser. Kort efter første sving omdannes ruten til eet spor i sandet. Det gør mulighederne for overhaling begrænsede, især de første omgange, hvor alle kører som tossede. Jeg fik alligevel hentet omkring 10 pladser i rutens passage med helt løst sand. Sidst på første omgang oversatsede jeg og forhjulet smuttede i et sving. Smask: tag en bid af skovbunden... Jeg mistede rytmen fuldstændigt. Kom på cyklen igen, men var nu omkring nr. 50. Kørte et par omgange uden at jeg kom længere frem, så jeg besluttede, at det var slut.
Jeg har haft en fantastisk sæson og har nået næsten alle mine mål. Efter 27 løb i udlandet slutter jeg som nummer 40 på verdensranglisten med 385 point. Jeg håber, at kunne fortsætte min fremgang, så jeg tager endnu et ryk fremad næste sæson. Logistikken med løb i mange lande er et puslespil. Jeg er nu ved at kigge på kalenderen. Som det ser ud nu, kommer jeg til at køre op mod 40 løb i 9 lande.
24er i Vorselaar
Superprestige # 8, Vorselaar, uci kat. 1
7000 tilskuere 10 omgange 50 startende fra 8 nationer 12 graders varme og solskin
Starten var hektisk. Jeg placerede mig nogenlunde midt i feltet. De første omgange kunne jeg køre med på det forreste tog, men herefter tabte jeg terræn.
Ruten var super hurtig med masser af 90 graders sving i sandet skovbund, hvor der blev skåret 4cm brede spor ned i det hårde underlag. Jeg havde satset med 1,9 bar foran og 2,0 bagerst, men det var ikke helt optimalt sådan som ruten udviklede sig. Dæktrykket var en fordel i rutens mudder passage, men i de 4cm brede spor kom jeg til at "rulle" med bagdækket. Pga. den høje fart kostede udskridningerne dyrt. Det var svært at indhente det tabte igen. Jeg mistede derfor nogle pladser. Halvejs inde i løbet lå jeg omkring plads 27.
Jeg sluttede med at komme hjem med Jimmy Tielens (Bel), som jeg slog i spurten og blev 24er. Afslutningen blev kommenteret på belgisk fjernsyn - de ved mere om mig end jeg troede...
Sven Nijs sluttede som 1er og gjorde for første gang i Superprestigens 25 år rent bord med 8 sejre ud af 8.
I morgen kører jeg sæsonens sidste løb i Oostmalle, hvor jeg håber at kunne forbedre dagens resultat til en top 20 placering. Herefter står den for første gang i 3 år på hvile i 3-4 uger inden jeg starter op igen med landevejstræning. Senere over sommeren skal jeg køre mountainbike og landevejsløb.
(16-02-2007) Ghost MTB Cup Aarhus, 11. februar 2007
Det var bidende koldt, tænder og knæ klaprede - og rytterne beklagede sig højlydt. Kort efter gik starten i Ghost MTB Cuppens vinterafdeling i Aarhus. Der var 50 ryttere til start til 6 omgange ved Søsterhøj i Marselisborg Skoven. Endda en del af eliten var til start.
Jeg stillede op på min trofaste Ridley crosswind med 2 bar i dækkene. Beslutningen om at køre løbet blev taget meget sent, da det min første friweekend i mange måneder. Jeg ville ikke være bundet af en beslutning om at køre et løb og stresse over det, når jeg helst ville slappe af.
Heldigvis klappede det hele. Jeg tog fronten fra starten og kunne holde de andre bag mig på den første tekniske nedkørsel. Crosscyklen dansede under mig og dækkene bankede i bund pga. det lave tryk. Det var jo også et mountainbike løb jeg havde kastet mig ud i... På rutens første stigning kunne jeg trække fra den ellers stærkt kørende Søren Lauersen (Aamk). Lige efter kom Michael Borup (1900mtb), Peter Bech, Kåre Aagård og Jacob Bering (alle Team Rivette). Efter første omgang af 6 havde jeg 30 sek til nr. 2.
Rutens 3 lange og stejle stigninger var ret hårde at komme op ad i en 38x26 gearing. Jeg havde helt glemt hvor hårdt det er at køre MTB...vinterens cross kræver en anden type arbejde...
Jeg kunne dog fortsætte med at avancere hver omgang, således at jeg kom i mål 2min 30sek foran nr. 2 efter 58min kørsel. Se resultater fra løbet her
Alt tyder på at formen et i orden inden cross sæsonens sidste to løb i denne weekend i Belgien: Vorselaar og Oostmalle...
(31-01-2007) Verdensranglisten den 29. januar 2007. Listen har 457 ryttere med point
1 NYS Sven BEL19760617 3650 2 WELLENS Bart BEL19780810 2792 3 VERVECKEN Erwin BEL19720323 2605 4 DE KNEGT Gerben NED19751211 2147 5 VANTHOURENHOUT Sven BEL19810114 1848 6 HEULE Christian SUI19750402 1745 7 MOUREY Francis FRA19801208 1718 8 VANTORNOUT Klaas BEL19820519 1660 9 GADRET John FRA19790422 1655 10 PAUWELS Kevin BEL19840412 1421 ... 40 PARBO Joachim DEN19741118 385 Se listen her
Cross VM, nedefra og op
Startplaceringen var god, ruten var fornuftig, kæden faldt af... VM skulle køres nedefra og op (30-01-2007)
VM CykleCross Hooglede-Gits 65 startende fra 22 nationer 9 omgange på 3000m rute. Overvejende græs, enkelte passager med mudder, sand, grusvej og asfalt. 3 løbepassager på trapper. 35000 tilskuere
Med en startplacering som nummer 35 var alt egentligt perfekt. Min verdensrangliste placering, som nummer 40 - resultatet af et udviddet løbsprogram - skulle nu udnyttes til et godt VM resultat.
1500 meter efter starten faldt min kæde af og satte sig fast mellem den store klinge og pedalarmen. Jeg trak ud til siden for ikke at blive torpederet bagfra, fik vristet kæden fri og satte den på plads. Jeg så mig bagud inden jeg satte i gang kun for at opdage at jeg nu var allersidste mand. Der var 200 meter op til de to bagerste reality-TV-stjerner fra Zimbabwe. Nå, ja nu var der kun een vej...fremad!
Efter 1000 meter fik jeg kontakt med de bagerste. De to første omgange køres normalt med fuld gas, så jeg havde ikke luft til at avancere meget mere. På anden omgang fik jeg kontakt med en gruppe bl.a. med en svensker, en newzealænder, en japaner og den luxembourgske mester. Her sad jeg to omgange. Det var svært at overhale på de tekniske mudder- og sandpassager, fordi risikoen for at køre ind i slingrende medkombatanter var ret høj. Gradvist tyndede det ud i gruppen og jeg fik kæmpet mig lidt frem. Halvvejs inde i løbet havde jeg hentet sølle 12 mand. Efter at have halset for at indhente det tabte i første halvdel af løbet, kunne jeg nu begynde at bruge kræfterne mere fornuftigt og gemme lidt til rutens 3 stigninger, sandkassen og rutens to svære mudderstykker. Nu kom der for alvor gang i slæden. Jeg rykkede fra gruppe til gruppe kunne køre med taktisk overskud, så jeg var forrest i grupperne, når vi ramte de tekniske steder.
Alene på de sidste to omgange hentede jeg 10 mand. Jeg endte på en 32. plads ikke særligt langt fra den tyske mester, Rene Birkenfelt, den Slovenske mester Milan Bareni og den stærke franskmand, Steve Chainel. Bestemt tilfredsstillende, omstændighederne taget i betragtning.
VM er særligt på den måde at der er ca. dobbelt så mange tilskuere og at procedurerne omkring løbet er anderledes, men ellers er det ligesom at køre andre store løb.
At der var tilrejsende danskere, klubkammerater og familie gjorde det ekstra forpligtende... Veteranen, Per Breinholdt med 18 cross VMer på samvittigheden, var også tilstede!
Jeg tror stadig på, jeg kunne have klaret en placering omkring top 20, hvis uheldet ikke havde været ude ... men den chance skal jeg nok vente endnu ca. et år på...
Kalenderen for 2007-2008 er blevet offentliggjort i denne weekend og jeg er netop begyndt at planlægge næste sæson. Jeg tror på, at jeg kan fortsætte min fremgang til den kommende sæson. Indtil da står den på endnu et par crossløb her i Belgien, en god lang pause - og mountainbike og landevej over sommeren.
VM Cross - Pressen skrev...
Århus Stiftstidene, Jyllands Posten og Politiken har dækket VM i Cross ganske pænt Læs artiklerne her
Det har været frostvejr de seneste dage, men netop nu slår det om til plusgrader. Mentalt danser jeg som sædvaneligt regndans. Ruten burde blive ret blød alligevel. Jo mere teknisk og tungt, jo bedre er det for mig. I denne uge har jeg slappet af med mellem 1 og 2 timers let landevejs træning hver dag. Onsdag tog jeg en let løbetur i forventningen om at der pga. dybt mudder bliver en del løbestykker på ruten. Der er omkring 70 ryttere fra 22 lande til start. Jeg håber, at kunne køre en top 20 placering hjem, men meget kan ske undervejs ... så vent på de gode forklaringer efter løbet ...! Jeg forventer, pga. mudderet, at skulle skifte cykel i depotet hver omgang. Påklædningen er som altid enkeltstartsdragt med korte ben og en tynd Odlo undertrøje. Der kan dukke op mod 30.000 tilskuere op til løbet. Rygter vil vide, at et par håndfulde danskere vil være i blandt.
Jeg vil gerne takke alle, der har støttet mig undervejs igennem årene. En særlig tak går til CK Aarhus, CK Aarhus' sponsorer og mine personlige sponsorer, som har gjort projektet muligt. Jeg er nu nr. 39 i verden og jeg har mere end nået alle de mål jeg har sat for sæsonen...
Vildt vejr ved world cup: 21 plads
(21-01-2007) World Cup Hoogerheide, Holland 21 januar
Sidste afdeling af World Cuppen 49 Startende fra 13 nationer 8 omgange Billede af Christine Vardaros
Vejret havde været dårligt dagen før. Vejret blev dårligere på dagen. 40 minutter før starten var jeg klar til at starte min opvarmning, da regn slog over i hagl... Alt var perfekt. På startlinien regnede det bare. 49 ryttere stod klar til at modtage himlens vrede.
Jeg fik ikke verdens bedste start, men jeg satsede på at løbet ville blive hårdt, så det var om at disponere kræfterne rigtigt. Halvvejs på første omgang bankede en en gruppe ryttere ind i afspærringen efter en kort stejl nedkørsel. Jeg undgik lige nøjagtigt at torpedere 5 ryttere, der lå i en bunke med deres cykler. Mine bremser virkede knap nok. Ruten passede mig fint, så i løbet af anden omgang avancerede jeg op til en gruppe med bl.a. Davy Commeyne (ITA, Palmans) og Marco Bianco (Ita). Jeg lå her omkring nr. 25. Her lå jeg i 4 omgange, mens de øvrige ryttere faldt fra. Vejret blev værre; det styrtregnede og slog en overgang over i hagl. Mine hænder var følelsesløse... Jeg forsøgte, at øge tempoet på 6 omgang, men mistede mistede trådet i et mudderstykke, der gik svagt nedad. Cyklen dansede rundt i de mange dybe spor, der efterhånden var lavet og jeg gik nærmest i stå. Commeyne og Bianco rykkede fra mig i stedet. I forsøget på at følge dem hentede jeg endnu 2 ryttere, men fik ikke kontakt til de to igen. På sidste omgang tabte jeg tid i nogle tunge mudderstykker og blev hentet at den canadiske mester, Greg Reain. Der var også ved at være udsolgt på hylderne med ren energi. Med 21 pladsen fik jeg mit hidtil bedste resultat i World Cuppen og samtidig måske det bedste danske resultat i Herre Elite i 5 år.
Ruten til VM ligner dette års rute i Hoogerheide. Jeg håber, at vejret bliver det samme som i dag...
