Søndag den 8. maj køres den traditionsrige Munkebjergtur, hvor vi kører til Munkebjerg ved Vejle og hjem med følgebil. Arrangementet er åbent for alle klubmedlemmer, dog skal man være i en rimelig træningstilstand, idet det er en tur på ca. 180 km.
Vi mødes på P-pladsen ved Cykelbanen kl. 08.00, hvor følgebilen pakkes. Der vil være mulighed for at få en taske med lidt tørt tøj og evt. ekstra forplejning med i bilen.
Undervejs holder vi en kort kaffepause i Horsens og på Ankjær Skole (efter bakkespurten på Munkebjerg) holder vi en kort spisepause. Her vil der være mulighed for at få en sodavand.
Efter pausen i Ankjær kører vi til Ulkjær og spiser frokost på Statoil Cafeteriet. Frokosten koster ca. 60 kr. Efter frokosten kører vi direkte mod Århus.
Husk at du selv skal have forplejning med til turen (vand, bananer, madpakke, barer, slanger m.m.). Husk venligst klubtrøjen!
Tilmelding til arrangementet er ikke nødvendig. Der kommer forhåbenlig mange medlemmer til arrangementet. Der er bestilt godt vejr.
Er der nogen, der gerne vil køre følgebilen ud eller hjem - eller begge veje - skal de kontakte Kai Hansen på
kai-hansen@stofanet.dk eller på tlf. 6065 7290.