Træningtur Mallorca Mallorca Tour 2008 bliver i uge 16, med afrejse lørdag d. 12. april og hjemrejse lørdag d.19. april. Der flyves med Sterling, afgang om aftenen begge veje.Den lidt senere dato i forhold til sidste år er valgt for at forbedre chancen for super vejr, hvilket betyder meget for et seriøst træningsophold. Vi skal cykle med udgangspunkt i Alcudia hvor vi bor på Hotel Ivory Playa. Hotellet har høj standard, man bor i 2-pers. rummelige lejligheder med to værelser, gode senge, balkon, bad, tv, køkkenfaciliteter. Morgen- og aftensmad serveres som buffet, kvaliteten er i orden og i høj grad cykelrytter egnet kost. Se: www.hotelivory.com.
Cyklerne transporteres af Aktiv Cykelrejser, der har stor erfaring på området og kender de krav vi stiller til sikker transport. Cyklerne er på hotellet ved ankomst, der er aflåst cykelrum med tilknyttet mekaniker og lån af værktøj, fodpumpe m.m. Der kan cykles på afrejselørdagen.
På træningsturene inddeles i mindre grupper efter niveau, Lars Bo og Jette agerer turledere. Dagsetaperne ligger på 75-130 km. (med mulighed for afvigelser). Vi holder et informationsmøde i klublokalerne inden afrejse, her kan ønsker og ændringer bringes op.
På selve træningsopholdet holdes daglige møder med information om næste dags rute etc.
Priser og indkvartering.
| Priser pr person inkl halvpension v 2 personer | 4.495,- |
| Cykeltransport | 650,- |
| Tillæg for at bo alene | 600,- |
| Tillæg for pool udsigt (først-til-mølle) | 200,- |
Tilmelding til Jette Andreasen. I er velkommen til at ringe for nærmere information på tlf. 86 19 98 62.
OBS: Sidste frist for tilmelding er 1. dec. 2007
Venlig hilsen Lars Bo og Jette