Medlemsmøde om Klubbens Fremtid den 25. april
- kl. 19.00 i Cykelbanens Cafeteria

De lokale medier har i den seneste tid brugt en del plads på Århus Kommunes beslutning om at bygge en Multihal på Cykelbanens areal. Det ser ud til, at den endelige beslutning i sagen snart træffes. Principbeslutningen er taget – det er der ingen tvivl om.

Forhandlingsudvalget i CK Aarhus har haft en løbende dialog med Århus Kommune om projektet og om klubbens muligheder. I marts måned kom der pludselig skred i kommunikationen, da vi fik at vide, at den foreslåede model omkring Lisbjerg havde meget lange udsigter. Århus Kommune meddelte samtidig, at erstatningsfaciliteterne ikke vil omfatte en Cykelbane – og at tilbudet om andre klubfaciliteter vil være afhængig af en politisk beslutning.

Vi har siden marts analyseret forskellige muligheder for klubben - lige fra en RIGTIG Multihal med Cykelsport samt andre Idrætsgrene, som lever op til den ønskede tilskuerkapacitet, til en mindre træningshal. Der er mange muligheder og vi har valgt at arbejde videre med de mest realistiske.

På medlemsmødet den 25. april vil forhandlingsudvalget fortælle noget om de forskellige projektscenarier – og selvfølgelig om status på forhandlingerne med Århus Kommune. Vi vil gerne have en dialog med alle klubbens medlemmer, så vi sammen med bestyrelsen kan lægge en strategi, der sikrer klubbens fortsatte eksistens og position i dansk cykelsport.

Det er en fælles sag, så derfor er vigtigt, at du møder op på mødet den 25. april, hvor vi skal også skal diskutere vores fremtidige ønsker mht. klubliv og udvikling.

Kom og vær med til at påvirke beslutningen om vores og Cyklebanens fremtid.

Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at være med til at forme fremtiden for CK Aarhus.

Dagsorden for mødet:

1. Præsentation af klubbens forhandlingsudvalg
2. Status på den kommunale proces og beslutning
3. Oplæg og konsekvenser - forskellige scenarier
4. Dialog af forskellige scenarier
5. Fremtidig strategi og handlingsplan


På vegne af forhandlingsudvalget og bestyrelsen

Henrik Dann Andersen
Formand CK Aarhus