|
CK Aarhus klubaften hos WeBike
mandag den 16. februar fra kl. 19
| |
|
Holdet bag WeBike på Viborgvej 157b inviterer til klubaften.
Temaet er: Vedligeholdelse og justering på værkstedet. Jesper Solsbæk viser blandt andet ”hvad er den skrue på bagskifteren til?”
Rigtig mange af klubbens yngre ryttere er enten uvidende om - eller bange for - de forskellige, og relativt lette, justeringsmuligheder på en cykel med udvendigt gear. Det er selvfølgelig godt for en butik som WeBike, at så mange som muligt bruger værkstedet på Viborgvej 157b, men ville det ikke være rart at vide en smule om din cykels mest vitale dele???
Værkstedet åbner dørene mandag den 16. februar og giver dig muligheden for at lære lidt om: - Justering af bagskifter, forskifter, bremser, styrfitting mm. - Hvornår er det nødvendigt at skifte gear- og bremsekabler? - Hvordan skifter jeg så kablerne? - Skal mine kabler smøres? - Hvor ofte skal jeg skifte min kæde? - Hvilket smørremiddel skal jeg bruge til min kæde? - Hvordan skifter jeg defekt eger i mit hjul? - Hvordan skifter jeg bremseklodser?
|