|
Hvad skal cykelryttere med en personlig træner?
Klubaften den 5. januar 2009 kl. 19 – 21
De fleste cykelryttere har vel et ønske om at blive bedre til det, de laver. Det er ofte ganske få knapper, der skal drejes på, for at opnå relativt store forbedringer med træningen. Her kan en personlig træner evt. hjælpe.
Jesper Iwersen tilbyder klubbens licensryttere og motionsryttere rådgivning indenfor konditionstræning, præstationsfremmende styrketræning, generel styrketræning samt kost og ernæring. Desuden har Jesper Iwersen erfaring med træning i forbindelse med diabetes.
Jesper har tænkt sig at tilbyde sine ydelser uden beregning til klubbens ryttere i en kortere testperiode, for på sigt at se om det er noget, der er en fremtid i. Er der interesse for Jespers ydelser og er forretningsgrundlaget til stede, vil Jesper nok fortsætte med at tilbyde sine ydelser, men imod betaling.
Mandag den 5. januar kommer Jesper Iwersen og præsenterer sine principper og metoder. Jesper Iwersen starter kl. ca. 19.15.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Med venlig hilsen Kjeld Liisberg
|