|
Jysk Fynsk mesterskab til Nicklas Amdi Pedersen
Ved de Jysk Fynske Mesterskaber på Århus Cyklebane den 24. august 2009 vandt CK Aarhus-rytteren Nicklas Amdi Pedersen guld foran klubkammeraterne Thorlak Franck og Kasper Harders.
Stævnet var desværre uden deltagelse fra de fynske baneryttere, som havde valgt at bruge dagen på hvile efter et hårdt DM i Herning. Dette udnyttede de århusianske ryttere naturligvis til egen fordel og der var således mange podiepladser til CK Aarhus.
Allerede fredag den 28. august afholdes DM i Banecykling for Børn&Unge på Odense Cyklebane. Det skal blive spændende at se om CK Aarhus rytterne også får ædelt metal med hjem ved den lejlighed.
|