Julecross den 2. december
Vinteren står for døren og julen nærmer sig. Alle klubbens medlemmer inviteres derfor til julecross på søndag den 2. december.
Indskrivning kan ske fra kl. 09.30, og starten går ca. kl. 10.15. Løbet afvikles på en kort rute omkring cykelbanen, hvor vi kører 10 omgange. Ruten kan køres på alle former for cykel, så der er frit valg mellem MTB og racercykel. Eneste begrænsning er at cyklen er med kædetræk og kun rugbødsmotoren benyttes.
Efter løbet og et bad hygger vi os i restauranten med højtbelagt smørrebrød fra den lokale slagter, og klubben er desuden vært for en enkelt juleøl eller to.
NB: Af hensyn til bestilling at smørrebrød er det vigtigt at du tilmelder dig spisningen efter løbet. Det skal du gøre senest på fredag inden kl. 12.00 til Lars Bo Andersen på telefon 2843 3710 eller e-mail
lb_andersen@vip.cybercity.dk.
Benyt denne lejlighed til at ønske dine klubkammerater glædelig jul. Familiemedlemmer er også yderst velkomne - både til at deltage i løbet og i det efterfølgende arrangement.