|
Julefræs på Aarhus Cyklebane
Søndag den 18. december afholder vi på arealerne ved cyklebanen et lille julecykleløb for alle klubbens medlemmer (børn, unge, licens og motion). Bagefter er der gløgg/sodavand og æbleskiver i restauranten i tribunebygningen.
Kl. 10 går starten til et kort løb på en rute rundt på arealet omkring cyklebanen. Alle former for cykler er tilladt, når blot fremdriften sker ved pedalkraft. Løbsledelsen forbeholder sig retten til at tildele passende handicap efter et helt og aldeles subjektivt skøn.
Efter løbet (og måske et bad) serveres gløgg/sodavand og æbleskiver i restauranten.
Indskrivning på dagen fra kl. 9.30 og senest kl. 9.50.
Med venlig hilsen Jens Bjørn Poulsen
NB: Da der ikke køres cykelcross-licensløb søndag den 18. december, forventer vi stor tilslutning fra klubbens crossryttere til dette arrangement.
|