|
Cykelformanden fylder 70 år
Fredag den 1. april kan formanden for Cykle Klubben Aarhus, John Ollerup, fejre sin 70 års fødselsdag.
John Ollerup har aktivt bestridt henholdsvis sekretær- og formandsposten siden Aarhus Cykle Klub fusionerede med Cycling Aarhus i 2005. Indtil fusionen med Cycling Aarhus var John formand for baneudvalget i Aarhus Cykle Klub og dybt involveret i arbejdet med at etablere en interessegruppe til bevaring af en cyklebane i Aarhus. Cyklebanen er stadig Johns hjertebarn og det er der mange i klubben, der nyder godt af.
Klubbens medlemmer takker John for hans store indsats for cyklesporten i Aarhus og ønsker ham hjertelig tillykke med hans runde fødselsdag, med håbet om, at vi i mange år fremover kan nyde godt af hans indsats.
|