|
Hilsen fra Ølgod
af Webmasteren
Vi har skrevet lidt sammen siden maj måned, Anita og jeg. Og i dag kom hun så med den vandrepokal, som har stået i Ølgod i mange år.
Henning Refstrup Pedersen cyklede i Cycling Aarhus i flere år, indtil han omkom ved en trafikulykke i Norge i august 2000.
I forbindelse med oprydning har Anita og hendes mormor og morfar Karen og Viggo Refstrup Pedersen fundet den vandrepokal, som Henning vandt i 1999.
Anita har været så venlig at aflevere pokalen hos mig i dag, sammen med et par ord fra Hennings forældre:
Til Cycling Aarhus!
Vi sender her vandrepokalen, som Henning vandt i 1999.
Vi undskylder meget, at vi ikke har fået den afleveret før, men i vor store sorg over at have mistet vor kære Henning, har vi ikke fået gjort alvor af at sende den. Den har stået ved alle Henning ting.
Nu har vort barnebarn Anita Sørensen taget kontakt til jer, og vil aflevere den for os, det er vi taknemmelige for.
Vi sender med, mindeord og billeder, hvis der stadig er nogle af Hennings kammerater, der gerne vil se det.
Vi vil samtidig sige vor store tak til Cycling Aarhus. Henning var meget glad for den tid, og vi var meget stolte af ham.
Med venlige hilsner Karen og Viggo R. Pedersen Hyldevænget 1, Ølgod
|