Ck Aarhus fortsætter point høsten i A-klassen
Point til Morten Meisner igen i Horsens.
 
Søndag blev der kørt løb i Horsens, og CK Aarhus stillede med tre mand i A-klassen. Kristian Nissen, Mads Nielsen og Morten Meisner var alle klar til at give den fuld skrue på en bakket og vindblæst rute. Jacob Schnevoigt havde helliget dagen familien og Joachim Parbo havde hen over natten fået det dårligt.

Løbet var på 152 km fordelt på 8 runder, og allerede på 2. omgang var der stor udskilning pga den kraftige vind, og særdeles hårde rute. De tre tapre Århus ryttere kæmpede bravt og sad med da udskilningen kom, hvilket resulterede i at Mads og Morten kom til at sidde i den forreste gruppe på ca. 25 ryttere, som til stadighed blev splittet og samlet. Med tre runder igen blev gruppen sprængt, hvor 10 mand rev sig løs, heriblandt Morten som dog måtte slippe med 1½ omgang tilbage efter flere hårde angreb fra det horsensianske Glud & Marstrand hold. Morten og en rytter fra Team Designa køkken, kom til at sidde mellem de forreste 8 og en mindre gruppe, hvor den anden CK Aarhus rytter Mads sad. Det lykkedes for de to at holde gruppen bag sig og det blev dermed til en 9. plads til Morten. Mads fik i spurten tilkæmpet sig den sidste pind og kom ind som nr 20. Kristian Nissen er på vej tilbage efter henholdsvis sygdom og endt opgaveskrivning, Kristian kom ind i en gruppe efter Mads.