Ruten for vores holdløbstræning er den samme som sidste år. Vi starter ved P-pladsen ved Ørneredevej/Hørhavevej, men målet er på grund af sikkerheden flyttet til Ringvej Syd ved enden af Nordlige Bjergvej. Herfra kan man rulle af de sidste 3 km til Århus Cyklebane, hvor der er sodavand til alle deltagere, hvis vejret er godt.
Se det opdaterede rutekort i Bikelog her (åbner i nyt vindue).Licensrytterne (senior, junior samt børn og unge) mødes kl. 17.15 ved Århus Cyklebane og kører efter en fælles opvarmning i samlet flok til startstedet, hvor der er indskrivning og udlevering af numre. Første start er kl. 18.10.
Motionisterne mødes kl. 18.00 ved Århus Cyklebane og kører i samlet flok til startstedet, hvor der er indskrivning og udlevering af numre. Første start er kl. ca. 18.20.
Holdene sendes af sted med to minutters interval. Ruten er ca. 44 km og går via Moesgaard, Norsminde, Rude, Odder (Ballebakken), Åstrup, Tander, Mårslet, og Jelshøj. Der er ca. 420 højdemeter på ruten.
Vi kører ruten igennem torsdag den 8. april og evt. også torsdag den. 15. april.
Arrangørerne forbeholder sig retten til at ændre starttiderne afhængigt af antallet af tilmeldte.
Alle ryttere skal naturligvis køre i klubtøj for at deltage i denne træning, da der tages fotos på ruten. Gæster kan kun deltage ved personlig invitation fra arrangøren.
Tilmelding af hold på formularen herunder senest søndag den 18. april. Evt. spørgsmål til Jens Rishøj Larsen på tlf. 2920 8931 - Jens starter holdene ved P-pladsen Ørneredevej/Hørhavevej. Kan du ikke selv sammensætte et firemandshold, er vi gerne behjælpelige med det (såfremt der er andre, der heller ikke kan finde andre ryttere at køre med).
- Husk skiftetøj og evt. håndklæde (du kan tage bad på Cyklebanen efter løbet).
- Husk at det er et træningsarrangement, der er ingen vinder og der er ingen præmier. Det gælder blot om at få pulsen op og lære at køre holdløb.
- Husk at færdselsloven gælder overalt. Husk især at respektere hajtænder, stopskilte og specielt lyskrydset i Odder ved foden af Ballebakken.
- Husk evt. lygter
Vi forsøger naturligvis at lægge flere lignende træningsarrangementer ind i turplanen i løbet af foråret 2010, så vi kan møde op med et fuldt motionist-hold til landsstævnet 2010. Næste holdløbstræning bliver tirsdag den 18. maj.
De hurtigste tider i 2009 var ca. 70 minutter fra start ved P-pladsen til mål på Cyklebanen (ca. 47 km rute). Så ved du lidt om, hvor hurtigt du selv skal cykle, for at være med om topplaceringerne.