|
Stumpemarked i CK Aarhus
af Jan Jul Søndergaard
Som en optakt til den kommende forårssæson blev der afholdt stumpemarked i lokalerne ved cykelbanen. Her var der mulighed for at finde lidt nyt (brugt) grej til cyklen, inden det for alvor går løs på landevejene.
Road Bike Shop havde lavet en lille krejlerbod og flere medlemmer var mødt op med gamle stumper fra hjemmeværkstedet. De fremmødte gik og lurede lidt på de medbragte varer og forsøgte at danne sig et indtryk af udbud og prisbillede. Efterhånden som dagen skred frem, kom der gang i handelen. Sælgerne tøede lidt op og køberne fandt læderet frem.
Kranksæt, pedaler, svedtrøjer og mange andre effekter skiftede ejermænd og der blev handlet efter gode gamle principper som prutteri og håndslag.
Det var en hyggelig dag i klubben, som vi agter at gentage – måske i et endnu større format.
|