|
Fællestur til Pøt Mølle
Søndag den 11. september er der fællestur til Pøt Mølle. Turen er for alle klubbens aktive motionsryttere og licensryttere - også for de, der allerede har søgt om medlemskab.
Vi kører fra Cyklebanen kl. 9.30 i et tempo, hvor alle kan være med - og i to hold, hvis det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden. Turledere er Jan Nissen og Henrik Tolbøl.
Der køres via Stautrup, Borum, Sabro, Hinnerup, Vitten og Skjød.
På Restaurant Pøt Mølle er der kaffe, kringle og boller til os. Prisen for arrangementet er blot 20 kr. per deltager. Forhåndstilmelding er ikke nødvendig, betaling sker på dagen.
På hjemturen er der forhåbentligt ”fri leg” fra toppen af bakken. Turlederne giver instruktion på Pøt Mølle. Vi er tilbage i Århus kl. ca. 13.30.
|