Til CK Aarhus
Hermed en stor tak til klubben for opmærksomheden ved min 60 års fødselsdag her i sommer. Den blev fejret på dagen den 14. juli med en cykeltur op af Mont Ventoux sammen med Lene, og for at det ikke skulle være for let, var det med fuld bagage på turistcykler og i sandaler. Det var en fin oplevelse, og udsigten fra toppen er bestemt besværet værd.

Jeg satser på at få mange flere gode ture med cykelklubben, selv om jeg i denne sæson ind imellem har kunnet mærke alderen trykke lidt. Men de "unge" har været søde til at vente på mig ved bakkerne, og det håber jeg, de vil blive ved med nogle år endnu.

Mange hilsner og endnu en gang tak for opmærksomheden.

Erik Lund Christensen
Erik Lund (og Lene) på Mont Ventoux
Erik Lund på vej op ad Mont Ventoux