Deltagelse i motionsløbet Trek Århus Rundt

Som tidligere år kan klubbens egne medlemmer ikke deltage i Trek Århus Rundt den 7. juni. Eneste undtagelse er klubbens børne- og ungdomsmedlemmer, som meget gerne må kaste sig ud på ruterne.

Baggrunden for dette er naturligvis, at vi har brug for alle hænder som hjælpere, både på selve dagen og dagen før i forbindelse med etablering, afvikling og oprydning. Løbet plejer at have mindst 1000 deltagere, så der er behov for alle hænder, for at vi kan give deltagerne en god oplevelse. Desuden er det vel en selvfølge, at man som klubmedlem yder sit bidrag et par gange om året som gengæld for de mange ture og arrangementer, man får serveret i årets løb.

Nærmere detaljer om hjælperopgaverne vil følge senere.

Alle klubmedlemmer har muligheden for at køre ruterne søndag den 31. juni, hvor vi har den traditionelle fortur med afslutning på cyklebanen med kaffe og kage. Der køres på 73 km og 115 km ruterne, men nærmere detaljer kommer her på hjemmesiden.
Party for klubbens hjælpere

Til gengæld for en indsats i forbindelse med motionsløbet Trek Århus Rundt den 7. juni samt klubbens åbne Licensløb den 17. maj, inviterer vi alle hjælpere til et afterparty lørdag den 22. august på cyklebanen, hvor der bydes på grillmad og andet godt.

Også dette arrangement vil der kommer mere om senere.


Med venlig hilsen
Udvalgene bag klubbens motionsløb og åbne licensløb