|
Cykel- & Knallert-messen ruller igen!
| |
|
Første udgave af Cykel- & Knallertmessen for publikum blev en overvældende succes sidste år, og LØRDAG DEN 9. OKTOBER inviterer Nord-Fair og udstillerne igen det danske cykelfolk til messe i DGI-huset Vejle.
Mere end 75 udstillere er med i feltet, og man vil opleve stribevis af spændende mærker og muligheder, når vi løfter sløret for de seneste hotte nyheder.
Mountainbike og citybikes, el-cykler, racere, cruisere, scootere, knallerter og alskens tilbehør.....der er det hele og mere til, når den kommende sæson skal præsenteres.
Messens TRENDZONE giver et godt indblik i den kommende trend og byder på hotte mærker og nyheder. Er man mere til fart over feltet, kan man opleve de fire fantastiske fyre fra TALENT 2009 i et extremt TRIAL SHOW, hvor balance og kontrol på cykel beherskes til mindste detalje.
Der vil også være mulighed for at teste nogle af favoritterne. På CYKELBANEN i hal 5 kan man afprøve sine talenter på en eller flere cykler og el-cykler.
Deltager man i messens konkurrence er man med i lodtrækningen om mange spændende præmier sponseret af en kreds af udstillere. Man kan bl.a vinde et gavekort til tandemspring, en montainbike fra Mosquito, en sadelpind fra JT Import, en løbelcykel fra Puky, sko ovetræk og Helmet cover fra GripGrab, cykeltaske fra TypTvå, cykelhjelm fra Erki og meget mere
|