World Cup #2, Kalmthout
41. pl World Cup #2 - Kalmthout, BEL
14 nationer til start
59 ryttere
Beretning, Joachim Parbo...

Stor dag Belgien. For første gang havde jeg alt mit nye gear ude at rulle: DM-Ridley'erne, 4ZA'erne og i tætsiddende Phanthom-suit. Det spillede, men det glemmer man hurtigt, når det gør nas.
Jeg kender ruten fra tidligere - hurtig, tør, teknisk, intens... Starten er snæver. I 3. sving er det løbetur for alle efter plads 30. Når man starter bagerst, er der altså dømt løbetur... Senere inde på ruten i rutens sandkasse skete det samme. Så her startede løbet, ca 1 min efter den førende rytter. Jeg kørte mig op til en god gruppe og kunne sidde på dæk på nogle af de åbne stykker. Efter 2 omgange prøvede jeg at køre væk. 2 ryttere fulgte med - Jean-Baptiste Bereau (Fra) og Alessandro Fontana (Ita). Vi skiftedes til at prøve at køre hinanden i sænk. Hen under løbet fik vi hentet nogle ryttere, som havde kørt sig døde længere fremme. Vi kom desværre aldrig frem til den næste gruppe. Med 3 omgange til mål prøvede jeg med lette synsforstyrrelser en sidste gang at holde kæden stram. På sidste omgang gav de op og jeg kunne rulle i mål med en 41. plads i hånden. Det var det, jeg havde håbet på i den første World Cup i Aigle.

www.joachimparbo.dk