Coast-to-Coast t/r med CK Aarhus
lørdag den 18. juli 2009
Da der ikke er turleder på søndagstræningen i juli måned tilbyder jeg - i stedet for den sædvanlige fællestræning - at arrangere en relativt lang 1-dags motionstur fra Århus til Søndervig på tværs af Jylland og retur. Man kan vel godt tillade sig at kalde en sådan en tur ”Coast-to-Coast t/r” når vi starter på havnen i Århus, vender i Søndervig og slutter igen ved havnen i Århus.

Turen bliver ca. 2 x 150 km – i alt ca. 300 spændende km – og med et par pauser undervejs skal vi tilbringe ca. 14 timer sammen. Vi starter ved Iskiosken på Tangkrogen præcis kl. 06.00 og er tilbage i Århus igen ved 20-tiden.

Tidsplan:
05.45 Fremmøde og orientering
06.00 Afgang fra Tangkrogen, 80 km til Ikast
09.00 Kort 1/2-times kaffepause ved Ikast
09.30 Afgang fra Ikast, 70 km til Søndervig
12.00 Ankomst Søndervig
12.30 Frokost på Beach & Bowl i Søndervig
13.45 Vi gør klar til at køre hjem
14.00 Afgang fra Søndervig, 70 km til Ikast
16.30 Kort 1/2-times kaffepause ved Ikast
17.00 Afgang fra Ikast, 80 km til Århus
20.00 Hjemkomst Tangkrogen i Århus (cirka tidspunkt)

Kaffepausen ved Ikast foregår efter Niels Fiskers velkendte princip fra Jyllandsløbene, da vi gør stop ved Ikast Kirke.

Frokosten på Restaurant Beach & Bowl Steakhouse i Søndervig skal forudbestilles og vi kan vælge imellem følgende (alle disse retter koster 58,- kr. + drikkevarer)

Frokostbøf - 200 gram hakket oksekød, serveret med bearnaise sauce og pommes frites.
Kyllingesteak - 150 gram marineret kyllingebryst serveret med tomatsauce og pommes frites.
Kalkunsteak - 150 gram saftig kalkunfilét serveret med tomatsauce og pommes frites.
Frokoststeak - 150 gram steak serveret med bearnaisesauce og pommes frites.
Spareribs - 250 gram barbecuemarinerede spareribs serveret med pommes frites
Lammesteak - 150 gram steak af cognacmarineret, islandsk lam.

Tilmelding til Kjeld Liisberg (husk at give besked hvilken frokost du ønsker) telefon 2963 7413 – Email kjeld.liisberg@mail.dk. Tilmelding er bindende efter den 14. juli 2009.

Du skal selv have 2-3 gode slanger med, to fyldte drikkedunke samt naturligvis penge til frokost og evt. hjemtransport med bus/tog i tilfælde af defekt. Vi deles om pumpe og lappegrejer. Der er ingen følgebil.

Turen gennemføres naturligvis kun hvis vejret er godt. Et par byger undervejs vil ikke genere os, men hvis vejrudsigten lover vedvarende regn, aflyses turen. Turen gennemføres hvis der er mindst 6 deltagere.

Med venlig hilsen
Kjeld Liisberg