Træning og Cykelløb
Kommende klubaktiviteter
Loading...
|

Rytterprofil:
Læs Claus's dagbog. Klik her
| Navn | Claus Nielsen | | | Klasse | A | | Årgang | 1975 | | Højde | 188 cm | | Vægt | 78kg | | Beskæftigelse | Systemudvikler | Fritid | Den begrænsede fritid cyklingen levner mig bruger jeg sammen med familien og vennerne.
Siden min far tog mig med på Århus Stadion tilbage i 1980 (nederlag på 1-0 til Brøndby. Jeg glemmer aldrig målet som blev scoret af Claus Nielsen...) og gav mig en pølse med brød har jeg været inkarneret AGF fan og har siden Lundkvist dagene har jeg elsket at komme på det stadion. Det giver mig en indre ro at komme der og er dejlig afkobling og et godt alternativ til en anti-dagligdag. Hvilken ro i kroppen når de hviiiie vinder en fodboldkamp, elsker suset når GF scorer. En gang AGF fan altid AGF fan...også i modgang..... | | Tidligere klubber | Aarhus Cykle Klub (ACK) | Forbilleder | Det er svært at have nogle forbilleder af gamle ryttere, da de alle sikkert var dopet. Selvom Bjarne Riis har erkendt sin doping tilbage i halvfemserne, har hans arbejde med at skabe verdens største og bedste cykelhold gjort stort indtryk på mig. Det er sgu FLOT.
Af nuværende aktive ryttere elsker jeg de offensive typer, der aldrig giver op og forsøger igen og igen med et lyst og positivt sind. Specielt Jens Voigt er jeg kæmpe tilhænger af, han må være et forbillede for mange både på det sportslige og menneskelige plan. Må også erkende at den tyske rytter Marcus Burchardt har en stor stjerne hos mig. Taktik eller ej, så bruger han nogle kræfter og det kan jeg sgu li' at se på !
Derudover sætter jeg stor pris på alle de frivillige hjælpere, ledere, kommisærer osv. der weekend efter weekend bruger deres fritid så vi andre kan køre cykelløb. Uden dem ingen cykelløb ! | Beskrivelse | Siden jeg var med på Århus Stadion tilbage i 1980 har jeg haft en forkærlighed for fodbold. I 1980 startede jeg med fodbold i puslingerækken for den jyske magtfaktor Galten FS. Frem til 2001 spillede jeg på diverse hold i klubben, men i 2001 skiftede jeg til Åbyhøjs Jyllandsserie hold, da jeg flyttede til Århus. Her spillede jeg en kort periode inden diverse skader gjorde at jeg valgte at drosle ned på fodbold tilbage i 2003. Udover at være AGF-fan er jeg kæmpe fan af de røde djævle fra Manchester, så ja jeg ser meget Champions League ;-)
Efter at jeg stoppede med fodbolden begyndte jeg stille og rolig at ligne en baby-hval, så jeg besluttede mig for at prøve at deltage i et lokalt cykelløb i Galten arrangeret af min gamle træner Steffen Gammelgaard. Der blev interessen vækket til live og jeg satte mig en målsætning om at gennemføre Bakkeløbet i Skanderborg i april 2004. (120km med 1200 højdemeter) Siden har Steffen sagt at han fortrød at han arrangerede det cykelløb, da jeg jo så stoppede med fodbolden ;-)
Efter ca. 500km træning blev løbet gennemført og jeg fik blod på tanden og startede i ACK's motionistafdeling i sommeren 2004. Efter et forår med 5 motionsløb med gode resultater, fik jeg lyst til at prøve mine evner af på højere plan. Jeg kørte efteråret 2004 på et klippekort, med 4 podieplaceringer til følge. I sommeren 2006 rykkede jeg op i den danske A-klasse efter 26 licensløb, hvor jeg i mit debut løb blev nummer 62 ved DM i linieløb og nummer 34 i enkeltstart.
Mine styrker er mit udprægede "tonser gen". Jeg elsker at forhjulslire, hvilket nogle gange giver nogle slag når man vælger at forhjulslire de forkerte... Jeg har en vindermentalitet der gør at jeg sjældent falder igennem og holder et højt bundniveau. Jeg er ekstremt fokuseret og er, vil nogle sige, alt for struktureret, da jeg målretter alt i livet imod cyklingen. Men jeg elsker det :-)
Jeg har mange svagheder på en cykel. Dem der kender mig ved hvad jeg har af svagheder, men af fare for konkurrenternes lurende øjne på denne side, vil jeg holde det hemmeligt ;-)
Jeg har mange gode oplevelser på cyklen og dem alle er jeg utrolig glade for. Rent sportsligt må min første sejr i Randers i Begynder-klassen tilbage i 2005 være den der betyder mest for mig.
De allerbedste oplevelser i forbindelse med cyklingen er klart alle de dejlige mennesker jeg har mødt og specielt vores udlandsture har været suveræne og igennem cyklingen har jeg mødt nogle mennesker som betyder meget for mig idag.
| | Målsætning | Mit overordnede mål er at bevare lysten til at køre på cykel uanset hvilket plan jeg skulle køre på.
Mine mål for sæson 2007 er følgende (i nævnte rækkefølge):
- Sejr i en enkeltstart i B-klassen.
- Top 25 ved DM i Enkeltstart.
- Top 50 ved DM i linieløb.
- Præmieplaceringer i A-klassen.
Mine mål skal nåes igennem målrettet og struktureret træning. Følgende delmål indgår i min træning:
- Forbedre min anarobe udholdenhed markant.
- Forbedre min aerodynamik markant.
- Arbejde med smidighed og styrke i rygmuskulaturen.
- Arbejde mere med antrit og sprint i træningen.
| | Resultater | Udvalgte resultater | 2004 | | 2. plads Hjørring i BEG | | 3. plads Vejen i BEG | | 3. plads Haderslev i BEG | | 3. plads Tønder i BEG | | | | 2005 | | 3. plads Hammel (indledningsløb) i BEG | | 2. plads Esbjerg i BEG | | 2. plads Thorsager i BEG | | 1. plads Randers i BEG | | 1. plads Silkeborg i BEG | | 3. plads Vejle i H30 | | 33. plads samlet i Roserittet i Norge | | 1. plads Ålborg i H30 | | 1. plads Klubmesterskaberne i ACK | | | | 2006 | | 5. plads Rund im Naturpark Hüttener Berge i Tyskland | | 2. plads Hobro i B | | 3. plads Rødekro i B (JFM i enkeltstart) | | 1. plads Randers i B | | 2. plads Århus i B | | 34. plads DM i Esbjerg i enkeltstart | | 62. plads DM i Esbjerg i linieløb | | | | 2007 | | 20. plads Rund im Naturpark Hüttener Berge i Tyskland | | 29. plads GP Erpe Mere i Belgien | | 9. plads Esbjerg i B | | 1. plads Esbjerg i B (Enkeltstart) | | 1. plads Nakskov i B (Enkeltstart) | | 8. plads Hobro i A | | 12. plads Skive i A | | 16. plads Greve i A | | | | Opdateret den 22. juni 2007 | | |
|
|
|