Klubmesterskabet 2011 - FINALEN
Femte og sidste afdeling af klubmesterskabet 2011 er finalen – det store linieløb – lørdag d. 8. oktober

Betingelserne for at deltage i klubmesterskabet er naturligvis at man er aktivt medlem af klubben samt at man køre i klubtøjet. Hvis du ikke kører klubmesterskabet i klubtøjet, kan du ikke stille op til start, men så må du selvfølgelig gerne hjælpe.

Det er naturligvis obligatorisk at bære cykelhjelm.

Tristyr, pladehjul og tempohjelm er ikke tilladt i linieløbet.

Tilmelding til linieløbet sker ved at benytte formularen herunder. On-line tilmelding skal ske senest dagen inden arrangementet. Efter tilmelding ved start senest 15 min. Inden første start.

Link til tilmelding her


Linieløbet køres ved Stjær, Lillering og Harlev. Start og mål ved gartneriet Marienlyst på Tåstrupvej 86. En omgang er 10 km med 94 højdemeter.

Se rutekort her


Der konkurreres i følgende klasser:
Licens U 13 og U 11 kører 2 omgange i alt 20 km.
Licens U 16 P og U 15 kører 4 omgange i alt 40 km.
Motion H 60, H 70 og alle damer kører 4 omgange i alt 40 km.
Øvrige licensryttere og motionister køre 6 omgange 60 km.

09:30 Indskrivning og udlevering af ryg nummer (senest kl. 9:50)
10:00 Start seniorer
10:02 Start for børn og unge

Vinderne af de forskellige klasser offentliggøres til klubfesten lørdag aften d. 8. oktober.

Med venlig hilsen
Kai Hansen & Henrik Tolbøl

PS: Der søges i alt 9 hjælper til flagvagt poster, det må gerne være forældre eller andre bekendte af klubben. De som tilmelder sig bedes møde op kl. 9:30 ved Garteriet den 8. oktober.