Søndag den 14. september var sat til side til en cykeltur på Samsø - ja, Samsø som før i tiden, hvor det jo var et sandt tilløbsstykke.

Vor gode cykelven, Henning Kristensen, havde nemlig samlet handsken op og meddelt os, at der skulle gennemføres en tur til øen - og Henning havde båden: Det gamle postskib M/S Ternen, som Henning tidligere i sit liv havde sejlet med på Samsø.

En del af os mødtes på Cykelbanen kl. 7.30 og trods god sidevind og lavthængende mørke skyer lykkedes det faktisk det stærke hold (Kjeld Liisberg, Ole Sponholtz, Jørn Skousen, Preben Overgaard og Birger Christensen) at slå deres egen rekord på distancen… eller sådan så det vist ud for os andre, idet de var fremme længe inden os dødelige i vore firehjulede autoer nåede frem til Hov.

Vi fik i en ruf stuvet cyklerne under dæk, og var alle enige om, at vi lige så godt kunne lægge fra land, hvad vi så gjorde. Næsten ude i rum sø var der pludselig flere sjæle med samme tanke: “Hvor er Jette - skulle hun ikke være med?” Jo, da, det skulle hun da. Så fuld kraft bak og via et mobilt telefonopkald til hende fandt vi ud af, at hun da stod på kajen inde i Hou Havn. Vel om bord satte hun ved vort bord nede i kabyssen, hvor vi andre allerede var godt i gang med rundstykker, kringle og kaffe (plus lidt St. Vitus sponseret af Liisberg). Jette tog det rigtig pænt, at vi sådan var sejlet uden hende!

Mens skipper med fast og erfaren hånd styrede os gennem søen mod Samsø, lod vi os nedenunder forkæle af det fine morgenbord tilvirket af Karen M. og Lise. Alt imens vejret overover ændrede karakter til klar, kold luft med smuk sol.

Vi lagde til i Mårup Havn, fik cyklerne op på vejen og trådte dem i gang på den faste grund. Sydover mod Onsbjerg, videre over Tanderup og Pillemark, ud til Kolby Kaas gik det i det fine og adstadige tempo, vi var enedes om at følge. Derefter ud i den skarpe nordøstenvind over Ørby til Nørreskifte, hvor Ole S. mente vi havde behov for et pusterum, hvorfor han lagde en punktering ind dér. I Ballen, på havnen selvfølgelig, ventede pigerne alle tre med sodavand og højt humør, som så blev nydt i læ af restaurationsbygningen.

Da vi nu var så godt i gang med den for alle så kendte rute, fortsatte vi da videre op over Langemark, Toftebjerg og Stavns for at køre ud til Langør. Undervejs måtte Liisberg, efter en god føring sammen med undertegnede, strække gevær og sætte sig ned i grøftekanten med noget, han påstod, var en punktering. I hvert fald trak det ud, hvorfor han, måske fordi han ikke havde fået luften igen, bad os så mindeligt om vi ikke bare kunne køre ud og vende ved Langør.

Det gjorde vi så. Kun for at erfare, at da vi fangede ham igen på vej ind til Kystvejen, langs Nordby Hede, sendte han en strøm af fandenivoldskhed ind over feltet, og lod det følge ham i et skarpt og højt tempo med +40 i timen. Ind mod Mårup, og fuld fart videre op gennem Nordby og ud på bakken op mod fyret. En tur, som Flemming af en eller anden grund mente, han skulle gennemføre to gange, før han kunne vende om.

Nede i Mårup Havn ventede et veldækket frokostbord, med hjemmelavede specialiteter - igen fra Karen M., Lise og Jette - som var sat frem i hvad der vel egentlig var et ældre fiskerhus, som syntes nyistandsat med nye vægge og gulv (hvor der lå nystrøget sand). Godt bænket kunne vi hårdtprøvede (?) ryttere så indtage disse lækkerier, hvilket vi så gjorde. Jeg tror nok, at det roligt kan siges, at alle fik, hvad de havde håbet på. Og som det dog smagte!

Efter maden var der god tid til at nyde en øl ekstra på de rustikke træbjælker, der udgjorde det for bænke langs huset og hjulsporet, der førte videre ud i det bakkede terræn. Her blev turen rost, ligesom der også blev tid til at snakke lidt om løst og fast.

Veltilfredse og med cyklerne atter ombord, kunne der slappes (mere) af, både i kommandocentralen omkring skippers ror og navigationsudstyr, og på dækket, hvor kaffen blev skænket og en god chokolade-kage med tilhørende hindbær (egen avl fra Norsminde) blev indtaget.

Trods en lidt høj sø og slagside (til styrbords?) ville alle tilbringe tiden på dækket, hvor man kunne nyde den friske luft og solen, der nu varmede lidt mere end blot en smule.

I Hou Havn sagde vi tak for i dag. De 5 kom atter i sadlen og satte kursen mod Cykelbanen. Vi andre fandt vore biler og kørte hvert til sit. Vejret viste sig stadig fra sin fineste side.

På øen fik vi kørt 70 km, alle kunne være med og alle var vel enige om, at turen var kørt under forhold, hvor alle kunne være med.

Tak til Karen Margrethe, Lise, Jette, Flemming og Skipper Henning for initiativ og gennemførelse. Måske øen en anden god gang vil byde os velkommen?

Med socialsportslig hilsen
Torben i Malling