Det er torsdag morgen, og seks af klubbens medlemmer er samlet ved Cyklebanen, for sammen at køre til Belgien, hvor 21. udgave af motionscykelløbet Vélomédiane Claudy Criquiélion Cyclosportive venter med sine 175 km og 3300 højdemeter den følgende lørdag.

Inden vi kom så langt gik turen over et meget vejarbejdsplaget tysk motorvejsnet, hvor "stau" begyndte at blive et utroligt slidt udtryk i trafikmeldingerne på NDR2. Velankommet i Belgien, et par timer senere end planlagt, torsdag aften, kunne vi besætte vore værelser på Les Arcades, vores hotel, der bogstaveligt talt ligger mindre end et stenkast fra start-stregen i start/mål-byen La Roche.

I Belgien er der et par ting, der afslører at man ikke er i Danmark. Det vigtigste for løbet er at bakkerne er endeløse i forhold til de danske. Dejligt for en let rytter som mig selv, men det var vist ikke alle, der havde samme forhold til den sag. Jeg havde dog været dum nok til at tro, jeg kunne klare mig med samme gearing, som jeg bruger i Danmark, hvilket er 39-23 som det mindste. Det gik ganske fint, indtil jeg skulle forcere en stigning, der ramte 21 % over 50 - 100m. Jeg kunne have gået hurtigere på to brækkede ben. Efter at have konstateret problemet allerede fredag gik turen rundt i området for at finde en cykelhandler, der kunne sælge mig en anden kassette. Konklusionen på denne tur må være: "Hvor i alverden køber de deres cykler?". Vi fandt fire forhandlere, hvoraf den ene, der ikke var ferielukket, havde et udvalg bestående af BBB-reservedele og børnecykler. Til gengæld har de rigeligt med gode cafeer og restauranter, hvilket da også blev udnyttet i fredagens løbsforberedelse.

Lørdagens løb foregår i det smukke bjerglandskab, som omgiver La Roche, og er 175km med herlig interval-træning; Man starter med at køre opad i nogle kilometer, hvorefter man kører nedad i et par kilometer, hvorefter man kører opad i et par kilometer... Undervejs kan man, foruden naturen og de overraskende mange tilskuere, som hepper og spiller musik i vejkanten, fornøje sig med særdeles overdådige depoter, hvor der er vand, bananer, appelsiner, belgiske vafler, energibarer, kage med mere. Og det i rigelige mængder.

Når man kører løbet første gang, starter man et stykke bagude, fordi den forreste del af feltet er reserveret ryttere, der har klaret "guldtid" indenfor de sidste to år. Det er her, man virkelig har mulighed for at opleve, hvor stor en begivenhed det er. Der er ca. 2000 deltagere, og de første 1-1,5 time lavede jeg ikke andet end at overhale folk. Så den første gang man er der, skal målet ikke være at vinde, for det er ganske simpelt umuligt. Men selve det at gennemføre er skam også lidt af en udfordring, som man kan være utroligt tilfreds med at have klaret, når man kommer i mål.

Løbet er det tætteste på Danmark, hvis man vil køre i bjerge, så det er utroligt populært blandt danskere, og sidder man og har problemer med stigningerne, så har man altid en anden dansker lige ved siden af, der har det endnu værre.

Løbet var en stor succes for klubbens ryttere. Det er næsten umuligt at punktere på de belgiske veje, hvilket da heller ikke skete, og ikke mindst, så gennemførte vi alle, hvorefter vi med fred i sjælen kunne nyde en øl og "een met ketchup" i mål-området.

En god og sjov oplevelse, som flere af os på det kraftigste overvejer at gentage næste år. Mere om det om nogle måneder, så hold øje med hjemmesiden, hvis det har fanget din interesse.

Morten Nielsen


(Morten fik naturligvis guldtid i sin klasse.....)