Tirsdag aften den 20 juni tog Martin Bjerg, Mads Bayer og undertegnede, Henrik Andersen, afsted mod den kolde ø mod nordvest, Island. Forventningerne var store og blandede – ville vi kunne klare os, hvordan ville arrangementet foregå, hvor mange deltagere ville der være og meget mere.
Turen blev hæsblæsende og tiden fløj afsted, deltagerantallet var ikke så stort, men dem der var mødt frem var de bedste og mest entusiastiske ryttere fra Island, Færøerne og en enkelt fra Østrig. Det skulle hurtigt vise sige at deres cykelkultur er helt anderledes end vores, og der blev udvekslet høflige råd og vejledninger begge veje mellem løbene, mens der blev diskuteret mindre diplomatisk under løbet. Stemningen var gennem hele løbet god, og hvis dem vi mødte på vores tur repræsenterer islændingene generelt må det siges at være et overordentligt flinkt og gæstfrit folkefærd. Vi blev under hele opholdet behandlet super godt.

Prolog:
Den første udfordring var en 1,4 km prolog. Ruten var meget speciel, da det startede med 800m i strid modvind og derefter gik det ”lige op i himlen” , af en lille cykelsti, der endte ved et kendt udsigtspunkt. Der var ikke rigtig mulighed for at lære ruten at kende, så det var bare fuld gas hele vejen. Vinderen kørte i 2,40, Henrik blev bedste Århus mand som nr. 6, Martin blev nr. 9 og Mads nr. 12.

1. Etape:
Det skulle hurtigt vise sig at Islands lokale OL helt, kaldet Haffi, var en for stor mundfuld for os alle, ikke bare vandt han alle etaperne, han gjorde det også suverænt. På første etape fik CK AARHUS dog vist flaget med en 2. og 3. plads. Cirka halvvejs ude på ruten blev feltet splittet og Haffi kørte alene. Mads og jeg fik samlet en 6 mands gruppe og lod ham sidde alene ude foran, hvorefter vi regnede med at han ville gå kold – men det gjorde han ikke. Istedet blev vores gruppe mindre og mindre, og til sidst var vi fire mand, og vi indså at vi ikke ville hente ham. På den sidste kilometer kørte vi efter cykelsportens blå bog – Mads stikkede, de to andre kørte efter med mig på hjul. De kunne ikke hente en stærkt kørende Mads, og i spurten var det forholdsvis nemt at slå de to andre.

2. Etape:
Fredagens etape var løbets ”bjergetape”. I dagens anledning havde jeg købt en ny kassette, da jeg havde indset at man ikke kan køre cykelløb på Island medmindre man har mindst en 25`er, og helst en 27`er bagpå. På Island er alting dyrt, og jeg måtte slippe små 1000 kr for kassetten – men det er jo billigt når en pakke kylling koster 240kr – ja, den er god nok!
Vi kørte 20 km i svag medvind i et øde landskab. Så ramte vi ”bakkerne”, hvor vi fik ca. 900 højdemeter indenfor 8 km!!! Det er de hårdeste stigninger vi nogensinde har mødt, og begrebet hårnålesving er vist ikke kendt på Island. Det lykkedes mig at sidde med de forreste til toppen af bjerget, men på nedkørslen var der grus, kraftige kastevinde og da vi nåede over 80 km/t turde jeg simpelthen ikke mere. Der var stor diskussion bagefter, om det havde været fair overfor du fremmede ryttere. Vi kørte ned på bagsiden af bjerget, vendte om en kegle og kørte så op igen. Mads sluttede omkring nr. 9, jeg sluttede omkring nr. 7, mens Martin valgte at stå af på ”bakkerne”, dels pga. en for tung gearing.

3. Etape:
Om lørdagen skulle vi ud på den længste etape. Den blev kørt i Europas største ørken, og det var virkelig et spektakulært landskab, som Leth sikkert kunne have sagt meget om. Området ligner månens overflade, og bliver da også brugt til prøvekørsel af månekøretøjer af NASA. Vi kørte 50 km i direkte strid modvind, og alle forsøg på angreb var umulig, da man nærmest ikke kunne komme fremad pga. vinden. Efter en time og tre kvarter hvor man kunne studere landskabet ramte vi dagens stigning, der som dagen før skulle forceres 2 gange. Mads og jeg sad med de forreste på begge stigninger, og vi var begge blevet bedre (dummere?) på nedkørslerne. Derefter var der jo bare 50 km i rygende medvind og solskin ind mod mål. Mads sad flot med og endte omkring nr. 6, mens jeg måtte erkende at depoterne var tomme, og røg af da der manglede 8 km. Jeg endte omkring nr 9, og måtte overgive den samlede 4. plads til Eli fra færøerne, der lå 1 sekund foran mig inden sidste etape.

4. Etape:
fjerde og sidste etape var en 18 km udgave af islændingenes anden nationalsport – enkeltstart. De går virklig op i det, og deres udstyr var fuldt på højde med de proffesionelle holds. Dagens store mål for mig var at slå Eli med mere end et sekund, så jeg kunne få min 4. plads tilbage igen. Det gik ganske godt, og jeg slog ham med ca. 1,30 min. Desværre blev jeg overhalet af en af de lokale, så jeg endte på den samlede 5. plads. Mads kørte en rigtig god enkeltstart og endte på en samlet 6. plads.

Alt i alt havde vi fem fantastiske dage, hvor vi lærte rigtig mange folk at kende, og ikke mindst hinanden. Det er en tur der har skaffet klubben og os mange god venner og kontakter mod nord, og jeg kan kun opfordre folk til at tage derop igen hvis de får chancen. Husk, der er koldt i vinden, alting er dyrt, de kender ikke til taktik men er hamrende gode til enkeltstart.

(beklager unøjagtigheden omkring resultaterne, men der var lidt kaotisk omkring start og mål, så det var ikke altid helt klart).

Henrik Andersen i den smukke islandske natur. (Klik på billedet hvis du ønsker at se det i en større opløsning)