|
Ændringer i kollektiv ulykkesforsikring
for licenshavende aktive ryttere
DCU’s kollektiv ulykkesforsikring hos forsikringsselskabet Tryg er ændret pr. 1. april 2009, idet erstatningsgraden ved mén hæves fra 10% til og 20%, og tandskadedækningen udgår. Forsikringen dækker fortsat alle licenshavende ryttere og motionister samt i visse tilfælde trænere, mekanikere, massører m.fl., som har gyldigt licens for året 2009. Forsikringen er gældende for alle frem til 31. marts 2010. Forsikringen dækker dog ikke ryttere, der får udbetalt løn fra deres trade team.
Ulykkesforsikringen dækker personen, når skaden sker efter uheld ved kørsel på cykel, når der er tale om træning eller løb. Endvidere dækker forsikringen personen under transport til og fra andre stævnepladser og sportspladser, når transporten er arrangeret af foreningen, distriktet eller unionen. Forsikringen dækker over hele jordkloden, dog ikke hvis der tages fast ophold uden for Norden i mere end 1 år. Forsikringen kommer til udbetaling, uanset om den skadesramte har en privat ulykkeforsikring ved siden af.
Forsikringen dækker ulykkestilfælde, der medfører varigt mén på mindst 20%. Erstatningen går op til kr. 630.000,- ved 100% invaliditet. Herudover er der en dødsfaldsdækning på kr. 106.000,-. For personer under 18 år er dødsfaldsdækningen kr. 20.000,-.
For licenshavende, der ikke havde licens i 2008, træder forsikring først i kraft 1. april 2009. Licenshavende, som i henhold til dødsfaldsdækningen ønsker at udfylde en særlig begunstigelseserklæring, kan få en formular tilsendt efter henvendelse til DCUs sekretariat. Licenshavende, som pådrager sig skader der evt. kan dækkes af ovenstående forsikring, bedes snarest efter uheldet rette henvendelse til DCUs sekretariat.
For god ordens skyld gøres opmærksom på, at forsikringen ikke dækker cykeludstyr, beklædning, etc.. Forsikringen dækker heller ikke det ansvar, man evt. kan pådrage sig over for andre, hverken under træning eller løb.
Postet på www.cyclingworld.dk den 30. marts 2009
|